Poul Nielsen, præst og generalofficial i åndelige sager for biskoppen af Odense, til alle og enhver, hvem det vedkommer eller i fremtiden vil kunne vedkomme, hilsen i Herren.

Nærværende brevviser, den gode mand hr. Jens Klausen, sognepræst ved Ringe kirke, har klaget til os over, at nogle sognefolk fra Ryslinge sogn – nemlig de, der bor i Lørup og dyrker noget gods og jord, der kaldes *Colgjerde, *Faarebierg, *Biørnekiil og *Tornebierg,N tillige med det øvrige, som ligger der rundtomkring, beliggende indenfor hans sogns åbenlyse og sande skel, og som lader deres fælles kvægflok græsse på græsgangeneN i det nævnte Ringe sogn hvert halve år – i længere tid havde tilbageholdt de pligtige tiender osv. fra præsten og kirken og endnu med trodsigt sind tilbageholder dem, eller erlægger det, som de retmæssigt burde have betalt, efter deres eget forgodtbefindende og vilje, til ikke ringe tab, tynge og skade for hans førnævnte kirke i Ringe og præsten; vedrørende og angående dette androg han om, at han snarest måtte opnå retfærdighed.

Idet vi i medfør af den pålagte embedspligt hverken kan eller vil spærre ham vejen til ret og retfærdighed, skred vi for at opklare og prøve sagen frem på den bedste måde, vi kunne, og, efter at de vedkommende parter var stævnet, finder vi altså ved hjælp af forstandige, velegnede og troværdige vidner, der ikke var mistænkelige for nogen af parterne, og som til dette blev ført enkeltvis, stævnede, edsvorne, og prøvede efter lovens forskrift, at dette førnævnte gods og jorden beliggende inden for førnævnte Ringe sogns gamle skel, og som fra gammel tid har været tiendepligtigt til præsterne og den oftnævnte kirke i Ringe, hverken ved nogensomhelst kirkelig ret, dom eller dommer er fravendt, frarevet eller frataget dem, eller at være blevet tillagt en anden kirke eller et andet sogn som sognets gods efter kirkelig bestemmelse af nogen.

Vi finder fremdeles, at indbyggerne i den førnævnte landsby Lørup hvert år uden noget vederlag kan lade deres kvæg græsse på græsgangene i det førnævnte sogn Ringe i et halvt år, nemlig om sommeren, når græsgangene har mest græs.

Efter at have indhentet retskyndiges råd har vi, da modparten intet troværdigt og passende kunne bevise, skønt vi har udpeget adskillige egnede til for os at bevise det modsatte, hvis de kunne, ved vor endelige dom tildømt præsten og kirken i Ringe tienderne af dette gods og den øvrige omkringliggende jord tillige med halvdelen af kvægtienderne til betaling for fremtiden, idet vi pålægger begge parter evig tavshed om denne sag.

Hvorfor vi som befaling, under straf af ekskommunikation, pålægger hver og en af indbyggerne i den førnævnte landsby Lørup, at de ikke undlader for fremtiden at betale kirken og førnævnte præst disse tiender, såvel korntienderne som kvægtienderne, såfremt de vil undgå den lovede straf.

Givet i Odense i det Herrens år 1438, fredag (.....)N de 11000 jomfruer og martyrers dag, under officialsseglet til vidnesbyrd om det førnævnte.