1436

1436. [24. juli - 23. august]. Kalmar

Kong Erik 7. af Pommerns klage mod svenskerne. Klagen har følgende punkter:
1) I al den tid kong Erik har været svenskernes konge, har han ikke påført dem vold på deres liv eller gods. Derimod har svenskerne frarøvet kongen hans lande og slotte med vold, og svenskerne har brændt kongens og kongens folks ejendom af eller ødelagt den, hvilket kongen kan bevise. Dette er sket uden kongens skyld, og uden at det er blevet indbragt for retten. Alt dette har svenskerne gjort, selvom der den 14. oktober 1435 var blevet indgået et forlig mellem kong Erik og svenskerne i Stockholm (se DD 1435. 14. okt., nr. 14351014001), og selvom de dér på ny havde hyldet ham som konge og sværget ham troskab.
2) Kong Erik har udnævnt en drost og en marsk for Sverige efter svenskernes ønske, selvom det ikke er et krav ifølge svensk lov, og han har vist svenskerne stor kærlighed, hvilket heller ikke er et krav ifølge svensk lov.
3) Svenskerne skrev i et brev til kong Erik, at han skulle komme til Sverige til fastelavn for at yde dem godtgørelse på baggrund af deres fordringer mod ham. Dette brev fik kong Erik imidlertid først den 1. februar, altså 14 dage inden fastelavn, hvorfor han dårligt kunne nå at rejse til Sverige. Ej heller havde de i brevet angivet et sted, hvor han kunne finde dem. Tre eller fire dage efter svenskerne havde skrevet brevet, red de til Stockholm med våben i hånd, og dér tvang de borgmestrene ud af byen og fangede dem, bandt dem og slog dem, og de erobrede byen og belejrede slottet, inden kong Erik modtog brevet fra svenskerne. I det samme brev meddelte svenskerne, at de ville opsige kongen troskab og mandskab, såfremt han ikke kom til Sverige til fastelavn.
4) Svenskerne har frarøvet kongens tjenere, dvs. gode mænd og kvinder, såvel danske, tyske, norske som svenske, som bor i Danmark, og som har gods i Sverige, eller som bor i Sverige og har gods dér, alt, hvad de ejer. Og hverken kirken eller klostrene kunne hjælpe dem. Dette er særligt gået ud over Ida Königsmark, af hvem svenskerne krævede 600 mark for et len, som de ikke havde ret til at give hende.
5) Svenskerne er draget til Danmark, hvor de har erobret slotte, byer og land. Dette er hverken sket med ret eller med ære.
6) De svenske biskopper har forlenet kongens kirkelen, som det imidlertid kun tilkommer kongen at forlene.
7) Kong Erik har overdraget sit slot Kastelholm til Erik Puke, for at han straks skulle overdrage det til Karl Knutsson (Bonde), når han kom dertil på vegne af kongen. Da Karl Knutsson (Bonde) kom og krævede slottet, fangede Erik Puke ham og hans tjenere og smed dem i slottets fangetårn og frarøvede dem alt, hvad de havde. Derfor har Erik Puke stadig Kastelholm, og på samme måde har han frarøvet kong Erik Tälje hus.
8) Da Nils Stensson (Nat og Dag) kom til kong Erik i Kalmar og højtideligt bad om tilgivelse, spurgte kongen ham, om han ville gøre mere imod kongen, og om han på et eller andet tidspunkt igen ville bemægtige sig Kalmar len eller befæste Kläckeberg kirke. Da sagde Nils Stensson, at han aldrig igen ville handle imod kongen, og han aflagde ed derpå. Så forlenede kong Erik Nils Stensson med gården Tume og de len, som hørte dertil, men så snart kong Erik var draget af sted, bemægtigede Nils Stensson sig Kalmar len og befæstede Kläckeberg kirke, og han erobrede desuden Brømsehus, som hører til Danmark.
9) Inden for den fred, som blev indgået i Vadstena, er kong Eriks slotte Axevalla og Elfsborg blevet belejret af svenskerne med stor skade og mange døde og sårede til følge. Desuden er kong Eriks slot Raseborg blevet frarøvet kongen.
10) Broder Svensson (Tjurhuvud) svor troskab til kong Erik, da kongen lovede ham land og len, men han har handlet imod kongen, og han har skæmtet med, at svenskerne rejste til Danmark og dér erobrede land og slotte.

Aa: Wismar, Archiv der Hansestadt Wismar, receshåndskrift 2, p. 644-646 (f. 4b-5b). Hæfte med tre dobbeltblade Forsynet med overskriften: Tosprake des heren koninghes to den Sweden.

Tryk: Hanserec. II:1, nr. 605, p. 541-543 Reg. *5144

Tekst efter Hanserec. l. l., hvorfra også de arkivalske oplysninger stammer.

Wi Erik van Gades gnaden to Dennemarken, Sweden, Norweghen unde der Ghoten koningk, hertoghe to Pomeren, bekennen vor alsweme unde sunderghen vor jw unsem leven rade van Dennemarken, alz erwerdighen vadere in Gade biscop Olrik van Arhusen, her Erik Krummedik, her Jons Grym, her Steen Basse, her Luder Kabel, her Anders Nighelsson, her Esge Brok, riddere, Aghe Lunghe, Otto Nighelsson, Albert Budelsbak, Jesse Eriksson, Alff Asdal, Oleff Axelsson unde Hermen van deme Haghene, knapen, unde jw erliken steden sendebaden, als her Hinrik Rapesulver, borghemester, her Timme Hadewerk, radman, mester Pawel Oldenborch, van Lubeke, her Nicolaws Meyer, radman, her Hermen Langhe, van Hamborch, her Peter Wilde, borghemester, her Johan Steenbeke, radman, van der Wismer, her Johan Sprinkintgut unde her Hartwich Schomaker, radmanne van Luneborch, alzo hiir nu sint, dar wi nu sint bi bleven umme unse sake, schelinghe unde twedracht twischen den Sweden unde uns, so is dit unse schelinghe unde tosprake to den Sweden.

<1> Int erste segghe wi, sedder dat wi worden ere koningk hebben wi en in nenerleie wis dan ghewalt in eren live oft guden, men se wunnen uns aff unse lande unde slote, unde brenden unde ubbreken unse unde der <unsen> have, alzo wal bewislik is; dat schach uns ane schuld, dar wi van weten, unde unvorvolghet, alzo bort sinem rechten heren to vorvolghende, oft men sake jeghen em hadde. Dit hebben se uns ghedan baven dat do wi weren vorliket to Stocholme, dat se uns huldegheden up dat nye unde seden uns truwen denst unde sworen uns rad unde manscop wedder, also breve darup beseghelt utwiset.

<2> Item sette wi en drosten unde marschalk na eren willen, doch dat ere recht unde lach nicht utwiset, unde bewiseden en vele leve, dat ere recht ok nicht utwiset.

<3> Item schreven se uns enen breff van Arbogha inneholdende, dat wi scholden kamen bynnen vastelavende int rike unde vorbeteren wes se up uns to seghende hedden, den breff kreghe wi an lichtmissen avende dat was 14 daghe vor vastelavende, wo wi dar do kamen konden, dat mach en islik merken. Ok schreven se uns nene stede, dar wi se vinden mochten. Des drudden ofte verden daghes darna, dat ere breff gheschreven was, reden se vor den Holm mit wapener hant unde velghenden de borghemester to sik ut, unde grepen, bunden unde sloghen se, unde underwunden sik der stad, unde bestalleden de slote, eer wi eren breff kreghen. In demesulven breve seden se uns rad unde manscop up, ofte wi bynnen vastelavende nicht en quemen, dit sette wi int recht, oft dit erliken unde mogheliken ghedan is.

<4> Item unse denre, gude man unde vrowen, Densche, Dudesche, Nornsche unde Swedesche, dede wanden in Dennemarken unde hadden in Sweden gudere, edder de hiir in deme rike wonden, hebben se ghenomen al wat se hebben, en konde noch kerke noch kloster vore de helpen, sunderghen vrow Ide, der se affschatteden 600 mark, unde laveden unde beseghelden dat ere to brukende des se doch nicht en helden.

<5> Item toghen se in Dennemarken unde wunnen slote, stede unde lande unvorwart unde ununtsecht. Dit is uns noch mit rechte <noch> mit eren gheschen, also uns dunket.

<6> Item hebben de biscoppe vorlent unse kerklene, de uns bort to vorlenende, uns to hovart unde to smaheit.

<7> Item Erik Puk hadde wi sunderghen belent, deme antwarde wi unse slot Castelholm up slotloven, dat he dat vort scholde antwarden Karle Bunden, wan he queme van unser weghen. Do he quam unde eschede dat slot, do grep he ene unde sine denre unde worp se in de torne up deme sulven slote, unde nam en wat se hadden. Mit sodaner ere hefft he noch datsulve slot unde wan uns unse slot Telghe aff. Hiir beghere wi rechtes umme.

<8> Item Nighel Stensson quam to uns to Kalmeren unde bat hochliken, sik to vorgheven van herten allen unwillen. Do vroghede wi em, wer he ok mer uns jeghen don wolde, oft he sik ichtesmer bewaren wolde mit Kalmersleen oft mit Klicberghes kerken, se tor were to buwende. Do sede he uns, dat he uns nummer enjeghen wesen noch don wolde, swerende uns darup sine ede. Do lende wi em unsen hoff Tume mit den lenen de darto ligghen. Alzo vort, do wi enwech toghen, do underwant he sik Kalmerenleen wedder unde to buwende Klickeberghes kerken tor were uns to schaden jeghen ere unde reddelicheid, dar wi nicht men recht umme begheren; ok wan he uns unse slot Bryms, dat to Dennemarken hort.

<9> Item bynnen dessen vrede to Wastene begrepen sint uns bestallet unse slotes Axelwalde unde Elvesborch unde is grot schade schen an doden unde an wundeden luden, unde ok, als men secht, is uns ok affghewunnen unse slot Raseborch, dar wi ok rechtes vor begheren.

<10> Item her Broder Swensson sede uns sunderghe truwe unde denst, do wi em laveden lande unde len, doch heft he jeghen ere unde recht unvorwart ghemaket ridderscop unde menheid in Sweden unwillich jeghen uns unde scempede, dat se toghen in Dennemarken unde wunnen uns aff lande unde slate, dar wi over recht beghern.

Umme alle diit vorschreven unde en islik artikel sette wi vor jw unse vorbenomeden schedesheren, alzo sik dat bort, unde hopen, se scholen uns wedder antwarden land unde slote in unse vrig hebbende were unde teen wedder van den, de se bestallet hebben, unde behalden uns tosprake unde antworde so vakene als uns des beh{oe}ff is, alse uns dat weddervaret van unser wedderpartiie.

I perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.