forrige næste

Tekst efter Aa

Wy Erik medtt gudz naade Danmarkis Suerigis, Norgis Wendis och Gottis Konning, och hertug wdj Pomeren helse alle mendt som thette opne breff ser eller høre leesze kierligen medt gud, ♦

Thett skulle i wide, att som wij tilforne tildømptt haffue Nyeborrigs bye, raadit och ald almue meth wore fire kongelige dom breffue, Wllemoesze och Fleskholm, Dreyheszle frii greszgang, ildebrandt och oredreff och indtill Holtebøge, meth frii kaalhaffue rum att haffue paa Øen, i huilcke thisze skouffue och aastede meth theris rethe tilliggelsze borgemestere raadit, och ald almue, paa forne Nyburgs byes wegne, lougligen ere indførde, aff Niels Pederszen, Peder Jepsen, Nisz Pederszen och Mag Jenszen som the kiendis meth theris obne breff, att the haffde them indførdt, och wy them ther epther dombreff geffuet(!) haffuer med et hengendis indzegle, och the ther epther almindelig steffning thagitt haffuer aff wort retterting, om noger mand i Danmark kiende sig noger eyedom, pantt eller rettighet att haffue i thisze forne deele eller aastede, att the skulle komme meth theris beuiszning for wort retterting och there mydt saa møgitt som rett were, huilcken steffning ther lougligen epther sine tidtt, ene tidtt, anden tidtt, och tredie tidtt wedtt aar och dag lougligen fremgangen ere, och ingen beuiszning breff eller giensuare aff noger mandt imodtt kommen ere, thj tildømme wi och nu thenne forne Nyborrigs bye, borgemestere raadit almue och alle theris eptherkommere forne Wllemoesze Dreiishesle och Fleskholm, greszgang, ildebrandtt, oredreff, och saa inttill Holthebøge, meth theris frij kaalhaffue rum paa Øen, meth alle theris rethe tilliggelsze och tilhøringe till æuindelige eye att beholde, ♦

Och forbiude wij noger mandt sig meth thisze forne skouffue och marcke, ildebrandt greszgang, oredreff och kaalhaffue rum paa Øen att formene, eller att beuare, eller hinder i att giøre, wden medtt forne Nyborrigs byes, borgemestere, raadit, och almues minde, i noger haande maade epther thenne dag, wnder wor kongelige heffnd, och setthe wij thenne sag evindelige thielsze ipaa, ♦

In cujus rei testimonium sigillum nostrum ad causas presentibus est appensum ♦

Datum anno 1435 die beati Martini episcopi teste Ivano Foss justitiario nostro :♦

Vi Erik, af Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, de Venders og Goters konge, og hertug i Pommern, hilser alle mænd, som ser dette åbne brev eller hører det læse, kærligt med Gud.

I skal vide, at eftersom vi tidligere med vore fire kongelige dombreve har tildømt Nyborg by, rådet og alle indbyggere Ulvemose og Flæskholm, Drejshesle, med ret til fri græsgang, brændsel og overdrev og indtil Holtebøge at have fri kålhaverum på Øen, i hvilke skove og lokaliteter, med deres rette tilliggende, borgmestre, råd og alle indbyggere på Nyborg bys vegne lovligt er indført af Niels Pedersen, Peder Jepsen, Nis Pedersen, og Mag Jensen, således som det af deres åbne brev fremgår, at de har indført dem; og vi derefter har givet dem et dombrev med et hængende segl; og de derefter har udtaget en almindelig stævning fra vort retterting, at om nogen i Danmark mener at have nogen ejendomsret, pant eller rettighed i disse førnævnte dele eller lokaliteter, så skal de komme med deres adkomstbeviser for vort retterting og der modtage så meget, som det er retfærdigt; og denne stævning til år og dag er udgået lovligt til sine terminer, første, anden og tredje termin, og ingen adkomstbeviser, breve eller gensvar er fremkommet fra nogen imod det; så tildømmer vi også nu denne førnævnte Nyborg by, borgmestre, råd, almue og alle deres efterkommere førnævnte Ulvemose, Drejshesle og Flæskholm med ret til græsgang, brændsel, overdrev indtil Holtebøge, samt deres fri kålhaverum på Øen, med alle deres tilliggender og tilbehør til at eje med evig ret.

Og vi forbyder under vor kongelige hævn, at nogen på nogen som helst måde efter denne dag hindrer dem i udnyttelsen af det eller befatter sig med det, uden med samtykke fra førnævnte Nyborg by, borgmestre, råd og indbyggere; og vi pålægger denne sag evig tavshed.

Til vidnesbyrd om dette er vort rettertingssegl hængt ved dette brev.

Givet i året 1435 på Mortensdag, med Ivan Fos, vor justitiar, som vidne.