forrige næste

Tekst efter A.

Wy borgermestere vnde radmanne der stede Lubeke Luneborch . vnde Wiszmere bekennen vnde betugen opembare in vnde mit desseme breue vor alleszweme . dat wii vnde vnse nakomelinge vppe de tosate vnde vorbundes breue de twisschen deme irluchtigistem vorsten vnde grotmechtigem heren heren Eriike der riike Denemarken Sweden Norwegen der Wende vnde Goten konynge vnde hertogen to Pomeren . vnde synen erbenomeden riiken van eyner . vnde vns vnde vnsen menheiden vnde anderen steden dar ane benomet van der anderen syden to Copenhauene gemaked worden in deme jare domen screff na godes bord verteynhundert vndedrevnde twintich jare vppe sunte Viti vnde Modesti dage der werden mertelere nummer mer in tokomenden tiiden zaken enwillen noch en scholen noch ymand van vnser wegene / ok enwillen noch enscholen wii vnde vnse nakomelinge den erbenomeden heren konyng Eriike sine erbenomeden ryke der suluen riike inwonere vnde ere nakomelinge nummer mer mit den vorgerorden sate vnde vorbundes breuen vnde ereme inneholde . manen efte esschen . ♦ Sunder de suluen breue vnde alle artikele dar ane begrepen scholen gantz vnde al krafftlosz vnde machtlosz wesen se scholen ok slichtes genszliken gedodet vnde vernichtet wesen to ewigen tiiden ♦ Alle desse vorscreuenen stucke samentliken vnde en iszlik besunderen loue wii borgermestere vnde radmanne der erbenomeden stede . Lubeke . Luneborch vnde Wiszmere vor vns vnse menheyde vnde vnse nakomelinge vnde vor de anderen stede in den vorgerorden zate breuen genomed ere menheide vnde nakomelinge deme ergenanten heren konynge Eriike . sinen nakomelingen van der cronen wegen sinen riiken vnde siner riike inwoneren in guden truwen stede vast vnde vnuorbroken to holdende sunder arch vnde hulpe rede vnde hebben des to merer tuchnisse der warheit vnser stede secrete ingesegele willichliken hengen heten vor dessen breff de gegeuen is bynnen Lubeke . na godes bord verteynhundert jare vnde dar na in dem viuevndruttigisten jare vppe sunte Laurencii daghe des werden mertelers.

Vi borgmestre og rådmænd i stæderne Lübeck, Lüneburg og Wismar anerkender og bevidner åbenbart i og med dette brev for alle og enhver, at vi og vore efterkommere aldrig mere i fremtiden hverken vil eller skal gøre retskrav gældende på baggrund af den aftale og skriftlige traktat, som er blevet indgået mellem den strålende fyrste og stormægtige herre, hr. Erik, konge af rigerne Danmark, Sverige og Norge, de Venders og Goters konge og hertug af Pommern, og hans førnævnte riger på den ene side og os og vores menigheder og de andre stæder, som er nævnt i denne aftale, på den anden side i København i det år, da man skrev 1423 efter Guds fødsel, på de ærværdige martyrer Sankt Vitus' og Modestus' dag. Ej heller skal nogen gøre det på vores vegne. Endvidere hverken vil eller skal vi og vores efterkommere på noget som helst tidspunkt i fremtiden indklage eller indstævne den føromtalte hr. Kong Erik, hans føromtalte riger, rigernes indbyggere og deres efterkommere på baggrund af førnævnte aftale og skriftlige traktat og indholdet deri, men disse breve og alle de artikler, som findes deri, skal helt og aldeles være uden retskraft og ugyldige; desuden skal de slet og ret være helt og aldeles døde og magtesløse til evig tid. Alle disse førskrevne stykker – samlet og særskilt – lover vi, borgmestre og rådmænd i de førnævnte stæder Lübeck, Lüneburg og Wismar i god tro for os, vores menigheder og vores efterkommere og for de andre stæder, som er nævnt i de føromtalte traktatbreve, deres menigheder og deres efterkommere, at holde stedse, fast og ubrydeligt og uden svig og ond hensigt over for den førnævnte hr. kong Erik, hans efterkommere på vegne af kronen, hans riger og hans rigers indbyggere. Og således til større vidnesbyrd om sandheden har vi med god vilje ladet hænge vores stæders sekretsegl på dette brev, som er givet i Lübeck fjortenhundrede år efter Guds fødsel og derefter i det femogtredivte år på den ærværdige martyr Sankt Laurentius’ dag.