Heinrich Gripeshorn fortæller Lübeck, at overdragelsen af fredsbrevene har fundet
sted. Gripeshorn beretter, at han imidlertid måtte vente otte dage, førend han kunne
komme til at tale med kongens repræsentanter i København, hr. Esge (dvs. Esge Jensen
(Brok) til Essendrup) og Mogens Gøye (dvs. Mogens Akselsen (Gøye) til Krenkerup),
eftersom kong Erik allerede var rejst, da Gripeshorn ankom til København. Gripeshorn
beretter i den forbindelse, at flere af seglene uheldigvis mangler på det store brev,
hvormed utvivlsomt menes den kongelige udfærdigelse af Vordingborgfreden 17. eller
24. juli 1435 (DD 1435. 17. eller 24. jul., nr. 14350717002). Hr. Esge har dog lovet
at sende ham ærkebiskoppen af Lunds segl og Malmøs råds segl. Med hensyn til kong
Eriks sejlads meddeler Gripeshorn, at kong Erik er sejlet afsted den 15. august med
62 skibe, herunder 5 skibe med forkastel, som imidlertid ikke var så store. Ombord
på skibene var 1600 mand, gode såvel som onde. Da kong Erik kom omkring Falsterbo
Rev, kom der en storm fra vest, således at kongen måtte blive i Kalmar i tre dage.
Den 22. august sejlede han forbi Gotland med 43 skibe i to flåder, og han havde en
stærk vind på skærene fra syd. Hvorledes det siden er gået ham, ved ingen i København.
Der går mange rygter om, hvad der er sket, men Gripeshorn vil ikke skrive om dem,
da de muligvis ikke er sande.
A: Lübeck, Archiv der Hansestadt Lübeck. Papir
Med påskriften: littera Grypeshorn. Segl: 1. Med rester af det brevlukkende segl.
B: Lübeck, Archiv der Hansestadt Lübeck. Papir
Forsynet med påskriften: secunda littera Grypeszhorni. Segl: 1. Med rester af det brevlukkende segl.
Tryk: Reg. *5107 (efter A)Hanserec. II:1 nr. 456 (L) p. 403-4 (efter A)Reg. *5107 (efter B)Hanserec. II:1 nr. 456 (L1) p. 403-4 (efter B)
Tekst efter Hanserec. l. l., hvorfra også de arkivalske oplysninger stammer.
An
den eerwerdyghen vorsychtyghen wysen heren, borghermestere unde rad der stat Lubyck,
myt
werdycheyt kome desse breff.
Mynen vruntliken underdanyghen denst n{ue} tho allen tiiden bereyt.
Juwe acbargheyt wyllet weten, alse gy my hebben bevolen, juwe breve van my tho antwarden
her
Eezeken unde Magnus Ghoghe
undewedder tho entvande, deme hebbe
<ik> also ghedaen.
Unde alse ik over quam, so was ik men eyne nacht tho Valsterbode
unde vort vůr ik over tho Kopemhaven, do was de konyngh ghesegelt, unde vant up de tiid her Eezeken
unde Magnus nycht tho hus, unde lagh dar up 8 daghen eer se quemen.
So antwarde ik an dat erste her Eezeken unde Magnus des konynghes bref, den wolden se em naschycken myt den ersten
unghevortoghert, unde bogherende hochliken tho besynnende tho der dachvart.
Unde her Eezeke was my ansynde, dat ik wol wolde doen unde qweme dar mede, dar antwarde
ik
tho, dat dat
<my> nycht stunde tho dunde, ik hope dat unse raet besende dat gherne.
Item alse umme de anderen breve, de hebbe ik van my antwardet unde den groten bref wedder untfanghen.
Dar entbrek ane des ertzebyscop van Lunden syn seghel unde des rades segel van deme
Elboghen,
men her Eezeke heft my den loven gheseght, dat he my de twe segel wyl darvore schycken,
den
loven hebbe ik em lovet.
Ok so breken dar ver ander segel, de dar nycht vor synt, de ghude lude synt thome
Stokkesholme.
Aldus so seghede my her Eezeke unde Magnus, dat dat begrepen were in den deghedynghen,
<weret> dat dar dre efte vere incgheseghele an entbreke, dede nycht to der stede
weren, dat id darumme nycht scholde nablyven, des schole gy em wol thostan, dat dar ik
nynen
undanck af scholde kryghen, den loven hebbe ik em ok ghelovet.
Ok
alse umme den luttiken bref, den her Hinric unde her Johan hadden vorsegelt tho Werdenborgh
myt den anderen steden, dar
<hadde> ik twe daghe
noch myt her Eezeken tho d{ue}nde, eer ik ene van em kryghen konde.
Item so wetet, leven heren, dat de konyngh ut deme Sunde segelde up unser
<leven>vrowen dagh assumpcionis myt 62
seghelen, dar mede weren 5 schepe myt vorcastelen, de weren nycht overrych grot, dar hadde
he
inne
by 1600 manne, ghut unde quad.
Do he
umme dat Valsterscherbode ref quam, do kregh he eyn groten storm van den westen, also quam he tho Calmer unde was dar
3
nacht.
Des
ander mandaghes na unser vrowen
daghe do segelde he Godland vorby myt 43 segel in twen vloten, unde hadde eyn starken wynt
up
de Scheren
van den suden.
Wo et em v{ue}rder is gheghan, dat kan hyr n{ue}ment
weten.
Unde hyr gheyt mengherleye ruchte, dorumme kan me nycht wars af
scryven.
Unde wenne ik wat enckedes
vorvare, dat wyl ik jw wol benalen.
Unde nemet dat nycht vor unwyllen, dat
<ik> jw nycht ere hebbe ghescreven, dat maket, dat ik so langhe to{ue}ede to Kopenhaven,
darmede weren my de schepe entsegelt
myt den norden wynde.
<Hyrmede> bedet aver my unde syd Gode bevolen.
Scriptum die Egydii, sub sigillo nostro.
Hinryc Grypeshorn.
I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde
tekster.