1439

1439. 23. juni . Lübeck

Det danske rigsråds opsigelsesbrev til kong Erik 7. af Pommern.
Opsigelsesbrevet indeholder følgende punkter:
1) Danmarks krones gamle ret og frihed består i, at ingen tyske eller udenlandske mænd skal have områder eller slotte i riget i deres varetægt. Ej heller må der være tyske eller udenlandske medlemmer af rigsrådet, men udelukkende danske mænd. Endvidere har kong Erik svoret ved Gud, at han ville holde denne Danmarks krones gamle ret og frihed. Kong Erik har imidlertid overdraget alle rigets slotte til udenlandske herrer i strid med rigsrådets råd, for at de udenlandske herrer med vold og magt bedre skulle kunne komme ind i riget. Det gælder i særdeleshed for hertug Bugislav 9. af Pommern-Wolgast, som kong Erik imod Gud, ære, ret og redelighed gentagne gange har forsøgt at gøre til konge.
2) Kong Erik har skilt rigerne ad, således at Sverige og Norge nu er kommet væk fra Danmark.
3) Kong Erik har overdraget syv af rigets faste slotte til udenlandske herrer til rigets fordærv, eftersom rigsrådet ikke ønskede hertug Bugislav til konge, hvilket da også strider mod rigets førnævnte ret og frihed.
4) Kong Erik har ikke ønsket at holde det, som blev forhandlet i Kalmar, hvilket han ellers havde lovet.
5) Kong Erik har bortført rigets formue og rigets klenodier, som er blevet samlet sammen til rigets behov igennem mange år af konger og rigets forstandere.
6) Kong Erik lovede, da rigsrådet og kong Erik senest mødtes i Vordingborg, at han ville tage til Kalmar for dér at forhandle. Rigsrådet kan imidlertid forstå, at kong Erik ikke er taget til Kalmar. Derfor beder rigsrådet nu ydmygt om, at kong Erik bliver i Danmark for at afskedige de udenlandske herrer, således som kong Erik selv har lovet det over for rigsrådet, samt for at være med til at regere landet, som det sig retmæssigt hør og bør for en konge. Men når nu kong Erik er rejst til Gotland, har han overladt riget til de udenlandske herrer, som rigsrådet i højere grad anser for fjender end for venner.
7) Eftersom kong Erik er rejst til Gotland, har befolkningen i Danmark voldeligt og på uretmæssig vis gjort oprør mod rigets mænd og i særdeleshed mod befolkningens egne herrer og høvedsmænd imod ære og ret og til fordærv og skade for både befolkningen og riget.
8) Oprørerne fortæller, at de har fået tilskyndelse til oprøret af kong Erik og hertug Bugislav. Endvidere har en stor del af befolkningen hyldet Adolf 8. af Slesvig som deres herre, hvorfor Haderslev og Ærø er kommet bort fra riget, og således befinder riget sig nu i stor fare. Alt dette er sket, fordi kong Erik har forladt og forsømt riget, og fordi der er fremmede herrer i riget.
9) Rigsrådet sendte allerede allehelgensdag 1438 fra Korsør et brev til kong Erik ved kongens eget sendebud biskop Thorlav, hvori det bad kong Erik om at vende tilbage til riget. Kong Erik kom imidlertid ikke tilbage til Danmark, men han har allerede på dette tidspunkt været klar over, at rigsrådet ikke længere kunne lade riget stå i fare og fordærv.
10) På grund af de førnævnte punkter og mange andre grove og drabelige forhold, som riget konstant er udsat for, samt på grund af den vrede og ugunst, som kong Erik for hertug Bugislavs skyld udsætter riget for, og fordi rigsrådet ikke længere kan acceptere, at riget fortsat skal blive forsømt, har rigsrådet besluttet at opsige kong Erik råd, mandskab og tjeneste. Endvidere har rigsrådet besluttet, at det vil se sig om efter en ny herre.

A: Papir Tabt

Aa: København, RA, Statsforfatning, B 5 Forskelligt vedr. rigsråd og stænder (1438-1575 mm.), afskriftshæfte "Erik af Pommerns afsættelse", nr. 3 (tidligere RA. Danmark 5 a 3). Papir Papirhæfte med 7 ark Overskrift: Litera consiliariorum missa domino Erico ad Gotland. Samtidig afskrift

Aa1: København, KB, GKS, 2443 kvart. Oversættelse af Svaning

Ab: København, RA, Langebeks Diplomatarium, XIV A 28 Danmark (1439-1443). Papir Grams påskrift: Ex archivis Stetinensibus mihi communicatum in originali atque inde exscriptum Hafniæ anno 1738. Afskrift af en oversættelse til dansk udført 1738

Ac: København, RA, Langebeks Diplomatarium, XIV A 28 Danmark (1439-1443), Langebeks Diplomatarium. Papir Langebeks påskrift: Ex originali, derefter: Under Originalet, som er paa et Ark stort Papir skrevet og noget skrøbelig, ere 24 Segl i grønt Vox trykte i 4 Rader, i den øverste 9, i den anden 10, i den tredje 11, i den fjerde 4, hvoraf nogle ere forslidte, nogle borte. Hafn. 23. febr. 1739. Afskrift af en oversættelse til dansk udført 1739

Tryk: Hvitfeld III, p. 600-604, Fol. 807-809 (dansk oversættelse antagelig efter Aa) Hadorph, Svenske Rimkrönikor II, p. 134-136 Holberg, Danm. Hist. I, p. 605-608 (antagelig efter Hvitfeld) Danske Mag. 3. rk. I, p. 222-226 (tryk efter Aa) Hude, Erik af Pommerns Afsættelse, nr. 3, p. 8-12 (tryk efter Ab og Ac) Rep. nr. 7013 Reg. Dan. nr. 3626*

Tekst efter Aa.

Hochgeborne furste vnde eddele here koningh Erick ♦

Wij de hir na gheschreuen stan lo{uv}en juwer herlicheid wisliken witlick wesen / dat / dat der kronen van Dennemarken olde recht vnde vrigheit is dat neene dudeschen edder vthlendeschen man scholen hebben des rikes land edder slot in erer walt edder ock nenerleie wiis wesen in des rikes hemelliken vnde strenghen rade ane allene densche men de dem rike vnde dem lande neghest Ghode vnde jw to horen / ♦

Vnde dat sulue recht vnde frigheit hefft j{uv}we herscopdom in j{uv}wer entweldinghe vnde dar na do gij ghekronet worden sworen to den hilghen so tho holdende alle der kronen van Dennemarken jnwoneren vnde ock so in juwer tiit worden thobliuende alse alle koninghe ock pleghen tho donde eyn j{uv}welick in sineme rike ♦

Nv theghen dat sulue recht vnde frigheit vnde juwe herscopdom daen leiden in menigher mate / tho dem ersten dat alle rikens slote de hebbe gij antwordet enwech theghen den slotlouen dar van to der vthlendeschen heren hender theghen juwes rades raed vnde willen in deme sinne allene alse nv openbar is dat de suluen vthlendeschen heren moghen deste beth mit walt vnde macht drenghen sik so in dit rike bouen de krone van Dennemarken vnde jo s{uv}nderlighen jo hertoch Buggeslaff heren vnde koningh so to wordende alse gij ock van vns vaken vnde vele beghert hebben thegen God j{uv}we vnde vnses rikes ere recht vnde redelicheid ♦

Ok hebbe gij n{uv} dar mede so scheden de land vnde rike alse sint Sweden vnde Norweghen van Dennemarken vnde Dennemarken van den alse n{uv} leider wol tosende is / ♦

Ock hebbe gij antwordet den vthlenischen heren vij van des rikes vasten sloten mit eren landen vnde lehen leider vppe alles rikes vorderff vmme des willen dat wij nicht en wolden hebben hertoch Buggeslaff to vnsem koninghe theghen alle desses rikes rechte vnde vrigheit alse vorschreuen steit ♦

Item hedde gij wolt holden de deghedinghe alse gij v{uv}lbordeden vnde ghedan wart to Kalmaren jn j{uv}wes vedderen vnde juwer drier rike redere vnde der stede sendeboden jeghenwardicheid vnde s{uv}nderliken in dem dat gij hadden vorwandelt den slotlouen van hertoch Buggeslaues hand so hedde nicht dit rike nv also jamerliken nicht wesen ghescheden den vnde vns allen to vorderfflikem schaden ♦

Item so hebbe gij vppe des rikes vorderff vnde schaden enwech ghe{uv}ort vthe dessem rike alle des rikens schat vnde clenode alse ouer menighen jaren vor jw van koninghen vnde des rikes vorstenderen tho hope ghelecht was van des rikes weghene tho des rikes noed vnde behoff vnde n{uv}tticheit ♦

Item alse jw wal mach vordenken alse wij lest by jw weren tho Worddinghborch dat wij jw hochliken reden dat gij wolden faren tho Kalmaren vnde annamen juwe rike Zweden wedder nach der deghedinghe de to Kalmaren ghescheen was welk wij doch wol van jw vorstunden dat gij des nicht doen enwolden vnde dar vmme bede wij jw mit aller odmødicheid vnde vormaneden jw vmme Vnses Heren dodes willen dat gij wolden bliuen hir in juweme lande vnde scheden vns van den vthlendischen heren alse gij vns suluen seden dat gij dat don wolden vnde vorwandelen den slotlouen alse sik van rechte borde alse vorschreuen steit vnde dar tho helpen raden vnde regheren juwe land vnde rike alse jw van rechte borde welket gij doch nenerleije wiis don wolden men gij voren also en{uv}ech tho Godland theghen all vnsen rad vnde willen vnde gheuen vns so in desser vthlendeschen heren hender de wij mer mochten holden vor viende wen vr{uv}nde / dar vmme dat de weren bestan na alle des rikes vorderff so dat de wolden drengen vnder sik van der kronen thegen God recht vnde redelicheit land leen slote vnde menicheit alse leider wol openbar is ♦

Vnde dar mede so is nv de menicheit leider hir in itliken landen weldelighen vnde vnrechtichliken vppe resen theghen alle des rikes man vnde sunderliken theghen ere eghenen heren vnde houetmanne theghen ere vnde recht den vnde vns allen tho vorder{uv}else vnde schaden ♦

Ok seggen se openbarliken dat de dat hebben van jw vnde van hertoch Buggeslaffe to sch{uv}ndelse vnde nv latest do biscop Torlach qwam hir tho J{uv}tlande vnde reet mit der menicheid dare alse gij nv heer schre{uv}en bij eme dat he en wal scholde raden vnde helpen en tho dem besten dar na huldigheden en grot del van der menicheit deme heren van Holsten wor{uv}mme dit rike hefft nv vormisset Hadersløff vnde Erre vnde stan dar ock v{uv}rdermeer in groter vare vnde dat is altomale scheen vmme juwes affwesendes willen vnde vors{uv}menisse vnde desser vromeden heren willen ♦

Item schreue wij juwer herscopdom tho van Kørsøre vmme allerhilghen / dage tiit nilkest vorghan hardeliken vormanende beide mit worden breuen vnde juwe eghen m{uv}ntlike sendeboden biscop Torloff dat gij vmme Vnses Heren dodes willen jw werdogheden noch do ichtes wes drade qwemen in dit rike wedder ere dit kreghe mere schaden edder vorderff were dat ok also dat gij des nicht endeden so wiste gij wol dat wij mochten nicht also lenger mit ere vnde like laten dit rike stan in vare vnde vorder{uv}e vnde ane alle regiment dar wij doch neen antwort wedder aff kreghen dat gij komen wolden edder ichteswelke van dessen artikclen vorwandelen edder vorbeteren ♦

Nv vmme desser vorbenomeden stucke willen vnde menigher anderer groue vnde drepelike article dar nv lang were aff thoschriuende vnde ock vmme vele ander sware anvalle vnde vorderffliken schaden alse dessem rike leider van daghe tho daghe anvallet vmme des willen dat gij dit rike also ouergheuen hebben ock vmme den groten vnwillen torne vnde vngh{uv}nst alse gij dem rike vnde vns allen tho ghekeret hebben vmme des vorbenomeden hertoch Buggeslaues willen vnde noch mere vmme des willen dat wij nenerleie wiis mit jenigerleie ere vnde like moghen lengher liden dat vnse rike so schinbarliken vorsumet wert vnde vorderfft theghen God ere recht vnde redelicheit ♦

Darvmme so werde wij dar altomale tho ghenodet alse wij hir nagheschreuen stan alse Johannes van Godes gnade ertzebiscop tho Lunden ♦ Naffne tho Odensee ♦ Cristern tho Ripen ♦ Olrich tho Arhusen ♦ Gerdh tho Burlom ♦ mit der suluen gnade biscoppe ♦ Bent prior . tho Antwortschow ♦ Erick Nielssøn ♦ Henrick Kn{uv}tssøn ♦ Luder Kabeel ♦ Morten Jønssøn vnde Eseke Brock ♦ riddere ♦ Awe L{uv}nge ♦ Peter L{uv}cke ♦ Otte Nielssøn ♦ Ghert Br{uv}seke ♦ Jeppe Basse ♦ Pawel Laxman ♦ Oleff Axelssøn ♦ Anders Hack ♦ Otto Schinkel ♦ Niels Erkessøn van Schiue ♦ Joachim Flemmingh ♦ Oleff L{uv}nge ♦ Peter Skram ♦ Erick Nielssøn van Brøtzschow ♦ Magnus Jenssøn ♦ Lasse Thomessøn ♦ Eggert Frilde ♦ Magnus Ebbessøn ♦ Niels Lauerssøn ♦ Joachim Erkessøn / Lasse Hanssøn van Podorpe ♦ Anders Peterssøn van Bramslücke vnde Bertelt Bromes wepener jw vptoseggende manschopp van vnser aller eghenen weghen vnde van alle des rikes inwoner weghene dede der kronen van Dennemarken willen wesen tr{uv}we vnde holt alse den alle van ere vnde rechte borth thowesende ♦

Vnde so segge wij jw ock vpp rad vnde manscop vnde denste vnde wij willen vns dar mede vorseen vmme enen anderen heren wor wij konen vnde wij des an vnser ere vnde alle des rikes in{uv}onere nach dem alse vorschreuen steit theghen jw vn{uv}ors{uv}met wesen ♦

Datum Lubec anno Domini mille^o xxxix^o in vigilia nativitatis beati Johannis baptiste nostris sub sigillis presentibus impressis ♦

Item wij nageschreuene Clawes Rennow ♦ Timme Nielssøn vnde Jaspar Bruseke v{uv}lborden alle desse vorscreuene article vnde seggen jw ock vpp manschop vnde denste vnde laten vnse jngesegle drucken mit willen vnde witscop vor dessen breff mit der vorbenomeden erliken heren vnde ghuden man jngesegle etcetera ♦

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.