1436

1436. 1. juli - 23. august. [Kalmar]

Indberetning fra de hanseatiske udsendinge vedrørende forhandlingerne med kong Erik 7. af Pommern i København, hvor også herren af Barth og herren af Pommern deltog sammen med deres råd, og vedrørende forhandlingerne mellem kong Erik og svenskerne i Kalmar.
Det meddeles, at udsendingene sejlede ud af Trave 1. juli, og at de ankom til København 3. juli, hvor de blev venligt modtaget af kong Erik. Efter tre uger i København, hvor udsendingene forhandlede med kong Erik om fredsbrud og om Rostock, sejlede de videre mod Kalmar, hvortil de ankom 24. juli. I Kalmar blev de modtaget af kong Erik, svenskerne og de andre herrer. De hanseatiske udsendinge var imidlertid kun interesserede i at optræde som voldgiftsmænd i sagen mellem kong Erik og svenskerne, såfremt kong Erik ville overholde de løfter vedrørende tolden ved Krogen (dvs. Øresundstolden) og Rostock, som han havde givet hansestæderne, hvortil kong Erik højtideligt erklærede, at han ville holde alt, hvad han havde lovet hansestæderne.
Endvidere meddeles det, at svenskerne bad kong Erik om, at han måtte tage dem til nåde, og at de erklærede, at de ville have kong Erik som konge, og at de ikke ønskede en retssag med kongen, hvorpå kongen svarede, at svenskerne skulle bestemme, hvorledes deres venskabelige aftale med ham skulle se ud. Derefter udfærdigede svenskerne en skrivelse om, at riget Sverige var blevet påført stor skade grundet dårlig regeringsførelse, og at de derfor ønskede, at kong Erik lod det svenske rige være ved sin lovbog, sine skriftlige rettigheder, sine privilegier og sine gode, gamle sædvaner, sådan som kongen havde lovet dem. Hertil svarede kong Erik både mundtligt og skriftligt, at han aldrig havde gjort svenskerne uret eller fortræd eller påført dem vold, men at han derimod havde vist dem ære, godhed og velvilje. Det meddeles i den forbindelse, at der således gik megen tid med den slags skrivelser og taler, som dog ikke førte til noget frugtbart. Derfor sagde hr. Erik Krummedige på vegne af voldgiftsmændene til kong Erik og svenskerne, at de nu havde udfærdiget skriftlige klager og skriftlige modsvar, men at de endnu ikke havde udfærdiget en tekst, som kunne bruges som aftale imellem dem, og derfor ville voldgiftsmændene skriftligt udfærdige en venskabelig aftale, som kunne være begge parter til behag, og ligeledes skulle hver part inden for en bestemt periode udfærdige sine klager mod den anden part, eftersom voldgiftsmændene efter klager og svar ville udsige, hvad der var ret, såfremt parterne alligevel ikke kunne finde behag i den af voldgiftsmændene udfærdigede venskabelige aftale, eftersom den nuværende situation var til skade for alle. Derpå gav begge parter deres skriftlige klager til voldgiftsmændene, men svenskerne sagde, at de ikke havde forventet en retssag, og at de heller ikke havde forstået det sådan ved mødet i Vadstena, hvorfor de på nuværende tidspunkt ikke kunne nævne alle de nødvendige artikler, fordi de ikke havde fået dem med til mødet i Kalmar. Derpå gik voldgiftsmændene op på slottet til kong Erik for at bevæge ham til at modtage svenskernes venskab, for de kunne alle fornemme, at en retssag imellem kong Erik og svenskerne hverken ville føre til venskab, enighed eller fred imellem dem. Derefter svarede kong Erik på det, som svenskerne havde skrevet om, at han skulle besætte landet og slottene med svenske folk og ikke med udenlandske folk, at han ikke ville have den evige skam hængende over sig, at alle skulle sige om ham, at han havde accepteret, at danskere, tyskere og nordmænd, som svenskerne altså anså for at være udlændinge, skulle fordrives fra riget, eftersom han ikke havde modtaget riget fra Margrethe på den måde, og derfor skulle man fratage ham det med ret. Derpå havde kong Erik, Erik Krummedige og Heinrich Rapesülver en længere diskussion, og til sidst sagde Heinrich Rapesülver, at hvis kongen kun ville følge sit eget hoved, og det så kom til en krig mellem kongen og svenskerne, og kongen så alligevel ikke kunne få sin vilje, så ville kongen være evigt forbandet, men hvis kongen ville følge sit råds råd, og hvis rådet så gav ham et dårligt råd, så ville rådet og ikke kongen være forbandet. Derfor lod kong Erik alle de danske folk kalde op på slottet for at høre, om de ville råde ham til at acceptere svenskernes krav, og derefter blev også svenskerne og hansestædernes udsendinge kaldt op på slottet. Her takkede svenskerne kong Eriks råd og hansestæderne for alt, hvad de havde opnået, og formanede rigsrådet om, at de alle måtte blive sammen som brødre, og at de hver især ville respektere hinandens rettigheder, privilegier og gode, gamle sædvaner. Dertil svarede Heinrich Rapesülver med det samme, at det var hansestædernes ønske, at de, eftersom de havde hjulpet til med at få en aftale i stand mellem kong Erik og svenskerne, gerne ville betragtes som søstre, således at hansestædernes privilegier og gode, gamle sædvaner også ville blive overholdt. Dertil svarede Erik Krummedige, at alt, hvad man havde lovet hansestæderne, ville blive overholdt.
Derefter blev det den 23. august aftalt, at man skulle bringe kong Erik og svenskerne sammen, således at svenskerne kunne falde på knæ for kongen og bede om at blive taget til nåde. Derfor lod kongen samme dag alle folk samle på markedet, idet han lod alle klokkerne ringe. Derefter gik kong Erik sammen med herren fra Pommern og voldgiftsmændene, således at de stod i en kreds, og deromkring stod alle folk. Derefter kom svenskerne og faldt på knæ for kongen og bad om, at han måtte tage dem til nåde. Da ville kongen rejse dem op med sine hænder, men de ville ikke stille sig op. Derfor satte kongen sig selv ned på knæ og rejste dem op på den måde. På grund af denne ydmyge handling begyndte mange af de omkringstående at græde. Derefter bad kong Erik svenskerne om, at de for Guds skyld måtte tilgive ham, såfremt han havde handlet ilde mod dem, og derefter gik kongen sammen med sit råd og svenskerne op til rådhuset for at fuldbyrde venskabet.

Aa: Wismar, Archiv der Hansestadt Wismar, receshåndskrift 2, p. 637-648. Hæfte med tre dobbeltblade Forsynet med overskriften: In Kopenhaven 36.

Tryk: Hanserec. II:1, nr. 603, p. 535-538 Reg. *5144

Tekst efter Hanserec. l. l., hvorfra også de arkivalske oplysninger stammer.

<1> Int jar unsirs Heren dusent verhundert darna in deme ses unde drittichghesten jare seghelde wi ut der Travene an unser vrowen avende der vanding, unde quemen des dinxtedaghes darna van Gades gnaden mit beholdener have to Kopenhaven, dar wi vunden den heren koning mit sinem rade, den heren van Bart, den heren van Pomeren mit eren rederen, unde ok de redere ut ichteswelken eren steden, alzo by namen de van Stargharde unde van Trepetow.

Unde de here koning bat uns alle willekome, gutliken entfanghende.

Wes dar, leven heren, vurder vorhandelt wart mit dem heren koninghe unde sinem rade, is jwer erzamicheid van der schrift weghen, de jw van dar van des weghen ghesant wart, alzo wi vormoden, wol vordacht, darumme is n{ee}n behuff, dat men dat aver vorhale.

<2> Darna seghelde wi, leven heren, do wi to Kopenhaven bi dren weken gheleghen hadden, unde mannighe sprake umme de vredebrake unde de van Rostoke mit dem heren koninghe unde sinem rade gheholden hadden, mit demesulven heren koninghe unde sinem rade, mit dem heren van Bart, mit dem heren van Pameren unde eren rederen, na Kalmeren, alzo dat wi van Gades gnaden mit beholdener have doch mit ichteswelkeme waters vordrete to Kalmeren quemen in de havene unde vor de brugghe an sunte Jacobes avende, wo de here koning, de Sweden unde de anderen heren uns untfinghen, unde wo wi mit deme heren koninghe unde sinem rade unde mit den Sweden tosamende quemen uppe dat hus, dat de Cristoffer hed.

Dar de here koning unde de Sweden den r{ae}d van Dennemarken unde der stede sendebaden beden, dat wi se in alzodaner scheling unde twedracht, de b{ee}t herto twischen en gheweset were, wolden in vruntscop ofte rechte vorscheden.

Dar na berade her Erik Krummedik van des Denschen rades weghen, dat also annamende, ja to sede.

Van der sendebaden weghen aver der stede sede her Hinrik Rapesulver na berade, wi sint jwen gnaden to willen unde to denste gherne ghevolghet ersten to Kopenhaven unde nu hir to Kalmeren, unde denen to jwer gnaden besten gherne na unsem vormoghe, doch dat jwe gnade uns ghelovet unde besegheld unde gheswaren hefft, dat en wart uns nicht gheholden, nameliken also alze van dem tolne tom Kruk unde den van Rostocke; scholde wi jwe gnade in dat hus unde to vreden deghedinghen unde uns sulven buten deme huse unde deme vrede besluten, dat en wolde vor uns nicht wesen.

Dar sede de koning apemb{ae}r unde sw{oe}r, wes he den steden ghesecht unde ghelavet hadde, dat wolde he en vul unde al holden in guden truwen.

Alzo annamede wi do ok de schedinghe van unser weghen.

<3> Wes nu dar furder mer unde int erste vorhandelt wart twischen den heren koninghe unde den Sweden, is jwer ersamicheit in schriften wol benaled.

Des worden na velen spraken unde handelinghen de here koningh unde <de> Sweden, alzo by namen: de erwerdighen in Gade vedere unde heren, biscop Thomas van Strengnisse, biscop Magnus to Abow, unde de strenghen, her Cristier Nigelsson, droste, her Nighels Eringisselsson, rittere, Nigels Jonsson, Knud Karlsson, Karle Bunde Tordzsson, Gregors Magnusson, Magnus Gregen, Bend Udinsson, Gregor Trulle unde Bend Ludensson, knapen, tosamende bracht in jeghenwardicheit der heren van Bart unde van Pameren unde erer redere unde der schedesheren, also bi namen van des koninghes weghen: de erwerdighe in Gade vader unde here, her Olrik, biscop to Arhusen, unde de strenghe her Erik Krummedik, her Trut Hasse, her Anders Nighelsson, her Eseke Brok, her Luder Kabel, her Jons Grym, rittere, Hans Cropelin, Otto Nigelsson, Hermen van deme Haghene, Oleff Axelsson, Albert Budelsbak unde Aghe Lunghe, knapen; van der stede weghen: her Hinrik Rapesulver, borghermester, her Tymme Hadewerk, radman to Lubeke; her Clawes Meyer, radman, her Hermen Langhe to Hamborch; her Peter Wilde, borghemester, her Johan Stenbeke, radman, tor Wismer; her Johan Sprinkintgud, her Hartwich Schomaker, radman to Lunenborch.

<4> Also dat de Sweden deme heren koninghe otmodighen to vote villen, biddende umme Gades willen, dat he se to gnaden neme, se wolden ene vor enen mechtighen konink holden unde hebben, unde synen gnaden vruntliken enjeghen gan, wente rechtghank were en mit sinen gnaden nicht wol bequeme.

Dar de here konink to antwarde, de Sweden scholden utstikket de vruntscop, dar se em mede wolden entjeghen ghan.

<5> Darup nemen se ere berad unde vorrameden ene schrift, inneholdende mank anderen worden, wo dat rike to Sweden van quades regimentes weghen to groten vorderfliken schaden were kamen, darumme begherden se, dat sin gnade se unde dat rike wolde laten bi erem lachboke, beschrevenen rechte, privilegien unde alder guder wanheit, welke he en bestedeghet unde darup gheswaren hedde, biddende de schedesheren, dat se syne gnade underwiseden, dat he dat van en alzo wolde annamen unde bewisede en gnade, gunst unde leve, zo wolden se syne gnade mit alles rikes inwaneren hebben unde holden vor enen vulmechtighen koning, de wile he levede, unde wolden em bewiset horsam, truwe unde wilghen denst.

Hiirto antwardede de here koning, beide schriftliken unde muntliken, tomale sere sik entschuldeghende, dat he den Sweden niworlde unrecht, walt noch jenych vordret ghedan hedde men ere, gud unde vordernisse.

Mit alzodanen schriften unde reden ward vele tid toghebracht, dar doch nicht profites wes noch endelkes van en quam.

<6> Darumme sede her Erik Crummedik na berade van aller schedesheren weghen deme heren koninghe unde den Sweden, dat se geven scrifte over unde jeghenscrifte, doch so were noch nen scrift ghegheven, dar men wat enkedes mede ramen mochte, ofte dat men to ichteswelkem ende mede kamen konde, darumme wolden de schedesheren ramen ener vruntscop in ener schrift up erer beider behach, unde dat eyn eslik binnen der tiid sine tosprake, de he mende to deme anderen to hebbende, rede makede, wente wolde de vruntscop sik nicht vinden edder en nicht behaghen, so wolden se na claghe unde antwarde recht affsegghen unde utspreken, wente idermanne vordrote, alzo to ligghende.

Alzo gheven se deme heren koninghe de enen unde den Sweden de anderen scrift, all ens van worde to worde ludende: Dit is dat vorrament, als uns dunket (etc. = DD 1436. [24. jul. - 23. aug.], nr. 14360724001)

<7> Darup nemen se ere berad.

Welke vruntscop na berade noch dem heren koninghe noch den Sweden behaghede, alzo gheven beide partien over den schedesheren ere tosprake.

Unde de Sweden seden, se hadden sik rechtghanghes nicht vormodet, wi hadden dat ok alzo nicht vorstan to Wastene, dar de dach begrepen wart, darumme konden se alle artikule, der en wol nod were, nu tor tiid nicht schriven, wente se hedden vele to hus, des se jeghenwardich nicht en hedden.

<8> Alzo ghinghen de schedesheren to deme heren koninghe uppe dat slot, sine gnade to underwisende, dat he vruntscop van den Sweden neme, wente se konden alle merken, dat rechtgank twischen en beiden noch vruntscop noch endracht noch vrede maken konde.

Dar sede de here koning alzo to, alzo de Sweden screven, dat he dat lant unde de slote scholde besetten mit inlendeschen, unde nicht mit utlendeschen, dat he den ewighen vluk nicht over sik behalden wolde, dat alle man scholde segghen, dat he hedde overgheven, dat Densch Dudesch Norman, de de Sweden vor utlendesche lude holden, scholden ut deme rike to Sweden vordreven unde utghewiset wesen na dem male, dat he dat rike van vrowe Margreten saligher dechtnisse also nicht entfanghen hedde, darumme scholde me em dat mit rechte affsegghen.

Dar dem heren koninghe her Erik Crummedik unde her Hinrik Rapesulver mannigherhande wort enjeghen seden unde he wedder jeghen se.

Des sede int leste her Hinrik erghenomet: gnedighe here, oft jwe gnade jwem rade nicht en volghet men jwen eghenen hovede unde guddunkende, unde den van den jwen unde den Sweden dusent edder twe vormorden sin unde jwen willen denne alleke wol nicht beholden kont, des mot jwe gnade vorwit ewighen vl{ue}k unde vorsprekent liden, men do gii na jwes rades rade unde raden se jw ovele, des moten se vorwit hebben unde gii nicht; it sint de jwen, de jw vor eren heren unde enen weldighen gherne hebben unde holden wilt, darumme rade wi jw neghest, dat gii se in vruntscop to gnaden nemen.

Dar sprak ok do mede an de here van Pameren unde sin rad, de dar do jeghenwardich weren.

Alzo bevol de here konink sinem rade, dat se to sik vorbadeden alle de Denschen manscop, de dar jeghenwardich were, unde leten en dat vorstan, <ofte id> mit erer alre vulbort, rade unde willen were, dat he dat overgheven scholde, also vorghescreven is.

<9> Des vorbadeden se de manscop, de Sweden unde der stede sendebaden uppe den Cristoffor.

Er de mene manscop dar upgheeschet wart, dankeden de Sweden des koninghes rade unde den steden, dat se id dar mit arbeide unde vlite to ghebracht hadden, vormanende vort des rikes rade, wo se siik tosamende vorbunden, vorseghelt unde ghelavet hadden, alse brodere bi enander to blivende, unde en jewelik den anderen bi sinem rechte, privilegien unde guden olden wanheiden to beholdende, unde hapeden, dat scholde vast bliven to ewighen tiiden; unde dankeden en, dat se dat also wol gheholden unde truwelken sik darane bewiset hadden.

Dar sprak do van stunt in her Hinrik Rapesulver: leven heren unde vrunde, also gii segghen, dat gii willen tosamende bliven alzo brodere, dar wi to ghehulpen unde ghedent hebben unde vordan gherne d{oe}n, so weset ok vordacht, wat gii uns ghelavet unde ghesecht hebben, unde latet uns suster mede wesen, also dat uns unse privilegia unde guden olden wanheide ok gheholden werden.

Dar antwarde to her Erik Crummedik segghende, it were al war, wes den steden ghesecht were, dat scholde vull unde all gheholden werden.

<10> Do vorbadeden se de menen manscop unde gheven en to kennende des heren koninghes meninghe in jeghenwardicheit der Sweden unde der stede sendebaden. Also ghinghen do aff de Sweden unde de sendebaden der stede unde leten de Denen tosamende; dar ward ene scrift up gheramed van worde to worde ludende aldus: Wetet gnedighe here, alzo wi ghisterne (etc. = DD 1436. [24. jul. - 23. aug.], nr. 14360724004).

<11> Also quemen de schedesheren unde de Sweden uppe den Cristoffer an sunte Bartholomeus avende vor der maltid.

Dar ward gheramed, dat men den heren koning unde de Sweden scholde tosamende bringhen, dat se sinen gnaden to vote villen unde kneval deden, biddende umme sine gnade.

Unde dat brachten des heren koninghes rad bi den koning.

<12> Dessulven daghes na der maltid leet de here koning alle heren unde guden lude unde menliken alle volk vorgadderen also tor bursprake, unde leet de klocken slan als to storme, also vorsammelde sik alle volk up dem markede.

Do quam de here koning mit deme heren van Pameren, unde de schedesheren unde alle manscop, de dar do weren, ghinghen st{ae}n in enen kreis, dar stunt alle volk ummeheer.

Dar quemen de Sweden unde deden otmodighen knival, den heren koningh biddende, dat he se to gnaden neme unde alle unwillen, den he to en hedde, umme Gades willen overseghe.

Do wolde he se upteen bii den henden unde wolden node upstan, do sette sik de here konink sulven in de kne unde nam se also up.

Dar villen mennighen de tranen ut den oghen van sodanen otmodighen gheschefte.

Do beden ok de heren van Pameren, des rikes rad unde de schedesheren vor de Sweden.

Do bad ok de here koningk de Sweden, oft he en jerne to kort ane daen hadde, dat se em dat umme Gades willen vorgheven.

Als nam de here koningh sinen rad unde de Sweden, unde ghink darmede uppe dat radhus, alsodane vruntscap vullenkomen to makende.

I perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.