Prioren Hagen Friis i Dalby får bevilget, at der må blive udnævnt dommere, der kan
genindsætte ham i embedet, hvis det ved forudgående undersøgelse viser sig, at domprovsten
Peder Akselsen (Thott) er gået ulovlig frem mod ham. Denne havde nemlig fået lov til
at bemægtige sig prioratet, hvis det viste sig, at en række graverende beskyldninger
mod Hagen Friis var sande, men havde i stedet trængt sig ind i dette uden lovlig undersøgelse.