1439

1439. 26. juni. Lübeck

Traktat indgået imellem det danske rigsråd på den ene side og hansestæderne Lübeck, Hamburg, Wismar og Lüneburg på den anden side.
Traktaten indeholder følgende punkter:
1) Såfremt den ene part måtte få brug for hjælp i form af soldater til at nedkæmpe uret, skal den anden part yde hjælp. Den, der yder hjælp, skal selv bespise sine soldaterne i en periode på 14 dage, efter ønsket om hjælp er blevet fremsat. Derefter skal den part, som har ønsket hjælp, bespise soldaterne.
2) Såfremt en tredje part ønsker at skade Danmarks rige, det være sig til lands eller til vands, forpligter de førnævnte hansestæder sig til at hjælpe til med råd og dåd imod denne tredje part. Såfremt en tredje part ønsker at skade de førnævnte hansestæder, forpligter det danske rigsråd sig til at hjælpe til med råd og dåd imod denne tredje part.
3) Det danske rigsråd forpligter sig til at holde alle de førnævnte hansestæders gamle rettigheder, privilegier og friheder i Danmarks rige. De førnævnte hansestæder forpligter sig til at sikre Danmarks riges indbyggeres rettigheder i de førnævnte hansestæder og i de førnævnte hansestæders områder.
4) Når Danmarks rige igen har fået en fuldmægtig konge, vil det danske rigsråd sørge for, at den danske konge bekræfter alle de førnævnte hansestæders rettigheder, privilegier og friheder i Danmarks rige, således som det sig hør og bør.
5) Det danske rigsråd forpligter sig til at forbyde købmændene fra Holland og Zeeland at udføre varer fra Danmarks rige, så længe de førnævnte hansestæder er i krig med Holland og Zeeland.
6) Såfremt rådet og borgerne i Rostock ikke inden 10. august 1439 har indgået en fredsaftale med Rostocks gamle råd, som nu befinder sig i eksil, forpligter det danske rigsråd og Danmarks riges indbyggere sig til at følge de påbud, som er udgået fra det pavelige koncil i Basel og fra den romerske kejser, om at pågribe folk fra Rostock og beslaglægge deres varer. Endvidere vil det danske rigsråd forpligte sig til at hindre folk i at eksportere varer til Rostock eller importere varer derfra.
7) Det danske rigsråd forpligter sig til at forsøge at få gennemført, at hansestæderne ikke længere skal betale øresundstold, samt at alle ekstraordinære skatter bliver fjernet. Endvidere forpligter det danske rigsråd sig til at forsøge at få hr. Peder Oxe (til Asserbo, høvedsmand på Krogen) til at betale erstatning til de lybske borgere og hanseatiske købmænd, hvis varer og ejendele uretmæssigt er blevet beslaglagt ved Krogen.
8) Eftersom de førnævnte hansestæder har klaget over, at hr. Bo Høg (til Tanderup og Astrup), foged på Kalø slot, uretmæssigt har beslaglagt hanseatiske købmænds varer og gods, samt at hanseatiske købmænd uretmæssigt er blevet hindret i at forlade Danmarks rige med deres varer, forpligter det danske rigsråd sig til at sørge for, at der bliver udbetalt erstatning til de hanseatiske købmænd, som har lidt skade.
9) Endelig vil det danske rigsråd sikre, at de førnævnte hansestæder til enhver tid kan klage over de skader, som måtte blive påført deres borgere af danske indbyggere i rigerne Danmark, Norge og Sverige.

A: Chirograf Det danske rigsråds eksemplar. Tabt

B: Chirograf Hansestædernes eksemplar. Tabt

Ba: Lüneburg, Archiv der Hansestadt Lüneburg, 1. UA - Urkundensammlung, b-3052 (tidligere arkivsignatur "b: 1439 Juni 26"). Papir Dobbeltark, hvoraf to sider er beskrevne Påskrift: Aldus bebben sik des rykes redere van Dennemarken vnde de stede etcetera vorenighet vnde verdragen. Samtidig afskrift

Tryk: Hanserec. 2:II, nr. 306, p. 244-245

Tekst efter Ba.

Wytlik sy dat \ na der bord Cristi / veerteinh{uv}ndert jar jn dem negenvndedertigesten jare des vrydages / na sunte Johannis baptisten dage / siner gebord vergaddert / vnde versammelt weren / vppe dat radhus / to Lubeke de erwerdigen jn Gode / vedere vnde heren / her Johan ertzebisschopp / to L{uv}nden Naffnö to Odenzee / Crystern / to Rypen Olryk / to Arhusen Gerd to Burglam bysschoppe Benedictus prior to Andwardeskow de gestrengen Eryck Nygelssen Hinrik Kn{ue}tessen Merten J{oe}nssen Luder Kabel Esge Brok ryttere Olaff Axelsson Awo Lunge Peter Lucke / Otto Nygelssen Gerd Bruseke / knapen vnde ander / mer des rykes van Dennemarken redere van der enen syden vnde de ersamen heren Hinrik Rapesuluer Johan Bere borgermestere to Lubeke vnde der stede sendeboden mit namen Hinrik Hoyer Vycke vam H{oe}{uv}e borgermestere to Hamborch Peter Wilde borgermester tor Wismere / vnde / Hinrik Hoyeman radman to Luneborch / van der anderen zyden / o{uv}er to wegende / vnde to betrachtende den groten verderffliken schaden dar sik de stede ane beclagen dat ere copman beschediget js jn sommeliken enden jn dem ryke Dennemarken vnde noch dagelix besch{ue}t / ♦

Dar sik des rykes redere wedder vmme beclageden / dat yd in erer macht nicht en were / vnde by langer tijd / nicht geweset hefft leyder solken schaden / to st{ue}rende / edder to kerende / sunder hulpe rad / vnde trost der stede / na dem regimente / dat leyder n{uv} jn dem ryke / is / wente dat ryke steyt so gud / alse sunder heren / vnde st{ue}rer ♦

Dar / mede dat ryke / to Dennemarken to vreden / vnde to gudem regimente kome vnde de stede vnde kopman mit eren guderen beschermet mogen werden hebbe wy vorbenomeden des rykes redere vnde stede / een dem andern secht vnde louet truwe hulpe rad vnde bystandicheyt / jn vnser vorscreven anlyggenden n{oe}d an beydentzijden / in desser nascreuenen wise / ♦

<1> Jfft jemand hir / to van dem anderen hulpe mit ener tall werafftiger lude / begerende were solk vorgescreuenen vnrecht to st{ue}rende / de jenne dede hulpe deyt / de schal sik suluen spysen veerteindage jn dat lant / edder ha{uv}ene / dar / he esschet wert vnde dar / na scholen se de jenne spysen / den de hulpe besch{ue}t ♦

<2> Weret ok / dat jement dat ryke to Dennemarken / beschedigen wolde / to lande / edder to watere dem wille wy vorbenomeden stede helpen wedderstaen / mit rade vnde mit dade / ♦ Weret ok so / dat jemend / de vorbenomeden stede beschedigen wolde / so wille wy vorbenomeden des rykes redere dat helpen wedderstaen / mit rade vnde mit dade ♦

<3> Vnde wy vorbenomeden des rykes redere / to Dennemarken seggen vnde lo{uv}en den vorbenomeden steden se by allen eren olden rechticheiden priuilegien / vnde vryheyden to beholdende jn dem ryke to Dennemarken vnde wy vorbenomeden stede louen vnde seggen des vorbenomeden rykes jnwonern se by erem rechte to beholdende in vnsen steden vnde beden / wor wy des macht hebben ♦

<4> Vnde wen God gyfft dat wy erbenomeden redere enen vulmechtigen konyng krygen / so wille wy truweliken dar to helpen vnde raden / dat alle den vorbenomeden steden ere rechticheide priuilegien / vnde vryheyde sine gnade den confirmere also sik dat van rechte behoret / ♦

<5> Vortmer wille wii ergenanten redere bestellen dat den hollanderen vnde seelandern nine gudere vt dem ryke Dennemarken en scholen {oe}rlo{uv}et werden vt to bringende jn de vorscreuen lande de wyle se desser stede vyende sin / ♦

<6> Vortmer efft de rad vnde de borgere to Rostocke twisschen n{uv} vnde sunte Laurencius dage erstkomet mit erer wedderpartige dem olden rade buten Rostocke wesende se sik nicht vruntliken en vorg{ae}n so wille wy erbenomeden rykes redere vnde des rykes inwonere unses hilgen vaders des paveses des hilgen concilii to Basel vnde des keysers geboden gehorsam wesen alse uns billiken geborlik is to donde de van Rostocke vnde ere gudere antotastende vnde to thovende na inneholde der erbenomeden des paveses concilii vnde keyserliken breven vnde geboden ♦ Vnde wii willen ok gebeden dat nymand ut dem ryke Dennemarken bynnen desser tiid mit sinen gudern den van Rostocke tovore noch affvore don en schole ♦

<7> Vortmer so wille wii erbenomeden redere na alle unseme vermoge truweliken darto helpen raden vnde don dat men van den steden vnde dem copmanne in de henze behorende to Krock nynen tollen mer en schole nemen vnde dat de vnw{oe}ntlike tollen darsulves aff werde gedan vnde dat ok Peter {Oe}xe den borgern to Lubeke vnde deme gemenen copmanne ere genomenen gudere schaden vnde rede gelt van eme wedder vern{oe}get vnde betalet werde ♦

<8> Ok so beclageden sik de erbenomeden stede vor vns vorscrevenen des rykes rederen wo dat vp vnses Heren hemmelvart avent negest verleden Bo H{oe}k v{oe}ged vp Kalffoe eren borgern hebbe nomen seven leste heringes berede gelt vnde andere gudere uppe 250 mark Lubesch vnde dem schyphern sin schyp vnde sine gudere ♦ Ok wanner ere borgere vnde coplude in dem ryke Dennemarken mit eren gudern copslaget vnde eren tollen hebben geven so wert ene verboden dat se mit eren gudern nicht ut en moten segelen des se groten schaden nemen dergeliken her Steen Basse negest Alberde Medinge borgere to Lubeke n{ae}m sine gudere dat de eme ok betalet mogen werden ♦

<9> Vortmer den steden eren borgern vnde dem gemenen copmanne beholden eres rechtes vnvorsumet to bemanende alle andere ere genomenen gudere vnde schaden de ene in den dreen ryken van der ryke inwoneren beth uppe desse tiid sin bescheen ♦

Vnde dat wii vorscreven des rykes redere stede vnde sendeboden erbenomet desse vorscreven puncte vnde artikele een dem andern to dem besten uppe guden loven darinne truweliken belovet hebben to donde vnde to holdende alse vorscreven is des hebbe wii twey desser denckerullen vnde scryffte to merer tuchnisse vnde witlicheit de ene ut der andern gesneden an ave Maria don maken ♦

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.