1437

Dato	Sted	Regest
1437. 7. januar el. 1437. 10. juli		Niels (Stigsen) Munk (Mus) af Brusgård pantsætter to gårde, en i Hauge og en i Mausing, til abbed Ove i Øm kloster.
1437. 8. januar	Bologna	Se 19. juni 1436 (nr. 1769)
1437. 22. januar	Vejrupgård	Biskop Navne af Odense bevidner, at Niels Pedersen, ærkedegn i Ribe, og Henrik Stangeberg, kannik sammesteds, førte vidner på, at Tue Gummesen havde testamenteret to gårde i Vejlby og Erritsø til Ribe domkapitel.
1437. 31. januar	Bologna	Pave Eugenius 4. pålægger biskoppen, provsten og dekanen i Cammin at overdrage Skt. Jakobs kirke i Greifswald i samme stift til Simon Techel, klerk fra Roskilde stift.
1437. 3. februar	Bologna	Magister Bernardus de Zutvelde får terminen for udfærdigelsen af brevet på det ham tildelte dekanat i Lund, ledigt ved Hans Laxmands valg til ærkebiskop, forlænget for yderligere een måned.
1437. 24. februar	Bologna	Magister Bernardus de Zutvelde får det kanonikat og præbende i Lund, som Erik Akselsen (Thott) havde, før han fik det kanonikat og præbende sammesteds, som den udvalgte ærkebiskop Hans Laxmand havde haft, skønt Bernardus forud har kanonikater og præbender i Lund og Roskilde.
1437. 25. februar	Stokkebro	Jens Stigsen i Ormslev blev indført i gods i Stokkebro.
1437. 27. februar	Svavsted	Biskop Nicolaus af Slesvig vidimerer hertug Erik 1. Abelsen af Sønderjyllands beskyttelsesbrev til Slesvig kapitel af 12. juli 1261 og erklærer seglet for ægte.
1437. 27. februar	Svavsted	Biskop Nicolaus af Slesvig vidimerer hertug Erik 2. Valdemarsen af Sønderjyllands stadfæstelse af Slesvig kapitels privilegier af 24. april 1313 og erklærer seglet for ægte.
1437. 27. februar	Svavsted	Biskop Nicolaus af Slesvig, vidimerer kong Valdemar 3.s brev af 16. august 1326, hvori denne stadfæster og udvider Slesvig kapitels privilegier, og erklærer seglet for ægte.
1437. 27. februar	Svavsted	Biskop Nicolaus af Slesvig vidimerer kong Valdemar 3.s brev af 14. december 1326, hvori denne stadfæster og udvider Slesvig kapitels privilegier, og erklærer seglet for ægte.
1437. 27. februar	Svavsted	Biskop Nicolaus af Slesvig vidimerer kong Olufs brev af 1. maj 1386 og hertug Valdemar 5. Eriksen af Sønderjyllands brev af 10. januar 1339, hvori disse stadfæster Slesvig kapitels privilegier, og erklærer seglene for ægte.
1437. 9. marts	Bologna	Magister Bernardus de Zutvelde får påny bevilget det kanonikat og præbende i Lund, som Erik Akselsen (Thott) havde haft.
1437. 16. marts	Bologna	Optegnelse om betaling af servispenge fra ærkebiskop Hans Laxmand.
1437. 21. marts	Bologna	Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Simon Techel, klerk fra Roskilde stift, om provision på et evigt vikariat i Schwerin domkirke.
1437. 25. marts	Roskilde	Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, eftergiver alle, der går rundt om Agnete kloster i Roskilde og beder for de afdøde eller fremsiger andre bønner, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
1437. 2. april	Bologna	Præsten Mogens Madsen i Fjaltring i Ribe stift får fornyet provision på provstiet i Sallingsyssel, skønt han i sin tidligere ansøgning havde fortiet, at kirken i Tøndering var anneks dertil.
1437. 3. april	Ravsted	Hr. Henrik Rixtorp, ridder og drost i Sønderjylland, bevidner, at hr. Otto Snafs, ridder, oplod og skødede landsbyen Nolde tilligemed sit gods i Stade, Perbøl og Gammelgab, samt sin ret i Stemmild mark til væbneren Lyder Gjordsen, der modtog skødningen på vegne af hertug Adolf af Slesvig.
1437. 3. april	[Roskilde]	Lars Nielsen, præst og evig vikar i Roskilde, udlejer med kapitlets samtykke en øde grund (nord for Torvegade i St. Olafs sogn) tilhørende Trinitatis alter, hvor han er alterpræst, til Peder Jakobsen, dennes hustru Elisabeth og ét af deres børn for deres levetid, hvorefter grunden - med den bygning, de skal opføre der, og øvrig forbedring på ejendommen - frit skal vende tilbage til præsten eller hans efterfølgere ved alteret.
1437. 3. april	Møns landsting	Hans (Klausen) Grubendal af Egholm skøder på Møns landsting to gårde i Svensmarke til Sorø kloster.
1437. 5. april		Ingerd Hermansdatter (Pennow), enke efter Niels Vognsen (Jul af Sønderjylland), sælger for 150 mark lybsk til Ribe domkapitel sit gods i Gårslev sogn: Gravengård og Urnegård (nu forsvundne gårde i Gårslev sogn) og et møllested i Mørkholt.
1437. 5. april		Ingerd Hermansdatter (Pennow), enke efter Niels Vognsen (Jul af Sønderjylland), sælger for 150 mark lybsk til Ribe domkapitel sit gods i Gårslev sogn: Gravengård og Urnegård (nu forsvundne gårde i Gårslev sogn) samt to gårde og et møllested i Mørkholt.
1437. 9. april	Bologna	Pave Eugenius 4. pålægger efter supplik af provsten og kapitlet i Viborg abbeden i Øm kloster og kantoren i Århus at undersøge indholdet af provstens og kapitlets supplik, hvoraf det fremgår, at sekulariseringen af Viborg domkapitel havde fundet sted uden kong Eriks vilje og uden kapitlets samtykke, og at det forhold, der var blevet lagt til grund for sekulariseringen, nemlig at der ikke var et passende antal kannikker eller nogen, der ønskede at blive optaget i kapitlet, ikke passede; hvis de efter at have stævnet biskop Herman (Rynkeby) og andre, der bør stævnes, finder klagen begrundet, skal de med pavelig autoritet annullere alle verserende sager, kassere sekulariseringen og alt, hvad deraf er fulgt, og føre kapitlet tilbage til sin tidligere form; desuden skal de annullere eventuelle afgørelser, der er truffet mod provsten eller andre personer i kapitlet.
1437. 9. april	Bologna	Magister Bernardus de Zutvelde, der studerer i Bologna, får motu proprio kanonikat og præbende samt dekanat i Lund (indtægt 20 mark), ledige ved Hans Laxmand valg til ærkebiskop. Han giver samtidig afkald på dekanatet i Roskilde.
1437. 16. april	Bologna	Pave Eugenius 4. overdrager kanonikat og præbende i Roskilde, ledige ved den tidligere indehaver Hans (Laxmands) udnævnelse til ærkebiskop i Lund, til magister Bernardus de Zutvelde, skønt han forud har kanonikat og præbende samt dekanatet i Lund. Lignende skrivelser er adresseret til biskopperne i Teramo, Schwerin og Slesvig.
1437. 16. april	Bologna	Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Martinus Sander, klerk fra Schwerin stift, om at få provision på kanonikat og præbende og dekanatet i Roskilde, ledige ved Lars (Nielsen (Juuls)) død.
1437. 22. april	Københavns byting	Tingsvidne af Københavns byting om, at Henrik Beketkorw, bymand sammesteds, har skødet en grund af sin gård nord for rådhuset i Skt. Peders sogn i København til borgmester Arild Kruse på byen Københavns vegne.
1437. 24. april	Bologna	Pave Eugenius 4. pålægger efter supplik af Peder Jensen, præst i Odense, abbeden i Holme kloster i Odense stift at undersøge sagsforholdet i Peder Jensens supplik. Af denne fremgår det, at Peder Jensen, efter at det gamle hospital er blevet ødelagt og jævnet med jorden, har grundlagt et nyt hospital i Odense med kapel og kirkegård og anskaffet det en del indbo for egne midler og for troendes donationer, at han hertil har fået biskop Navne (Jensen (Gyrstings)) tilladelse til grundlæggelsen, og at biskoppen desuden har indviet hospitalet; Peder Jensen har anmodet om pavelig bekræftelse på grundlæggelsen, indvielsen og anskaffelsen af indbo, og om at paven vil tilstå det nye hospital det gamle hospitals grund og øvrige gods. Såfremt abbeden ved sin undersøgelse finder, at det forholder sig som beskrevet, skal han med pavelig myndighed bekræfte hospitalets grundlæggelse, indvielse og anskaffelsen af indbo og tilstå det det gamle hospitals grund og øvrige gods, så længe andre kirker holdes skadesløse.
1437. 1. maj	København	Lars Povlsen Remsnider sælger en bod i Hollænderstræde i Dragør til Henrik Hern for 15 rhinske gylden.
1437. 4. maj	Bologna	Pave Eugenius 4. giver 5 års og 200 dages aflad til dem, der besøger Ribe domkirke, som er brændt ned og på grund af krige og andre ulykker endnu ikke er genopbygget, og som rækker en hjælpende hånd til kirkens bygningsfond på hver og en af følgende helligdage: juledag, Jesu omskærelsesdag, helligtrekongersdag, påskedag, Kristi himmelfart, Kristi legemsfest, pinsedag, Mariæ fødselsdag, Mariæ bebudelse, Mariæ renselsesdag (kyndelmisse), Mariæ himmelfart, Johannes Døberens fødselsdag, apostlene Peter og Paulus’ festdag, Ribe domkirkes indvielsesdag og allehelgensdag; desuden gives 100 dages aflad til dem der besøger domkirken og rækker en hjælpende hånd til kirkens bygningsfond på hver og en af de førnævnte helligdages ottendedag (undtaget Jesu omskærelse, pinse, Mariæ bebudelse og renselse, domkirkens indvielse og allehelgensdag) og de seks dage, der følger pinsen; brevet gælder i 20 år.
1437. 4. maj	Bologna	Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Henrik Stangeberg, kannik i Ribe, om at overdrage ham provstiet i Vardesyssel; dog skal han afhænde provstiet i Jellingsyssel, som han hidtil har besiddet. Samtidig imødekommer han en ansøgning af Jens Nielsen, kannik i Ribe, om at overdrage ham et evigt vikariat ved Skt. Jakobs alter i Ribe. Begge embeder står ledige fordi Niels Pedersen, der nu besidder dem, ikke lovligt kan forene dem.
1437. 10. maj	Bologna	Pave Eugenius 4. imødekommer to ansøgninger af Henneke Hemmingsen, præst i Viborg stift, angående Helligåndshuset i Ålborg, som blev grundlagt af rådet og borgerne i Ålborg, heriblandt Henneke Hemmingsens far, med tilladelse og på opfordring af biskoppen og kong Erik. Den første om at få stadfæstelse på dets grundlæggelse, og om at der må gælde samme rite og beklædning som for Helligåndshuset i Lübeck. Den anden om at der må gives 7 år og 280 dages aflad til dem, der besøger Helligåndshuset og rækker det en hjælpende hånd eller på anden måde giver almisser.
1437. 11. maj	Bologna	Magister Bernardus de Zutvelde lover at betale annater af dekanatet samt kanonikat og præbende i Lund (jf. nr. 1783)
[1437] 21. maj	Basel	Konciliet i Basel bekræfter efter ansøgning af provsten og konventkapitlet i Viborg alle privilegier, som paver, konger og andre har givet konventet i Viborg, uden hensyntagen til hvad der måtte være af pavebreve, hvorved ordensreglen i konventet kunne undertrykkes.
1437. 23. maj	Bologna	Det pavelige kancellis optegnelse om at Bernardus de Zutvelde gennem sin prokurator Godske Rixtorp, ærkedegn i Slesvig, har lovet at betale annater af kanonikat og præbende i Roskilde.
1437. 25. maj		Christian (Hemmingsen), biskop i Ribe, eftergiver alle, der besøger Agnete kloster i Roskilde og deltager i forskellige gudstjenester eller rækker det en hjælpende hånd, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
1437. 30. maj	Klingstrup	Ostred Kep af Vejstrup pantsætter sin toft og et pæretræ i Vejstrup til Krabbe af Klingstrup, væbner, for 2 mark lybsk. Når den indløses, skal indtægten følge hovedstolen. Løsningsdagen er mikkelsdag.
1437. 30. maj	Bologna	Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Herman Rynkeby, biskop i Viborg, og samme kirkes sekulære kannikker, og overdrager udførelsen til ærkebiskoppen i Lund. Selvom sekulariseringen af kapitlet er forløbet regelmæssigt, og der er oprettet to prælaturer og ti kanonikater og præbender og indsat personer i embederne, har Morten Spurv forsøgt atter at afskaffe den sekulære organisation for som provst selv alene at modtage alle kirkens indtægter sammen med to eller tre ordensbrødre, som han har i sin magt; dette har han gjort ved på falsk grundlag at få både pavebreve og brev fra Baselkonciliet. Alt dette er til skade og vanære for kirken og gudsdyrkelsen, og derfor ansøger biskoppen og kapitlet om at lade pave Martin 5.s brev stå ved magt (DD 1426. 3. nov., nr. 14261103001), at kassere tidligere breve i sagen, udstedt af paven selv og af konciliet i Basel (DD 1437. 9. apr., nr. 14370409001, og DD 1437. 21. maj, nr. 14370521001), og at føre kapitlet tilbage til den sekulære tilstand. Sagens udførelse skal overdrages til ærkebiskoppen i Lund.
1437. 30. maj	Bologna	Pave Eugenius 4. pålægger efter supplik af Herman Rynkeby, biskop i Viborg, og de sekulære kannikker i Viborg kapitel ærkebiskoppen i Lund at kassere brevet af 9. april samme år (DD 1437. 9. apr., nr. 14370409001), som pålagde abbeden i Øm kloster og kantoren i Århus at omstøde sekulariseringen af Viborg domkapitel, og at sørge for, at kapitlets sekulære ordning bliver bevaret. Det tidligere brev blev udstedt på grundlag af falsk vidnesbyrd fra Morten Spurv, provst i Viborg, som han afgav med den hensigt at tilrane sig kapitlets gods og indtægter.
1437. 4. juni	Bologna	Pave Eugenius 4. bevilger en supplik om at tilstå rigelig aflad til alle, der i al fremtid besøger kapellet i Skt. Mikkels kirke i johanitterklostret i Odense på de sædvanlige helligdage og disses oktaver, tillige med en eventuel særligt valgt helligdag, og rækker en hjælpende hånd til det og beder for ridder Bjørn Olufsen (Bjørns) sjæl, idet indtægterne af det gods, som Bjørn Olufsen (Bjørn) skænkede alteret ved dets indstiftelse, ikke er tilstrækkelige til at opretholde de messer, der skal afholdes.
1437. 6. juni	Bologna	Pave Eugenius 4. skriver til biskoppen i Børglum. Helligåndshuset i Ålborg blev grundlagt efter opfordring af Herman (Rynkeby), biskop i Viborg, og rådet og menigheden i Ålborg på en grund og i en bygning, som Hemming Pedersen havde givet med det formål, at der dér skulle oprettes et hospital eller helligåndshus, ligesom også rådet og menigheden gav en grund med visse rettigheder, og biskoppen bekræftede, under hensyntagen til at der ikke fandtes et lignende hospital i omegnen, donationen og funktionen, og han indviede hospitalets kirke til Sankt Hans, Morten og Lucia, og han ønskede, at de personer, der tjente i hospitalet, skulle rette sig efter den rite og klædning, som brugtes i Helligåndshuset i Lübeck; mindre end tre år senere brændte hospitalet ned, men det er siden blevet genopbygget, således at det nu igen fungerer. Henneke Hemmingsen, søn af grundlæggeren, har anmodet om at få bekræftelse på donationen, funktionen, bekræftelsen, indvielsen og ønsket om at rette sig efter det lybske helligåndshus; idet paven ikke selv har sikkert kendskab til forholdene, pålægger han brevets modtager at foretage undersøgelse og i givet fald give den ønskede bekræftelse med pavelig autoritet.
1437. 15. juni	Esrum	Abbed Svend og konventet i Esrum kloster udlejer gods i Uggeløse, Uvelse, Lindholm, Mørdrup, Vassingerød og Nørre Hyllinge til hr. Anders Nielsen (Jernskæg) af Dronningholm, ridder, og hans hustru Margrete (Hennekesdatter (Bekman)) for deres levetid, dog kun såfremt hans enke i givet fald forbliver ugift.
1437. 15. juni	Danzig	Rådet i Danzig meddeler rådet i Lübeck, at hr. Peder Oxe netop har opkrævet Øresundstold af skibe fra Danzig, selvom rådet i Lübeck 23. august 1436 skriftligt har forsikret rådet i Danzig om, at det ved fredsforhandlingerne i Kalmar var blevet bestemt, at de preussiske og livlandske stæder skulle være indbefattet i Lübecks privilegier. Den af hr. Peder Oxe opkrævede told er nu blevet deponeret hos Jens Andersen, borgmester i Helsingør. Endvidere hævder kong Erik 7. af Pommern, at det er hans ret at opkræve Øresundtold af preussiske og livlandske skibe, da toldfriheden kun var betinget for skibe fra Lübeck, Hamburg, Lüneburg og Wismar.
1437. 24. juni	Tosterup	Hr. Jens (Andersen) Grim pantsætter sin svend Hågen Jensen, som kaldes Broge, otte gårde i Stora Harrie for 400 rhinske gylden.
1437. 24. juni	København	Jens Nielsen, borger i København, lejer af Københavns kapitel en grund nord for ærkebispens gård. Lejemålet skal gælde for Jens Nielsens, hans hustru Kristine Nielsdatters og deres fælles børns levetid. Den årlige leje på seks skilling grot skal betales til to terminer, halvdelen før mikkelsdag og halvdelen til påske. Lejer skal holde grund og bygninger i god stand og ikke afhænde bygningerne til nogen uden domkapitlets samtykke. Skatter og andre ydelser til kongen eller byen som måtte blive pålagt ejendommen, skal lejer betale uden erstatning fra domkapitlet. Hvis ovennævnte betingelser ikke overholdes af lejer, skal lejebrevet være ugyldigt og ude af kraft. Efter Jens Nielsens, hans hustrus og deres børns død skal grunden vende tilbage til domkapitlet uden indsigelser eller krav fra arvingerne.
1437. 30. juni		Seks gejstlige og verdslige vidner erklærer, at de var til stede, da biskop Navne Jensen (Gyrsting) af Odense tildømte kirken og præsten i Ringe tienden af to gårde i Brangstrup og Lombjerggård.
1437. Juni		På befaling af biskop Nils (Ragvaldsson) af Växjö, der handler på baselerkoncilets myndighed, skænker roskildekanniken Morten Jensen aflad til Gavnø Skt. Agnete kloster.
1437. 3. juli	Viborg	Roar, borger i Viborg, overlader Peder Nielsen Bomøve (Lange (Munk)) det originale brev, han har af Ugot Bosen på en gård i Vodstrup.
1437. 5. juli	Lund	Sune Jakobsen, der bor i Görslöv (Bara herred, Skåne), har solgt jord, der ligger ved Mortens port og kaldes borgeled, til hr. Niels Pedersen, kannik i Lund. Sune Jakobsen havde tidligere købt jorden af Morten Bille. Sune og hans arvinger garanterer Niels og dennes arvinger evigt eje af jorden, fri for enhvers tiltale.
1437. 8. juli	Hviding herredsting	Tingsvidne af Hviding herredsting om, at Jens Mortensen, kannik i Ribe, fik et vidnesbyrd på, at en gård i Roager har tilhørt Vor Frue kirke i Ribe i over fyrre år.
1437. 16. juli	Bergen	Jon Olafsson, rådmand i Bergen, stadfæster sin afdøde farbroder Leffards gave på en grund i Skt. Budolfi sogn i Ålborg til Helligåndshuset sammesteds.
1437. 24. juli	Flensborg	Skrå for skomagerlavet i Flensborg, det såkaldte Sankt Jakobs gilde, givet af borgmestrene og rådet i Flensborg by. Skråen indeholder følgende punkter: 1) Én af skomagerlavets oldermænd skal være medlem af rådet i Flensborg. 2) Enhver skomager skal betale en skilling lybsk til lavet to gange om året, nemlig til valborgsdag og til mikkelsdag. 3) Skomagerne i lavet må stå og sælge deres varer på markedet på Søndertorv i Flensborg hver lørdag. 4) Fogeden skal have ni grot på sankt Thomas' dag før jul. Til gengæld herfor skal skomagerne nyde deres gamle privilegier i Flensborg. Dette betyder for eksempel, at skomagerne ikke skal stilles til regnskab, såfremt de har slået en tyv, som - hemmeligt eller i fuld offentlighed - har stjålet sko fra dem. 5) Der må ikke indføres fremmede sko til Flensborg med salg for øje. Såfremt dette sker, skal oldermændene konfiskere de fremmede sko og give dem til de fattige. 6) Ethvert medlem af lavet skal betale stævnepenge til lavet på Sankt Thomas' dag før jul. 7) Såfremt et medlem af lavet forbryder sig mod lavet eller erhvervet, skal vedkommende betale en bøde. Den ene halvdel af bøden skal gå til at tjene Gud og Sankt Jakob og på den måde forbedre lavet. Den anden halvdel skal medlemmerne af lavet have til øl. 8) Hvis et medlem af lavet håner lavets oldermænd eller hele lavet, skal det pågældende medlem betale to tønder flensborgsk øl i bøde til lavet. 9) Det er ikke tilladt for medlemmer af lavet at opsige et andet medlems lejemål for igen at udleje den pågældende bolig uden først at spørge det andet medlem om lov dertil. Det medlem, som gør dette, skal betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 10) Såfremt en skomagermester i lavet ønsker at indgå ægteskab, skal han passe nøje på, at han indgår ægteskab med en hæderlig og ærbar kvinde. 11) Såfremt en skomagerhustru bryder det hellige ægteskab eller kommer i et ondt rygte, som hun ikke kan fjerne ad rettens vej, og såfremt hendes mand stadig ønsker at forsvare hende over for lavet, skal både mand og hustru give afkald på medlemskab af lavet, indtil hustruen er i stand til at fjerne det onde rygte ad rettens vej. 12) Såfremt en skomagers søn ønsker at gifte sig med en anden skomagers datter eller med en skomagerenke, skal vedkommende give lavet to tønder flensborgsk øl, og vedkommende udstødes ikke af erhvervet. Såfremt en fremmed svend ønsker at gifte sig med en skomagers datter eller med en skomagerenke, skal vedkommende dokumentere over for lavet, at han er ægtefødt. Endvidere skal vedkommende give lavet et halvt festmåltid. Derefter skal han benytte sig af lavet. 13) Såfremt en skomagers søn gifter sig uden for erhvervet, skal han give lavet et halvt festmåltid. Herefter er vedkommende fuldgyldigt medlem af lavet. 14) En fremmed svend skal tjene to år, inden han kan indtræde i lavet. 15) En fremmed svend, som frier til en skomagers datter eller til en skomagerenke, skal give lavet et halvt festmåltid og skal anmode om optagelse i lavet to gange, førend han må tjene i lavet. 16) Såfremt en lærling, som er lavet værdig, og som har givet lavet et halvt festmåltid, ønsker at gifte sig med en skomagers datter eller med en skomagerenke, skal vedkommende give lavet to tønder flensborgsk øl. Herefter er vedkommende fuldgyldigt medlem af lavet. 17) Såfremt en lærling gifter sig uden for erhvervet, skal vedkommende som hjælp fra lavet modtage det halve festmåltid, som han tidligere havde givet til lavet. På et senere tidspunkt skal han atter give et halvt festmåltid og være fuldgyldigt medlem af lavet. 18) Såfremt en mand gifter sig med en kvinde uden for erhvervet eller med datteren til en skomager, som ikke er medlem af lavet, skal vedkommende give lavet tre lybske skillinger til vin og voks ved lavsmestrenes næstfølgende møde. Forsømmer han dette, skal han på sin hustrus vegne give lavet et halvt festmåltid. 19) Såfremt en skomager ønsker at leje en svend, skal han leje svenden på det rette tidspunkt. Man må ikke leje en svend, førend svenden har gjort regnskab med sin mester. Den, som forbryder sig imod denne regel, skal betale to tønder flensborgsk øl i bøde til lavet. 20) Det er ikke tilladt for medlemmer af lavet af have mere end to svende og en lærling, thi de fattige har lige så stor brug for svende som de rige. 21) Ingen har lov til at komme udefra og overtage svende fra medlemmer af lavet. Såfremt en fremmed mand gør det, skal vedkommende arresteres. Derefter skal vedkommende betale 18 lybske skillinger i bøde til rådet i Flensborg. Dette skal gøres, eftersom fremmede folk, som gør den slags, er til stor skade for skomagererhvervet i Flensborg by. 22) Såfremt en skomager vil oplære en lærling, skal skomageren give lavet et halvt festmåltid. Når lærlingen er udlært, skal han give lavet det andet halve festmåltid samt dokumentere over for lavet, at han er ægtefødt. 23) Såfremt en svend i hemmelighed løber fra pladsen - enten med sine penge eller ved at tjene en anden mester - skal den pågældende svend ikke længere have lov til at tjene i Flensborg. Såfremt en skomagermester i Flensborg herefter ansætter denne svend, skal den pågældende mester betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 24) Såfremt en svend efter endt ansættelse ikke får udbetalt den retmæssige løn af sin mester, skal svenden gå til lavets oldermænd og klage over mesteren. Herefter skal oldermændene give svenden hans retmæssige løn. Endelig skal den pågældende mester tilbagebetale det dobbelte beløb til oldermændene som straf for sin misgerning. 25) Såfremt en svend tjener sin mester med hån, fortræd og trods, hvorfor mesteren må se sig nødsaget til at sende svenden bort, skal svenden have sin retmæssige løn. 26) Såfremt en svend ønsker optagelse i Sankt Jakobs lav, skal svenden eje mindst 15 mark ud over værdien af svendens tøj. 27) Enhver svend, som ønsker at etablere sig selv som skomager, skal give lavet otte lybske skillinger til vin og voks til afholdelse af den evige messe. 28) Såfremt en mester ønsker at leje en svend, skal dette ske inden for bestemte tidsrum, nemlig fra mikkelsdag til jul, fra jul til påske og fra påske til mikkelsdag. Det er kun tilladt at leje en svend for en beskeden løn. Såfremt man gør det anderledes, skal man betale to tønder flensborgsk øl i bøde til lavet. 29) Ingen skomagermester må leje en fremmed svend til dags- eller ugeløn. Såfremt en mester gør dette, skal han betale to tønder flensborgsk øl i bøde til lavet. 30) Såfremt en skomagermester med vilje lokkede en svend væk fra en anden skomagermester til skade for den anden skomagermester, skal den svigagtige mester betale to tønder flensborgsk øl i bøde til lavet. Endvidere skal den pågældende svend ikke længere have lov til at tjene i Flensborg. 31) Såfremt et medlem af lavet med vilje eller på grund af drukkenskab taler hånligt og foragteligt til et andet medlem af lavet, mens lavsmedlemmerne drikker sammen, skal den pågældende betale to tønder flensborgsk øl i bøde til lavet. 32) Såfremt det kan bevises, at et lavsmedlem med vilje hælder øl ud over eller kaster øl på et andet lavsmedlem eller på anden måde gør det andet lavsmedlem fortræd, skal vedkommende betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 33) Intet lavsmedlem skal drikke sig fuld. Såfremt et lavsmedlem gør det, skal vedkommende betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 34) Intet lavsmedlem må nøde et andet lavsmedlem til at drikke mere, end det andet lavsmedlem har lyst til. Såfremt et lavsmedlem gør dette, skal vedkommende betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 35) Såfremt et lavsmedlem kaster op i det hus, hvor lavsmedlemmerne sidder og drikker sammen, fordi vedkommende har drukket for meget, skal dette lavsmedlem betale to tønder flensborgsk øl i bøde til lavet. 36) Såfremt et lavsmedlem kaster op i gården tilhørende det hus, hvor lavsmedlemmerne sidder og drikker sammen, fordi vedkommende har drukket for meget, skal dette lavsmedlem betale en tønde flensborgsk øl. 37) Såfremt et lavsmedlem kaster op på en af de førskrevne måder og derefter går tilbage til de andre lavsmedlemmer for at drikke videre med dem, skal vedkommende betale det dobbelte i bøde til lavet. 38) Intet lavsmedlem må købslå eller vædde med et andet lavsmedlem på det sted, hvor lavsmedlemmerne sidder og drikker sammen. Såfremt et lavsmedlem gør det, skal vedkommende betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 39) Såfremt et lavsmedlem er ulydigt og ikke vil tie stille under lavsmøderne, når oldermændene kræver det, skal vedkommende betale en tønde flensborgsk øl i bøde. 40) Såfremt et lavsmedlem ripper op i en allerede udsonet strid, som er blevet fuldstændig bilagt ved ret og venskab, skal vedkommende ikke have kendskab til bødens størrelse. Derimod skal rådmanden, de andre oldermænd og de andre lavsmedlemmer i fællesskab bestemme, hvorledes de vil dømme over vedkommende. 41) Skomagerne i Flensborg har fremover tilladelse til at sælge deres varer på samme måde som alle andre i byen Flensborg. 42) Såfremt et lavsmedlem opkøber skomagervarer fra andre skomagere - enten på markedet eller ved husdøren - med videresalg for øje, skal vedkommende betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 43) Såfremt et lavsmedlem handler med bark mellem valborgsdag og Sankt Jakobs dag uden for byen Flensborg, skal vedkommende betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 44) Intet lavsmedlem må købe bark, førend vognene med bark er kommet igennem byporten ind til Flensborg by. Gør et lavsmedlem det, skal vedkommende betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 45) Intet lavsmedlem må selv købe sæltran. Såfremt et lavsmedlem køber sæltran, skal vedkommende betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. Til gengæld skal alle oldermændene købe sæltran til at dække hele lavets behov. Når sæltrannen er delt ud blandt lavsmedlemmerne, skal hvert lavsmedlem betale for sin andel til lavet inden for 14 dage. Såfremt et lavsmedlem ikke gør det, skal vedkommende betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet, og vedkommende skal fortsat betale for sin andel. 46) Intet lavsmedlem må selv købe hestefedt. Til gengæld skal alle oldermændene købe hestefedt til at dække hele lavets behov. Såfremt et lavsmedlem alligevel køber hestefedt, skal vedkommende betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 47) Såfremt et lavsmedlem skylder et andet lavsmedlem penge, og såfremt skyldneren ikke vil betale det pågældende beløb til lavsmestrenes næstkommende møde, kan skyldneren bede om udsættelse af betalingen i op til fire gange, førend lavsmestrenes næste møde skal holdes. Såfremt beløbet ikke er betalt, inden lavsmestrenes næste møde holdes, skal skyldneren betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 48) Såfremt et lavsmedlem står i den ene eller anden form for gæld til lavet, det være sig bødegæld, gæld med hensyn til betaling af penge til voks eller lignende, har lavet ret til at inddrive denne gæld, så snart lavsmedlemmerne er samlede til møde. 49) Såfremt et lavsmedlem beskylder et andet lavsmedlem for at skylde penge, og såfremt det andet lavsmedlem benægter dette, skal lavet bistå lavsmedlemmerne med retslig hjælp. 50) Intet lavsmedlem skal som udgangspunkt klage over et andet lavsmedlem over for rådet i Flensborg i forbindelse med en strid. Derimod skal et lavsmedlem som udgangspunkt klage over et andet lavsmedlem over for oldermændene i lavet. Herefter skal oldermændene dømme i sagen. Det lavsmedlem, som forbryder sig mod denne regel, skal betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 51) Såfremt et lavsmedlem ikke vil acceptere den afgørelse, som lavets oldermænd træffer, hvorfor vedkommende prøver sagen for rådet, og rådet derefter træffer samme afgørelse i sagen som oldermændene, skal vedkommende betale to tønder flensborgsk øl i bøde til lavet. 52) Såfremt et lavsmedlem ikke ønsker at betale sin gæld, hvorfor vedkommende bliver sagsøgt, skal vedkommende ikke gøre brug af lavet, førend han har betalt sin gæld. Endvidere skal vedkommende betale tre tønder flensborgsk øl i bøde til lavet, medmindre oldermændene vil se i nåde til vedkommende. 53) Såfremt et lavsmedlem ikke ønsker at følge et afdødt lavsmedlem til kirken og til graven, som var det vedkommendes egen broder eller søster, skal lavsmedlemmet betale lavet ni lybske skillinger i bøde til vin og voks. Endvidere skal det lavsmedlem, som ikke vil ofre en lille lybsk penning til sjælemesse for den afdøde, betale den samme bøde, nemlig ni lybske skillinger til vin og voks. 54) En ærbar kvinde i lavet, som har mistet sin mand, kan gøre brug af lavet i tre år efter mandens død, således at hun har tid til at bestemme sig for, om hun vil gifte sig igen, eller om det er bekvemt for hende at være alene. 55) Såfremt et lavsmedlem ikke møder op til et af de store lavsmøder, nemlig til valborgsdag, til Sankt Jakobs dag og til mikkelsdag, skal vedkommende betale en grot i bøde til vin og voks. 56) Såfremt en hustru eller jomfru optages i Sankt Jakobs lav, skal vedkommende betale tre lybske skillinger til voks. 57) Såfremt et lavsmedlem drager ud af Flensborg med kone, børn og gods for at slå sig ned et andet sted og ikke vender tilbage inden for et år, men først vender tilbage senere, skal vedkommende søge om optagelse i lavet på ny. 58) Såfremt en fremmed skomager kommer til Flensborg og forsøger at modarbejde lavet, og såfremt et lavsmedlem hjælper den fremmede skomager med penge eller låner penge til den fremmede skomager, skal lavsmedlemmet betale to tønder flensborgsk øl i bøde til lavet. 59) Såfremt et lavsmedlem understøtter og hjælper en fremmed skomager med læder, med andet gods eller med redskaber til skade for lavet, skal vedkommende også betale to tønder flensborgsk øl i bøde til lavet. 60) Ingen må garve læder i Flensborg, medmindre man er medlem af Sankt Jakobs lav. 61) Såfremt oldermændene tager en skomager i at fremstille dårligt skotøj, skal den pågældende skomager betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. Endvidere skal det dårlige skotøj destrueres. 62) Såfremt man skal give Sankt Jakobs lav et fuldt festmåltid, skal dette måltid bestå af seks retter eksklusive ost og smør. Endvidere skal man give lavet seks tønder flensborgsk øl. 63) Et halvt festmåltid består af tre gode retter. Dertil hører smør og ost og tre tønder flensborgsk øl. 64) Intet lavsmedlem må på forhånd opkøbe læder hos slagterne, thi de fattige skal have lige så gode muligheder for at købe læder som de rige. Såfremt et lavsmedlem gør det, skal vedkommende betale to tønder flensborgsk øl i bøde til lavet for hvert købt skind. 65) Enhver, som vil være lavsmedlem eller oldermand i lavet, skal sværge ved Gud, at vedkommende vil behandle den fattige lige så korrekt som den rige. 66) Alle lavsmedlemmer skal i fællesskab holde fastelavn. Såfremt et lavsmedlem holder fastelavn med andre, skal vedkommende betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 67) De personer, der forestår den evige messe i Sankt Jakobs lav, skal én gang om året gøre regnskab for lavet. 68) Såfremt et lavsmedlem ikke møder op til et ekstraordinært møde, som oldermændene i al hast har indkaldt til, skal det pågældende lavsmedlem betale en tønde flensborgsk øl i bøde uden nogen form for nåde. Såfremt lavsmedlemmet har beviseligt forfald, kan oldermændene se i nåde til vedkommende. 69) For alle disse artikler gælder det princip, at det, som er godt for de mange, har forrang for det, som er godt for de få. Enhver, som ikke vil acceptere dette, skal betale to tønder flensborgsk øl i bøde til lavet. Endvidere skal vedkommende acceptere dette overordnede princip. 70) Lavsbrevene, som dokumenterer lavsmedlemmernes optagelse i lavet, skal forsynes med et hængende segl, det være sig den nærmeste bys segl eller hele herredets segl. Endvidere skal Sankt Jakobs lavs skrå skrives ind i Flensborg bys stadsbog.
1437. 27. juli	Bologna	Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Markvard Lydersen, munk fra Ryd kloster i Slesvig stift, om at få tildelt et eremitbo kaldet Clus nær Groningen i Utrecht stift, hvor eremitboets stifter Michael tidligere boede, som siden blev narret til at opgive ejerskabet, således at kirkeværgerne nu ejer det og tillader, at der drives værtshus der.
1437. 1. august	Bologna	Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Simon Techel, klerk fra Roskilde stift, om provision på et evigt vikariat ved Mariekirken i Greifswald i Cammin stift.
1437. 2. august eller 1437. 16. december	Halmstad	Fru Katrine (Svensdatter) Sture, hustru til hr. Bo Stensson (Natt och Dag), pantsætter til Arvid (Svensen) Båd to gårde i Agerbæk (nu: Skogby) i Kvibille sogn i Halmstad herred for ti lødige mark og en tønde smør. Pantsættelsen skal uden afkortning i pantesummen vare indtil hr. Bo vender tilbage til landet, hvorefter pantet skal indløses eller erstattes med et bedre.
1437. 11. august	Vemmetofte	Kristian Bryning, væbner, sælger hr. Aksel Pedersen (Thott) i Härlöv, ridder, en tredjedel af gården i Ordrup og sine rettighed i Vester Såby, Nyrup og møllen, som han har arvet efter fru Elene Pallesdatter (Tå) og Jens Knudsen (Tå), sin morbroder, som var kannik i Århus.
1437. 11. august	Vemmetofte	Oluf Akselsen (Thott) af Vallø erklærer at skylde Kristian Bryning 225 rhinske gylden af de fire kurfyrsters udmøntning, der skal betales til mortensdag om et år (dvs. 11. november 1438). Hvis dette ikke sker, pantsætter Oluf Axelsen ham gods i Mørkhøj, Gladsaxe, Snoldelev og Avedøre, indtil gælden kan betales.
1437. 12. august	Varberg	Jens Felagsen og Poul Felagsen sælger en gård i Sörby, en gård i Vessige og en gård i Allberg (Årstads herred) samt en gård i Fröllinge (Halmstad herred) til Åge Akselsen (Thott), der i forvejen havde gårdene til pant.
1437. 7. september		Johannes Weidernepel, vicedekan, og domkapitlet i Lübeck overdrager hertug Adolf af Slesvig fuld patronatsret over et vikarie.
1437. 8. september		Adolf 8., hertug af Slesvig, pantsætter slottet Glambek og hele øen Femern med al herlighed til borgmestre og råd i Lübeck for 18.000 mark.
1437. 12. september	Bologna	Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jens Andersen, munk i Æbelholt kloster, som konventet sammesteds har valgt til abbed efter den tidligere abbed Mads Mortensens død, og som biskoppen har bekræftet i stillingen, om at få ny provision på embedet som abbed.
1437. 17. september	Bologna	Paven indsætter biskopperne i Lübeck og Växjö og ærkedegnen i Rostock til værneherrer for Lunde ærkebiskop, brevet skal gælde for 10 år.
1437. september	Bologna	Optegnelse om, at ærkebiskop Hans Laxmand i Lund betaler servispenge til kardinalkollegiet.
1437. 14. oktober		Svenning Andersen (Vinter) af Vodstrup, væbner, skøder og overdrager Dueholm Kloster en gård i Tødsø, for hvilke han har fået to gårde i Vodstrup, den ene til ejendom, den anden i pant; tillige stadfæster han klostret i besiddelsen af alt det gods, som det har fået af hans fader, broder eller andre af hans forfædre.
1437. 16. oktober	Ålstrup, Lolland	Kong Erik den 7. af Pommern tildømmer på det kongelige retterting for anden gang Sten Basse tre gårde i Krømlinge.
1437. 16. oktober	Bologna	Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Martinus Dalmari, klerk fra Roskilde stift, om provision på et evigt vikariat i Schwerin domkirke, som er ledigt ved, at Simon Techel, klerk fra Roskilde stift, har fået pavelig provision på det, men ikke i tide fået udfærdiget pavebrev.
1437. [o. 18. oktober?]		Jens Tordsen, evig vikar ved Roskilde domkirke, mageskifter landsbyen Skovrød i Lynge herred til biskop Jens Pedersen Jernskæg af Roskilde for en gård i Reerslev i Tune herred.
1437. 5. november	Bologna	Klerken Bernardus de Zutvelde fra Schwerin stift får kanonikat og præbende samt provstiet i Strengnäs, skønt han forud har kanonikat og præbende samt dekanatet i Lund.
1437. 6. november	Lund	Agnete Eriksdatter, enke efter Sten Turesen, kasserer to breve af Hans Krøpelin udfærdigede år 1436, af hvilke hvert lyder på 200 mark, da hun nu i stedet har fået et brev, der lyder på 400 mark.
1437. 13. november	[Lübeck]	Borgmestre og rådmænd i Lübeck erklærer at have købt øen Femern med slottet Glambek af Adolf 8., hertug af Slesvig. Hertug Adolf og dennes arvinger har dog tilbagekøbsret efter en periode på 10 år.
1437. 15. november	[Flensborg]	Skrå for buntmagernes lav i Flensborg givet af rådet i Flensborg. Skråen indeholder følgende punkter: 1) Én af buntmagerlavets oldermænd skal være medlem af rådet i Flensborg. 2) Enhver buntmager skal betale tre lybske mark til rådet i Flensborg to gange om året, nemlig til påske og mikkelsdag. 3) Såfremt et medlem af buntmagerlavet ikke betaler det førnævnte beløb inden for otte dage efter det fastsatte tidspunkt, skal vedkommende betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 4) Såfremt et lavsmedlem ønsker at indgå ægteskab med en jomfru eller en frue, skal han passe nøje på, at han indgår ægteskab med en hæderlig kvinde, som er lavet værdig. 5) Såfremt en buntmagerhustru bryder det hellige ægteskab ved utroskab eller kommer i et ondt rygte, som hun ikke kan fjerne ad rettens vej, og såfremt hendes mand stadig ønsker at forsvare hende over for lavet, skal både mand og hustru give afkald på deres medlemskab af lavet, indtil hustruen er i stand til at fjerne det onde rygte med ret eller redelighed. 6) Såfremt en buntmagers søn ønsker at gifte sig med en anden buntmagers datter eller med en buntmagerenke, skal vedkommende give lavet to tønder flensborgsk øl, og vedkommende udstødes ikke af lavet. Såfremt en fremmed svend ønsker at gifte sig med en buntmagers datter eller med en buntmagerenke, skal vedkommende dokumentere over for lavet, at han er ægtefødt. Endvidere skal vedkommende give lavet et halvt festmåltid. Derefter skal han benytte sig af lavet. 7) Såfremt en buntmagers søn gifter sig uden for erhvervet, skal han give lavet et halvt festmåltid. Herefter er vedkommende fuldgyldigt medlem af lavet. 8) Såfremt en lærling optages i lavet, skal vedkommende give lavet en tønde flensborgsk øl og to mark voks. Såfremt lærlingen vil gifte sig, skal han dokumentere over for lavet, at han er ægtefødt, samt fremvise dokumentation for, hvor han senest har tjent. 9) En ærbar kvinde i lavet, som har mistet sin mand, kan gøre brug af lavet i tre år efter mandens død, således at hun har tid til at bestemme sig for, om hun vil gifte sig igen, eller om det er bekvemt for hende at være alene. 10) Såfremt en svend ønsker at indtræde i buntmagerlavet, skal vedkommende tjene et helt år forinden i erhvervet i Flensborg. 11) Den, som ønsker at indtræde i lavet, skal give lavet besked herom tre gange. Hver gang skal vedkommende give lavet to skillinger til øl i rede penge. Endvidere skal vedkommende fremvise den nødvendige beseglede dokumentation for, at vedkommende er ægtefødt, samt for, hvor vedkommende sidst har tjent. Endvidere skal vedkommende give lavet et festmåltid bestående af fire gode retter og to tønder flensborgsk øl. Endelig skal vedkommende på samme tidspunkt lægge otte lybske skillinger i lavets bøsse. 12) Når man optages i broderskabet, skal man give lavet fire lybske skillinger, uanset om man er mester, hustru eller svend. 13) Såfremt en svend har tjent med buntmagerne i lavet i et kvart år, skal vedkommende optages i broderskabet. 14) Intet medlem af lavet må leje et andet medlems svend, medmindre svenden har taget afsked med sin mester på redelig vis. Gør man det alligevel, skal man betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 15) Intet medlem af lavet må love en svend en fordel, som kan komme lavet til skade. Gør man det alligevel, skal man betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 16) En svend, som tjener en mester i lavet, har lov til hvert kvartal at fremstille en pels for sig selv. Såfremt svenden fremstiller mere end denne ene pels, skal vedkommende betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 17) Ingen fremmed mand, uden nogensomhelst undtagelse, har lov til at overtage svende fra medlemmer af lavet. Såfremt en fremmed mand gør det, skal vedkommende hindres ad rettens vej, og vedkommende skal betale 18 lybske skillinger og en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. Dette skal gøres, eftersom adskillige fremmede folk kommer til Flensborg og gør den slags, hvilket er til stor skade for lavet. Såfremt en mester i lavet lejer en svend ud til en fremmed buntmager uden for Flensborg, skal vedkommende betale den samme førskrevne bøde til lavet. 18) Såfremt en svend i hemmelighed løber fra pladsen - enten med sine penge eller ved at tjene en anden mester - skal den pågældende svend ikke længere have lov til at tjene i Flensborg. Såfremt en buntmagermester i Flensborg herefter ansætter denne svend, skal den pågældende mester betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. Endvidere skal den pågældende mester med det samme vise svenden bort. 19) Såfremt en svend efter endt ansættelse ikke får udbetalt den retmæssige løn af sin mester, skal svenden gå til lavets oldermænd og klage over mesteren. Herefter skal oldermændene give svenden hans retmæssige løn. Endelig skal den pågældende mester tilbagebetale det dobbelte beløb til oldermændene som straf for sin misgerning. 20) Såfremt en svend tjener sin mester med hån, fortræd og trods, hvorfor mesteren må se sig nødsaget til at sende svenden bort, skal svenden have sin retmæssige løn. Derefter må ingen mester ansætte den pågældende svend. Såfremt en mester i lavet gør det alligevel, skal vedkommende betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. Derefter skal den pågældende mester med det samme sende svenden bort. 21) Såfremt en buntmagermester med vilje lokker en svend væk fra en anden buntmagermester til skade for den anden buntmagermester, skal den svigagtige mester betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. Endvidere skal den pågældende svend ikke længere have lov til at tjene i Flensborg. 22) Der må ikke indføres fremmed pelsværk til Flensborg med salg for øje. Såfremt dette sker, skal oldermændene konfiskere det fremmede pelsværk og give det til de fattige i Flensborg. 23) Såfremt oldermændene tager en buntmager i at fremstille dårligt pelsværk, skal den pågældende buntmager betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. Herefter skal den pågældende buntmager fremstille godt pelsværk. Såfremt oldermændene opdager, at et lavsmedlem rejser rundt med dårligt pelsværk uden for Flensborg, skal det pågældende lavsmedlem ligeledes betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet i Flensborg. 24) Intet lavsmedlem må opkøbe pelsværk uden for Flensborg med videresalg for øje. Gør man det, skal man betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. Endvidere skal oldermændene konfiskere det pågældende pelsværk. 25) Det er ikke tilladt for medlemmer af lavet at opsige et andet medlems lejemål for igen at udleje den pågældende bolig uden først at spørge det andet medlem om lov dertil. Det medlem, som gør dette, skal betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 26) Ethvert lavsmedlem, som befinder sig i Flensborg, skal hvert år give en skilling i vokspenge til lavet. Ethvert lavsmedlem, som befinder sig uden for Flensborg, skal hvert år give to skillinger i vokspenge til lavet. Enhver, som er i lavets broderskab i Flensborg, skal hvert år til allehelgensdag give en lybsk skilling i vokspenge til lavet. 27) De brødre, som bor uden for Flensborg, skal hvert år give to lybske skillinger i vokspenge til allehelgensdag. Såfremt man ikke gør det inden for otte dage derefter, skal man betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet, medmindre oldermændene og brødrene ser i nåde til den pågældende. 28) Såfremt et lavsmedlem ikke deltager i et møde, som oldermændene har indkaldt til, skal vedkommende betale en mark voks i bøde til lavet. 29) Af alle de pengebøder, som betales til lavet, skal den ene halvdel gå til voks til lys i Guds ære. Den anden halvdel skal brødrene have til øl. 30) Såfremt en lavsbroder eller -søster beviseligt taler hånligt om lavets oldermændene eller andre lavsbrødre og -søstre, skal vedkommende betale en tønde flensborgsk øl og to mark voks til lys i bøde til lavet. 31) Såfremt et medlem af lavet med vilje eller på grund af drukkenskab taler hånligt og foragteligt til et andet medlem af lavet, mens lavsmedlemmerne drikker sammen, skal den pågældende betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 32) Såfremt det kan bevises, at et lavsmedlem med vilje hælder øl ud over eller kaster øl på et andet lavsmedlem eller på anden måde gør det andet lavsmedlem fortræd, skal vedkommende betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 33) Såfremt et lavsmedlem kaster op i det hus, hvor lavsmedlemmerne sidder og drikker sammen, fordi vedkommende har drukket for meget, skal dette lavsmedlem betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 34) Såfremt et lavsmedlem kaster op i det hus, hvor lavsmedlemmerne sidder og drikker sammen, eller i gården tilhørende dette hus og derefter går tilbage til de andre lavsmedlemmer for at drikke videre med dem, skal vedkommende betale det dobbelte i bøde til lavet. 35) Intet lavsmedlem må købslå eller vædde med et andet lavsmedlem på det sted, hvor lavsmedlemmerne sidder og drikker sammen. Såfremt et lavsmedlem gør det, skal vedkommende betale en halv tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 36) Såfremt et lavsmedlem er ulydigt og ikke vil tie stille under lavsmøderne, når oldermændene kræver det, skal vedkommende betale en tønde flensborgsk øl i bøde. 37) Såfremt et lavsmedlem ripper op i en allerede udsonet strid, som er blevet fuldstændig bilagt ved ret og venskab, skal vedkommende ikke have kendskab til bødens størrelse. Derimod skal oldermændene og de andre lavsmedlemmer i fællesskab bestemme, hvorledes de vil dømme over vedkommende. 38) Såfremt et lavsmedlem skylder et andet lavsmedlem penge, og såfremt skyldneren ikke vil betale det pågældende beløb til lavsmestrenes næstkommende møde, kan skyldneren bede om udsættelse af betalingen i op til fire gange, førend lavsmestrenes næste møde skal holdes. Såfremt beløbet ikke er betalt, inden lavsmestrenes næste møde holdes, skal skyldneren betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 39) Såfremt et lavsmedlem ikke ønsker at følge et afdødt lavsmedlem til kirken og til graven, som var det vedkommendes egen broder eller søster, skal lavsmedlemmet betale lavet ni lybske skillinger i bøde til voks til lysene. 40) Det lavsmedlem, som ikke vil ofre en lille lybsk penning til sjælemesse for den afdøde, skal betale den samme bøde, nemlig ni lybske skillinger til voks til lysene. 41) Såfremt et lavsmedlem ikke møder op til et af de store lavsmøder, nemlig til pinse, til mikkelsdag og til jul, skal vedkommende betale ni lybske penninge til voks til lysene. 42) Såfremt en mester indstiller en svend til optagelse i lavet, og såfremt denne mester garanterer for det festmåltid, som svenden skal give lavet, skal den pågældende mester - hvis svenden ikke kvalificerer sig til optagelsen - alligevel og uden nogen som helst indsigelser give lavet det festmåltid, som svenden skulle have givet. Gør mesteren ikke dette, skal han betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 43) Såfremt en fremmed buntmager kommer til Flensborg og forsøger at modarbejde lavet, og såfremt et lavsmedlem hjælper den fremmede buntmager med penge, pelsværk, redskaber eller andet, som er skadeligt for lavet, skal det pågældende lavsmedlem betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. 44) Enhver, som vil være oldermand i lavet, skal sværge ved Gud, at vedkommende vil behandle den fattige lige så korrekt som den rige. Den, som bliver oldermand, skal give lavet en halv tønde øl. Såfremt vedkommende ikke ønsker at være oldermand, skal denne give en hel tønde øl. 45) Alle lavsmedlemmer skal i fællesskab holde fastelavn. Såfremt et lavsmedlem holder fastelavn med andre, skal vedkommende betale en tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. Denne regel gælder også med hensyn til pinse. 46) Enhver, som var medlem af buntmagerlavet eller buntmagernes broderskab i Flensborg, inden rådet i Flensborg gav buntmagerlavet nærværende skrå, skal fortsat være medlem af buntmagerlavet. 47) Det lavsmedlem, som står i gæld til lavet, det være sig i form af pengebøder, vokspenge eller anden gæld, kan af lavet pålægges at betale sin gæld ved næstfølgende lavsmøde. Såfremt vedkommende ikke betaler sin gæld ved dette lavsmøde, skal lavet straks gøre udlæg i lavsmedlemmets ejendele. 48) Såfremt en buntmager i lavet modtager pels af fremmede folk for at fremstille pelsværk inden for et kort tidsrum, og såfremt den pågældende buntmager ikke holder, hvad han har lovet, og såfremt der bliver klaget over det, skal han betale en halv tønde flensborgsk øl i bøde til lavet. Desuden skal han færdiggøre det pelsværk, som han har lovet at fremstille, inden for 14 dage. Gør han ikke dette, skal han betale en hel tønde flensborgsk øl i bøde til rådet i Flensborg. Endelig meddeles det, at buntmagerlavets skrå skal skrives ind i Flensborg bys stadsbog.
1437. 15. november	Bologna	Paven befaler efter ansøgning af ærkebiskop Hans Laxmand biskoppen i Växjö unden eet år at reformere de klostre i Lund stift, hvor munkene fører et letsindigt liv, da ærkebiskoppen ikke selv er i stand til at få bugt med uordenen.
1437. 16. november	Gottorp	Adolf 8., hertug af Slesvig, lover markgrev Friedrich 2. af Brandenburg at mødes med ham i Bad Wilsnack nytårsdag.
1437. 24. november	Vordingborg	Kong Erik 7. Pommern giver Klaus Nielsen ret til at oppebære fyrremarksbøder af sit gods i Skåne og andetsteds i Danmark.
1437. 25. november		Otto Nielsen (Rosenkrantz) erklærer at have modtaget af borgmesteren og rådet i Århus 100 mark lybsk på mortensdag det foregående år og lige så meget samme dag dette år.
1437. 27. november	Vordingborg slot	Kong Erik 7. af Pommern fritager byen Greifswald for Øresundstolden ved Krogen.
1437. 2. december	Bologna	Paven befaler ærkebiskoppen i Lund, abbeden i Allehelgenskloster ved Lund og kantoren i Lund at indsætte domprovsten, kongens kapellan Peder Akselsen (Thott), der studerer i Bologna til provst og prior i Dalby, for så vidt hans beskyldninger mod den nuværende prior Hagen Friis, der havde brugt vold mod en præst, viser sig at være rigtige.
1437. 7. december		Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, har betalt resten af sine servispenge til det pavelige kammer, 50 guldfloriner.
1437. 7. december	Bologna	Ærkebiskop Jens i Lund betaler en del af sine servispenge til det apostoliske kammer.
1437. 10. december	Bologna	Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af prioren og kapitlet i Odense om at få bekræftelse på alle deres tidligere privilegier samt pave Innocens 4.s stadfæstelse af dem (DD 1. rk. VII nr. 164), tillige med tilladelse til at holde en festdag for kirkens relikvier søndagen før Kristi legemsfest, tilladelse til, at brødrene må bære ordensdragt uden for gudstjenester, at alt kirkens gods forbliver kirkens evindeligt, og forbud mod at nogen bygger nogen gejstlig bygning inden for domkirkens sogne til skade for domkirken.
1437. 10. december	Bologna	Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Michael Makenisse, klerk fra Roskilde stift, som er notar ved kurien, om tilladelse til at nyde kuriens privilegier, skønt han har været på en rejse hjem i kuriens tjeneste.
1437. 12. december	Nykøbing	Kong Erik den 7. af Pommern tildømmer på det kongelige retterting for tredje gang Sten Basse tre gårde i Krømlinge.
1437. 16. december	Køge byting	Tingsvidne fra Køge byting om, at Jens Bjørnsen (Bjørn) ikke mødte til de to berammede lovdage i en strid med forstanderne af Vor Frue alter og St. Gertruds kapel om to gårde i Køge. Bytinget vidimerer tillige et af forstanderne fremlagt gavebrev af Bjørn Olufsen (Bjørn) fra 1394. 6. juni på én gård.
1437. 16. december	Bologna	Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, har betalt en del af sine servispenge til kardinalkollegiet, 60 guldfloriner, 16 solidi og 8 denarer; pengene skal fordeles mellem 12 kardinaler.
1437. 18. december	Bologna	Angelottus (de Fuschis), kardinalpresbyter af Skt. Marcus og kardinalkollegiets kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, for at have betalt halvdelen af resten af sine servispenge til kardinalkollegiet (60 guldfloriner, 16 solidi og 8 denarer), betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici. Samtidig eftergiver kardinalkollegiet ham resten af servispengene.
1437. 25. december	Gottorp	Adolf 8., hertug af Slesvig, undskylder over for markgrev Friedrich 2. af Brandenburg, at han ikke kan mødes med ham i Bad Wilsnack, således som hertugen ellers havde lovet. I stedet sender Adolf 8. nogle af sine mænd og råder.
1437		Tingsvidne om oldensvin tilhørende Næstved Skt. Peder klosters fæstere på Avnø
1437		Biskop Kristian (Hemmingsen) af Ribe erklærer, at han for livstid har Bråde gård (nu Holsteinborg) med dens gårdsæder i Flakkebjerg herred og alt det gods, han har i Bjerre herred, i forlening af biskop Jens (Pedersen (Jernskæg)) af Roskilde. Efter hans død skal godset uhindret vende tilbage til bispebordet.
1437		Johanne, datter af hr. Hans Podebusk, og hendes mand Mads Nielsen (til Vindum), væbner, sælger biskop Ulrik (Stygge) af Århus alt deres gods i Hads herred.
1437	Hads herredsting	Et tingsvidne af Hads herredsting vedrørende gårde og andet gods i Saksild og Dyngby.
1437		Peder Stigsen skøder en gård i Furreby til Børglum kloster.
1437		Peder Bones ejendomsbrev på gods i Agdrup mark.
1437.		Jens Andersen (Basse) i Bildsø, væbner, mageskifter med Antvorskov kloster sin hovedgård i Bildsø med en øde og to beboede gårdsæder samt en gård i Skamstrup, mod klostrets gods i Ørslevvester: tre beboede gårde og en mindre ødegård.
1437.		Jens Nielsen sælger Gerike en gård i Skovsøgade i Slagelse.
1437.		Mogens Klausen af Tibirke udlejer en bod i Slagelse til Jens Pedersen for dennes levetid.
1437		Oluf Pedersen skøder en jordlod i Malmø til Jens Pedersen.
1437		Et brev, hvori gode mænd bevidner, at Lille Ove i Kærbygård har skænket Alling kloster en gård i Østerbølle i Rinds herred.
1437		Hr. Eskild Nielsen (Banner (Høg) af Lyngholm) skøder gården Vittrup til Vestervig kloster.
1437		Anders Tygesen skøder gods i Kovstrup til Viborg Sankt Hans kloster.
1437		Tingsvidne om, at man aldrig har hørt, at der er betalt biskopshavre af Voer sogn, men at der er betalt tiende i form af hvert 10. neg utærsket korn til Voer kloster.
1437		Sandemændsbrev om markskel mellem Yding mark og Ejer mark.
1437		Per Jensen af Herslev, væbner, sælger en gård i Ammerup til Jep (Andersen) Lunge i Næsby.
[1437]	[Ringsted]	Per Jensen af Herslev, væbner, skøder gods til Jep (Andersen) Lunge på landstinget.
1437	[Næstved]	Bente Trueds skøder en halv gård til Oluf Sappi.
[o. 1437].		Henrik Andersen stadfæster sin broder Tue Gummesens sjælegave til Ribe kapitel på en gård i Erritsø og en gård i Vejlby og skøder selv alt sit gods i Herslev sogn og Eltang sogn til kapitlet.