1436

1436. [24. juli - 23. august]. Kalmar

Voldgiftsmændenes forslag til et forlig mellem kong Erik 7. af Pommern og svenskerne ved mødet i Kalmar juli-august 1436. Voldgiftsmændene meddeler indledningsvis, at de håber, at striden mellem kong Erik og de gode folk fra Sverige kan bilægges ved et venskabeligt forlig og altså uden en retssag, idet redeligt venskab er nyttigere i sådanne sager end ret.
Forligsforslaget har følgende punkter:
1) Svenskerne skal til at begynde med uden tøven, frit og uden retskrav levere alt det, som de har erobret i Lunds stift, og alt det, som tilhører Danmark, tilbage til kongen. Desuden skal svenskerne tage kong Erik tilbage som konge og anerkende ham som deres fuldmægtige konge, så længe han lever, således at han kan have og nyde al kongelig ret. Desuden skal de frit og uden retskrav levere alle de byer og slotte, som tilhører kronen, tilbage til kongen, og de skal igen erklære ham troskab. Endvidere skal de gøre knæfald for kongen under overværelse af alle de her i Kalmar tilstedeværende fyrster, herrer og gode folk, således at kongen for Guds skyld og efter alle fyrsterne og herrernes ønske nådigt kan tilgive dem, tage dem i sin tjeneste igen samt give dem forladelse for alle de skader og den uvilje, som er opstået i striden mellem ham og svenskerne. Dog skal man efter kongens og hans råds råd genopbygge og forbedre de af kongens slotte og gårde, som er blevet brændt af og tilintetgjort, og svenskerne skal sørge for, at genopbygningen af disse slotte og gårde ikke kun kommer til at ligge kronen til last. Til gengæld skal kongen lade svenskerne nyde deres skriftlige ret og alle deres privilegier og friheder af både gejstlig og verdslig art.
2) Hvis en person, hvad enten det er en mand eller en kvinde, er blevet frataget gods med magt, det være sig liggende arvegods eller jordegods, både i form af pantegods eller arvegods, så skal dette gods leveres tilbage til vedkommende frit og uden retskrav. Hvis nogen uden rigets eller rigets råds tilladelse har gjort skade på eller har haft indtægter af sådant gods, så skal den person, som er blevet frataget godset med magt, have kompensation herfor.
3) Hvis kongen stadig har krav mod nogen grundet bestemte handlinger eller sager, f.eks. vedrørende ansvar eller andet, og hvis dette angår hele riget, så skal kongen bilægge en sådan strid ved et venskabeligt forlig.
4) Med hensyn til svenskernes krav om fjernelse af told, om forbud mod mønt og mod at føre sølv ud af landet, om at nedsætte skatter, om at indkræve skat i varer og ikke i rede penge og endelig om fogedernes ansvar kan voldgiftsmændene ikke komme med en afgørelse. Derimod overlader voldgiftsmændene det til kongen, rigets råd og rigets indbyggere at afgøre disse sager.
5) Med hensyn til drost- og marskembederne, kronens indtægter og skatkammer, de breve og klenodier, som efter svenskernes ønske skal føres tilbage til riget, Stockholms privilegier og de personer, som har virket i rigets tjeneste, og som i den forbindelse er blevet påført skade, siger voldgiftsmændene, at den drost og den marsk, som nu er blevet valgt, skal forblive ved den magt, som det tilkommer dem at have, og de skal styrke og understøtte kongemagtens og rigets ret, og kongen skal bede rigets indbyggere om at være lydige mod ham, sådan som det er ret. Om kronens indtægter og skatkammer, breve og klenodier siger voldgiftsmændene, at kongen har lov til at medbringe sine indtægter, hvorhen han vil til de tre rigers behov, fra det ene rige til det andet, hvis han altså skal være konge over alle tre riger, og han må placere skatkammeret, hvorend han vil, således at han kan tjene i alle tre riger, hvor der først og fremmest måtte være behov for det, og klenodierne skal tjene alle tre riger, hvorfor han har lov til at have klenodierne, hvorend han vil, eftersom han er konge over alle tre riger. Med hensyn til Stockholms privilegier og med hensyn til de personer, som, idet de har optrådt i rigets tjeneste, har givet privilegier til Stockholm efter deres forgodtbefindende, siger voldgiftsmændene, at det ikke er ret, idet rigets mænd ikke har nogen som helst magt til at give privilegier uden kongens tilladelse. Såfremt Stockholm nu vil have nye privilegier, hvis de altså har mistet deres gamle, så skal de have tildelt privilegierne efter rigets indbyggeres og rigets råds råd og med kongens tilladelse, ganske som det er tilfældet med alle andre købsteder i riget, således at privilegierne ikke kommer til at ligge kronen til last. Endelig råder voldgiftsmændene kongen til at få et venskabeligt forlig i stand med alle de personer, som har misbrugt deres magt i Sverige, selvom de har uret, eftersom det er bedre at bilægge striden ved et forlig end at afslutte striden ved blodsudgydelse. Ligeledes er det ifølge voldgiftsmændene mere nyttigt at indgå et venskabeligt forlig end at forsøge at afslutte striden ved en retssag, idet det venskabelige forlig vil føre til større fred og fordragelighed end en retssag.
6) Med hensyn til kongens arv i Sverige skal svenskerne unde og tilstå ham alt, hvad han rettelig kan arve, således som det er beskrevet i loven, det være sig gods, som dronning Margrete købte, pantsatte eller indløste, eller gods, som kongen selv har købt, pantsat eller indløst eller nu køber, pantsætter eller indløser, således at de under ham dette gods i overensstemmelse med loven, dvs. efter fremlæggelse af kongens beviser og krav på godset og efter svenskernes svar herpå.
7) Alle førskrevne punkter skal godkendes skriftligt af begge parter, inden forliget kan træde i kraft. Såfremt parterne ønsker at drøfte nogle af artiklerne med hinanden i venskabelighed, vil voldgiftsmændene ikke modsætte sig dette.

Aa: Wismar, Archiv der Hansestadt Wismar, receshåndskrift 2, p. 642-644 (f. 3b- 4b). Hæfte med tre dobbeltblade Påtegnet i margen: Ultimum [propositum].

Tryk: Hanserec. II:1, nr. 604, p. 539-541 Reg. *5144

Tekst efter Hanserec. l. l., hvorfra også de arkivalske oplysninger stammer.

Dit is dat vorrament, als uns dunket, also unse gnedighe here de koning unde de guden lude ut Sweden nu by uns ghesettet hebben, to schedende in vruntscop de twidracht, de twischen en upghestan is sunder rechtgank, dat hebbe wi vornamen na dem besten sinne, den uns God darto vorleent hefft, unde hebben overweghen beider dele tosprake, als se uns overgheven in scriften; jodoch dat wi nen antworde ghehort hebben up orer beider tosprake, so kenne wi doch unde vornemen uns nicht rechters, wen dat redelik vruntscop denet bet in dessen saken to nutticheid wen dat recht.

<1> To den ersten segghe we, dat de guden luden ut Sweden unseme gnedighen heren deme koninghe, de hiir nu sint mit vuller macht, dat se unvortoghert vrig unde umbeworen wedderantwarden in sine were, wes se sik underwunden hebben in deme stichte to Lunden unde dat to Dennemarken hort, dat bort sik int erste.

Unde dat se unsen gnedighen heren den koning wedder annamen unde hebben unde holden sine levedaghe vor enen vulmechtighen koningk, to brukende unde to hebbende alle koninglike recht, unde antworden em wedder stede unde slote unde alle dat tor kronen hort, vrig unde umbeworen to brukende noch koninglikem rechte, unde don em manscop unde huldinghe wedder unde sweren em rad, unde dat disse huldinghe unde vorantwordinghe toga unde schee bi sulken tiiden, also dat mogheliken to donde steit, unde dat de Sweden, de hiir nu sint, unsen heren bidden denstliken mit knevalle mit allen dessen vorsten unde heren unde guden luden, unde alle de anderen Sweden, de bi sine gnade kamende werden to der huldinghe unde vorantwardinghe desghelik ok don, dat he, umme Gades willen unde aller vorsten unde heren bede willen der guden lude unde der stede, se gnedighen anse unde vorgheve en allen unwillen unde neme se to denste an under sine koningliken gnade unde averse allen schaden unde unwillen, de gheschen is in desser twedracht.

Doch so <dat> des koninghes slote unde hove, de vorbrant unde vornichteghet sin, dat me de wedder buwe unde vorbetere nach unses heren des koninghes rade unde sines rades rade, den he nu kesende wert; unde wen me buwen wil, dat se darto denken, dat de ghebuwet werden mit sulker hulpe, dat it nicht allene der cronen to schaden kame.

Unde dat unse here de koningk hiirup se late gnedighen bruken eres screvenen rechtes na sinem utwisinghe unde alle privilegia, vrigheide, de se mit rechte hebben, beide ghestlik unde werlik, unde kesen in sinen rad na eres rechtes utwisinghe unde doen dar nicht baven, ane de koning hete dat doen mit eren willen unde vulbort.

Doch so in deme enen articule, dat in deme Swedeschen rechte steit, als van den inlendeschen luden, wer datsulve wesen inghebarne lude van Sweden edder de hiir erve unde eghen hebben unde hiir denken to blivende, se sin ut wat lande dat se sin, des vorneme wi uns also uterken nicht nu tor tiid, dat wii dar recht umme spreken konen, darumme late wi jw, wes recht is, in beiden siden unvorsumet.

<2> Item oft jeman wes entweldeghet is in desser vorscrevenen twedracht, he si vrowe edder man, ligghende erve also ertgud, it si pant edder erve, dat en iderman dat sin vrig unde umbeworen wedder werde; schaden unde upboringhe ut sulken guderen, de jemant schal ghedan hebben umme sines sunderghen vordels willen, dat nicht van des rikes weghen schen is edder ghehete weghen des rades, dat id deme wedder werde deme de schade schen is, adder <he> lide darumme als dat recht is.

<3> Item is dar ok jemant, deme unnse here de koningk hefft to segghende umme sunderghe handelinghe edder sake, vurder wen dat deme gantzen rike angheit, dat he dat mit vruntscop afflegghe, dat si umme rekenscop edder war it umme si, edder he lide dat recht is.

<4> Item als se roren, umme tollen afftolegghende unde vorbot in deme lande umme munte <unde> umme sulver ut deme lande to varende, unde umme schot to minrende unde schat to nemende in ware nicht in reden pennighen, unde umme der voghede rekenscop, dar segghe wi to, dat kone wi nicht utrichten, dat sette wi to unsem heren den koninghe unde des rikes rade unde des rikes inwaneren, de darto nutte sint, dat avertoweghende al dat vor den konink is unde des rikes inwanre bestendicheit.

<5> Item umme desse articule umme droste unde umme marschalk unde der cronen rente unde tresel, umme breve unde clenode in dat rike wedder to bringhende unde privilegia to Stokholme, unde de sik uterken bewiset hebben in des rikes denste, de dar schaden aff hebben genomen, segghe wi aldus: dat desulve droste unde marschalk, de nu karen sint, bliven bi sulker macht, alse en bort to hebbende, der herscop unde des rikes recht to sterkende unde to vorderende, unde de here konik bedet des rikes inwaneren, dat se em behorich sin, des rechtes is, unde sterken se darto dit neene wise, so se moten en gherichte darto legghen van brokes weghen edder ok leen, dar se sik aff halden moghen, edder men vint nemande de dat deit.

Umme der cronen rente unde tresel, breve unde clenode, segghe wi, schal he en koning wesen to alle dren riken, nachdeme so mach he siner upboringhe wol bringhen wor he wil to aller drier rike behoff ut den enen in dat andere, unde wil he tresel legghen, he legghe en wor he ene legghe, so bort he eme to denende to alle dren riken, wor it ersten behoff is, unde dat clenode bort to denende alle dren riken, he hebbe dat wor he dat hebbe, nademe als dat he en koningk is to alle dren riken.

Privilegia to Stokholme unde de sik bewiset hebben in des rikes denste, privilegia to ghevende den Stokholmeschen, also se de hebben willen, dat is neen recht unde des hebben des rikes manne nene macht sunder des koninghes vulbort, willen se nu nye privilegia hebben, ofte se ere vorlaren hebben, dat se en denne gheven werden na rade des rikes inwanre unde rades unde vulbord des koninghes, so dat se der cronen nicht to vorvanghe sin unde sunderghes to schaden, ghelik also andere kopstede hebben in deme rike.

Umme de besorghinghe der jennen, de schaden namen hebben in des rikes denste, dar heft unse here de koningk nenen groten willen to ok neen recht em weddertolegghende sulken schaden.

Doch segghe wi unde raden jw here konink, als <id> nu gheleghen is, dat gi dat holden na jwes rades rade, den gii nu kesende werden, dar se jw to radende werden, wech to legghende mit dem besten mit alle den jennen de desses unreddelken regimentes macht hebben bestentlik to holdende, wol dat se unrecht hebben, unde is beter, dat me dit aldus wechlegghe, wan dat me mit groten blutghetende dat sturen scholde.

Gnedighe here, bi unsem besten synne kenne wi, dat id nutter is, dessen sinne to volghende, wen de in rechtghanghe, it mach jw to groter bestant kamen unde to ghemake.

<6> Item als wi horden to dem Stokholme van erves weghen unde ok hiir gherort, wes unse here de koning vorerven mochte hiir imme rike, alzo dat do averspraken wart, dat late wi bi sik, doch dat de Sweden ene darumme ghunnen unde tolaten, dat allent, dat he mit rechte vorerven mach na des rechtes utwisinghe, it si van der cronen kop edder pant, dat koninghinne Marghareta selicher dechtnisse kofte edder vorpande edder inlosede, edder he d{ae}n hefft edder noch deyt, dat se em des ghunnen alse dat recht darumme utwiset, na siner bewisinghe unde ansprake unde ereme antworde.

<7> Item dat dit vorschreven vorwisset werde van beiden siden, als men dar vurdermer insprekende wert, uppe dat it ersten in den leven kame, wil Got, dat dit vorscrevene bejaword wert by sulkem synne, als hiir vorscreven steit, wert men undersprekende van articule, dat vint sik wol mit gutliker insprake, dar ga wi nu nicht vurder in umme des willen, wente hiir licht de macht ane.

I perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.