Kong Erik 7. af Pommerns brev til det danske rigsråd, hvori han punktvis forsøger
at forsvare sig mod rigsrådets anklager: 1) Til det danske rigsråds beskyldning om, at kong Erik skulle have forbrudt sig mod
Danmarks krones ret og frihed, svarer kong Erik, at såfremt han nogensinde tidligere
skulle have forbrudt sig mod Danmarks krones ret og frihed, skulle rigsrådet have
efterprøvet det på en anden måde end ved på hånlig og uretmæssig vis at fremsætte
strafbare beskyldninger mod ham. Det danske rigsråd har således aldrig tidligere nævnt,
at kong Erik skulle have forbrudt sig mod Danmarks krones ret og frihed, hvorfor han
da også håber, at han vil blive fuldstændig frifundet for denne anklage ved retten. 2) Til rigsrådets beskyldning om, at kong Erik skulle have overdraget slotsloven over
rigets slotte til udenlandske herrer, svarer kong Erik, at han ikke har overdraget
slotsloven over rigets slotte til fremmede herrer, for såfremt rigsrådet ikke er klar
over det, er hertug Bugislav 9. af Pommern-Wolgast rent faktisk kong Eriks nevø, og
kong Erik har ikke overdraget slotsloven til hertug Bugislav på egen hånd men efter
rigsrådets råd og med dets billigelse. Endvidere har hertug Bugislav haft slotsloven
sammen med kong Erik, siden dronning Margrete døde, og ingen har klaget over dette
før nu. Endelig har kong Erik aldrig udnævnt hertug Bugislav til konge. 3) Til rigsrådets beskyldning om, at kong Erik skulle have skilt rigerne ad, svarer
kong Erik, at ingen ønskede mere end han, at rigerne skulle blive sammen. Hvis rigsrådet
vil vide sandheden herom, skal de spørge de hæderlige folk i Stockholm, som gav ham
deres beseglede breve på, at rigerne altid skulle blive sammen i kærlighed og ikke
skilles ad, så længe kong Erik var konge. Endvidere skal rigsrådet læse den skriftlige
klage, som svenskerne gav ham, da han sammen med det danske rigsråd befandt sig i
Helligåndshuset i Stockholm. Når man læser denne klage, vil man tydeligt kunne se,
at det var svenskerne og altså ikke kong Erik, som ønskede, at rigerne skulle skilles
ad. Desuden sagde svenskerne under det møde og - vel at mærke - i det danske rigsråds
nærværelse, at de hellere ville dø, end at de ville tillade at have danske mænd i
Sverige. 4) Til rigsrådets beskyldning om, at Haderslev er kommet bort fra riget grundet kong
Eriks fravær og forsømmelse af riget, svarer kong Erik, at han altid har arbejdet
for, at det ikke skulle ske. Derom kan rigsrådet spørge biskoppen i Roskilde, hr.
Erik Nielsen ((Gyldenstierne) til Demstruplund, Tim og Ågård), hr. Anders Nielsen
((Jernskæg) til Herlev og Dronningholm), abbeden i Sorø og mange andre hæderlige folk,
som var forsamlede på Haraldsborg og andre steder. Disse vil kunne fortælle, når man
spørger dem, at andre og altså ikke kong Erik ønskede, at Haderslev skulle komme bort
fra kronen. Såfremt rigsrådet ønsker at vide, hvorfor Sverige, Norge og Sønderjylland
er blevet skilt fra Danmark, kan kong Erik fortælle rigsrådet, at det skyldes rigsrådets
vold, uredelighed, troløshed og umilde gerrighed. Således skåner rigsrådet for gods
og penges skyld og imod Gud og den hellige kirke hverken dets rette herre, riddere,
væbnere, kvinder, børn, bønder eller byfolk. Dette betyder, at de, som rigsrådet nu
har magt over, bliver fordærvet på grund af rigsrådets uhæderlige regimente og derfor
gerne vil skilles fra rigsrådet. Derfor har den danske befolkning nu rejst sig mod
rigsrådet og klaget over rigsrådet, og nu frygter kong Erik, at rigerne skilles endnu
mere ad. 5) Til rigsrådets beskyldning om, at kong Erik har overdraget syv af rigets faste
slotte til udenlandske herrer, som rigsrådet åbenbart hellere vil opfatte som fjender
end venner, svarer kong Erik, at han ikke har overdraget slottene til fjender af rigsrådet
eller af Danmark. Derimod har han overdraget slottene til folk, som fortjener tak
og kærlighed af de hæderlige folk, som bor i Danmark, for deres tjeneste mod Danmarks
rige, eftersom hertug Barnim (8. af Pommern-Wolgast-Barth) har ødelagt sit helbred
i Danmarks rigsråds og Danmarks riges tjeneste. Endvidere har grev Hans (af Eberstein-Naugard)
ofte og loyalt sat sit liv og gods på spil i rigsrådets og Danmarks riges tjeneste,
og han har endda besluttet sig for, at han vil leve og dø i Danmark. Ligeledes har
også grev Witzlaw (af Eberstein-Naugard) ofte og loyalt sat sit liv og gods på spil
i rigsrådets og Danmarks riges tjeneste, og han har også besluttet sig for at leve
og dø i Danmark. Endvidere har kong Erik overdraget dem slotte i samråd med kongens
råd, som på daværende tidspunkt bestod af hr. Aksel (Pedersen (Thott)), hr. Benedict
(Volfsen (Pogwisch)), Hans Kröpelin og flere andre. Endelig overdrog kong Erik hertug
Bugislav slottene på Fyn med rigsrådets accept, således som det blev aftalt i Vordingborg.
Ligeledes overdrog kong Erik slottet på Lolland til hertug Bugislav med biskoppen
af Roskilde og hr. Erik Nielsens vidende, hvilket kong Erik kan bevise med deres beseglede
breve. Endelig skriver kong Erik, at de, som nu har skilt Haderslev, Ærø, Flensborg,
Tønder, Stubbe, Svavsted og hele Sønderjylland fra den danske krone samt overdraget
dette område til andre herrer, har haft meget større lyst til fremmede herrer end
ham. De herrer, som nu har Sønderjylland i deres varetægt, har fra gammel tid været
Danmarks riges naturlige fjender, således som det danske rigsråd ofte mundtligt har
fortalt kong Erik. Derfor burde rigsrådet ifølge kong Erik holde de andre for udenlandske
herrer og ikke dem, som kong Erik for rigets bedstes skyld har overdraget slotte. 6) Til rigsrådets beskyldning om, at kong Erik skulle have lovet at holde forhandlinger
i Kalmar, svarer kong Erik, at han aldrig har lovet noget sådant. Derimod befinder
kong Erik sig nu på Stegeborg slot i Sveriges rige, og han er parat til dér at gøre
og modtage alt, hvad der kan kræves af ham af ære og ret. 7) Til rigsrådets påstand om, at den danske befolkning grundet kong Eriks dårlige
regeringsførelse, skulle have rejst sig imod deres rette herre og husbond, svarer
kong Erik, at han for tiden ikke befinder sig i Danmark, hvorfor han håber, at man
ikke vil tilbageholde informationer om situationen i Danmark for ham. Dog erklærer
han, at ingen hæderlig mand skal anklage ham for at være skyld i, at den danske befolkning
gør oprør. 8) Til rigsrådets beskyldning om, at kong Erik skulle have udført rigets klenodier,
som var blevet samlet sammen igennem mange år af konger og rigets forstandere, svarer
kong Erik, at han nu har været konge i hen ved 50 år, og at det desuden er mere end
30 år siden, at han blev gift. Derfor er det ikke underligt, hvis der skulle være
sket en sammenblanding af dronning Margretes, dronning Filippas og hans ejendele.
Hvad angår rigets klenodier, opfordrer kong Erik det danske rigsråd til at sende biskop
Jens (Jakobsen) af Oslo, hr. Erik Nielsen, hr. Jens (Andersen) Grim ((Has) til Tosterup)
og Hans Kröpelin til Gotland, eftersom de kender dronning Margretes klenodier vel.
Når de er kommet til Gotland, vil kong Erik under ed lægge alle de klenodier, som
han er i besiddelse af, frem for rigsrådets udsendinge. Hvis de deriblandt finder
nogle klenodier, som hverken tilhører kong Erik eller kongens hustru, men derimod
Danmarks rige, vil kong Erik sende disse klenodier tilbage til riget, således som
det sig hør og bør efter ret og ære. Hvis rigsrådets udsendinge imidlertid ikke finder
nogen klenodier tilhørende riget, vil kong Erik konkludere, at man har gjort ham stor
uret ved på forhånd at have fremsat beskyldningen om, at han skulle have udført rigets
klenodier. Derudover meddeler kong Erik, at han da håber, at han har lov til at beholde
de ejendele, som han har arvet efter sin hustru. Endelig meddeler kong Erik, at hr.
Mogens (Akselsen) Gøye (til Krenkerup) og hr. Jens Torbernsen ((Sparre) til Bringstrup)
har kendskab til, hvad kongen ellers har taget med sig til Gotland. Med hensyn til
det, som rigsrådet skriver om skatten, svarer kong Erik, at de hæderlige mænd, som
har udbetalt penge til kong Erik - både de, som er døde, og de, som lever - har ført
regnskab hermed. Disse regnskabsbøger eksisterer stadig, og de viser tydeligt, hvorledes
alt er foregået. 9) Til rigsrådets beskyldning om, at kong Erik har svigtet Danmarks rige ved at drage
ud af landet, svarer kong Erik, at han er draget ud af landet for rigets bedstes og
fortsatte beståens skyld samt for Danmarks riges indbyggeres skyld. Endvidere nævner
kong Erik, at han indsatte høvedsmænd i hele riget, inden han drog ud af landet, for
at de skulle sørge for rigets sikkerhed i kongens fravær. Derfor er det ifølge kong
Erik forkert, når rigsrådet påstår, at kongen har svigtet riget. 10) Til rigsrådets beskyldning om, at kong Erik skulle have kastet sin vrede på rigsrådet,
svarer kong Erik, at han hverken har kastet sin vrede på rigsrådet eller på Danmarks
riges indbyggere. Rigsrådet kan skrive, hvad det vil, men kong Erik har aldrig gjort
andet end det, som sømmer sig for en konge - herom skal Gud være hans vidne. Dog er
kong Erik opmærksom på, at mennesket er så sygt af natur, at det ikke retter sig efter,
hvad der er ret og rimeligt. 11) Til det forhold, at rigsrådet vil se sig om efter en anden herre, og at det meget
vel kan være hertug Kristoffer, svarer kong Erik, at hertug Kristoffer er blevet ført
ind i riget uden kong Eriks accept og tilladelse. Endvidere meddeler kong Erik, at
hertug Kristoffer over for kongen havde lovet, at han aldrig ville rejse ind i riget
uden kong Eriks accept og tilladelse, men nu kan kong Erik altså forstå, at rigsrådet
har overtalt hertug Kristoffer til at begå en så formastelig handling.
A: Tabt
Aa: København, RA, NKR, 3418-a (tidligere RA. Danmark 5 c). Pergament
Segl: 1. Rester af kong Eriks unionssekret, påtrykt, i rødt voks, DKS
62. Kong Eriks vidisse af 14. sept. 1442 (dato udeladt)
Ab: Kong Eriks brev til fynboerne af 14. september 1439 (Rep. nr. 7037), hvori
nærværende brev er optaget. Tabt
Ab1: København, RA, Statsforfatning, B 5 Forskelligt vedr. rigsråd og stænder (1438-1575 mm.), afskriftshæfte "Erik af
Pommerns afsættelse", nr. 1 (tidligere RA. Danmark 5 a 1). Papir
Afskriften er udfærdiget af to forskellige hænder. Første hånd er stærkt danskpræget,
hvorfor den første del af afskriften indeholder flere danske låneord i den nedertyske
tekst. Anden hånd er derimod ren nedertysk
Samtidig afskrift af kong Eriks brev til fynboerne af 14. september 1439 (Rep.
nr. 7037), hvori nærværende brev er optaget
Tryk: Hvitfeld IV 611, Fol. 811 (dansk oversættelse)Danske Magasin, 3. rk, 1. bd, p. 226-237 (tryk efter Aa)Rep. nr. 7024Rep. nr. 7267 (specifikt vedr. kong Eriks vidisse af 14. sept. 1442)Reg. Dan. nr. 3630Reg. Dan. nr. *5374 (specifikt vedr. kong Eriks vidisse af 14. sept. 1442)Hude, Erik af Pommerns Afsættelse, nr. 6, p. 23-38 (tryk efter Aa)
Tekst efter Ab1.
Wetet leuen vedere vnde vrunde dat wij hebben juwen breff vorstaan den gij vns van
Lubeke to screuen vnde sanden an welkem wij
vorstaen mennighe vnludelike schuldinge de gij vns to leggen dar wij nicht
aff en weten vnde gij vns ni hebben vorstaen laten men nw van deme dat gij vns so grotliken
schulden so were dat woll to behorlich dar antwart vp to geuende dar wij dogh
swaa vulkomeliken
nicht to antworden er Got will dat wij suluen komen to worden mit jw / ♦
Dogh werdhe wij jw jo wat dar vmme to scriuende vor dat erste dat jn der gotliken
worde is
♦
<1> Ersten to deme dat wij scholden hebben daen teghen der kronen van
Dennemarcken recht vnde vriiheit jn mennigher mate dar wij to den hilghen sworen hebben to hollende
alle Dennemarckis kronen jnwanere \ seggen wij swo to dat hadden wij dar wat jnne
broken edder
gij jenighe reddelike schyldinge hadden to vns gehat also gii konden hebben gepr{oe}uet
twischen Gode vnde jw vns schyldich hebben ane wesen so hadde jw van ere vnde rechtes
weghen
anderleyewiis b{oe}rt dat vore hebben genomen to voruolghende mit vns den jn swo dane
mate als
gij nw doen vnde nicht begaen swaa vnhorlike vnde openbarlick
vnrecht vnde hoen vp vns dat jw beyde vor Gode vnde der werlt sere steit to
straffuevan enen isliken bedderuen manne dar dat vore komende wert wente gij hebben swo dane
stycke
nj eer hebben laten vorstaen men is dat
nu ghescheen jn jeniger mate als vns dogh hopeth dat it bij vns mit rechte nicht schall
werden geuunden so is dat nicht gescheen mit jenigeme vnsem willen edder voracht jn
allen
vnsen daghen \ ♦
<2> Nw to deme dat wij scholen hebben vor antwerdeth de slotlouen vp
alle des rikes slote to vromede wtlendeschen heren henden dar seggen wij swo to ♦
Wij hebben nene slote vorantwordet to jenigen vromeden heren hande wente
weten gij des nicht so is hertugh Buggeslaff vnses vaderbrodhersone /
vnde dat wy
den slotlouen hebben vorantwardeth to siner hant dat hebben wij allenighen nicht gedaen
na
vnsem willen vnde rade men na der erliken eddelinge raet bede leefflicheit vnde willen
de do
weren jn vnsem rade
alsso sint
ertzebiscop
Peter Kruse to Lunden biscop
Peter to Roskilde vnde mennige andere merkelike
bedderffue lude biscope riddere vnde knechte de wij woll n{oe}men konen de
dar bij weren de swa woll kloke vnde wise weren vnde swo woll wusten vnde wolden weten
Dennemarckes kronen
beste vnde bestand vnde nicht vorderff edder schaden jn jeniger mate als de de nw sint
♦ Dar mede wart vnse vaderbrodhersone jn haelt jn Dennemarcken mit aller erer wille
vnde
lefflicheit / vnde wo dat darvmme ginck do he to vns jn Dennemarcken qwam vnde se
ene
entfingen dat weten beyde densche vnde
dudesche vnde hefft sodder gewesen mit vns jn
deme slotlouen also wij och hebben ere beseghelde breue dar vp dede slote vnde lande hebben
entfangen van vns de se vns vngenodigheth vnde vmbedwngen mit beradeneme rade vnde
ere vrunde
besegelt hebben vnde hebben wij seten mit eme jn
deme / slotlouen sodder vnse gnedighe vrouwe koninginne Margrete starff Got ere sele gnedigh
sij vnde hefft vns nement dar vmme to spraken er nw ♦ Dogh schall dat nummer werden
bewiset dat wij hebben ene gesettet vor enen koning vnde dit was lange touorne eer
see edder
wij ichteswat to seggende van vnser susterssone dat he was geboren ♦ Hiir an dessen
werffuen hebben wij vele meer to seggende edder scriuende wan vns des behoff deit
swaa dat een
islick bedderffue man dar dat vore kompt vorstaen schall dat id swo jn der warden
is vnde
vinden schall \ ♦
<3> Nw to deme dat wij scholen hebben de rike gescheden dar seggen wij
swaa to ♦ Got vor sinen doet geue dat dar nemant hadde wesen dede leuer wolde hebben
geeseen edder mer to hulpen vnde dar na bestaen wesen edder noch noch hiir namals
bestaende
were dat se sick scheiden scholden den wij so scholden se nicht gescheden wesen edder
werden
gescheiden ♦ Vnde willen gij weten de warde dar vmme so bevragheth jw mit so mennigheme
gudem manne de jn deme Stockholme weren wat wij dar openbarliken to boden vor en jn
deme
borghstouene als wij dat oc woll bewisen mogen myt beseghelden breuen de vns dar vp
gegeuen
sint dat de rike jo scholden jn leefflicheit bliuen vnde nicht werden gescheiden jn
vnser tiit
se sin jo swo bedderffue lude dat se dat io seggen vnde nicht æn vorholen vmme vnsen
willen
edder juwen ♦
Vnde willen gij noch vurdermer de warheit dar vmme weten so
ouerleset de swedeschen scriffte vnde klage de de van Sweden leten vns antwerden jn des hilghen
geistes huse to der ersten tiit do wij dar qwemen jn dar der rike redere jeghenwardigheit
de
do bij vns weren welke klaghe dat woll wtwisen we se sin vnde dar mede vmmegaen dat
de rike
scolen gescheiden werden offt wij dat sin gewesen edder jenige andere vnde wart dar
geroreth
manck anderen worden vnde gesecht ouerl{uv}t vor den menen rike redere van Dennemarcken
de dar
do weren dat se nenen denschen man wolden hebben jn Sweden vmme erer groten vnreddelicheit
willen dar wolden see alle eer vore sterffuen ♦
<4> Nw to deme dat Hadersleue vmme vnsen affwesen
vnde vorsymenisse
willen van deme rike komen is dar seggen wij swaa to dat wij dat nicht gedaen hebben men
Got
vmme sines dodes willen vughe eme dusent vngelucke to de dar meest hefft to hulpen
edder dar
mede jeniger tiit jn rade edder dade mede wesen dat dat edder ienigh
ander scholde wegh kommen van deme rike ♦ Wij sin de
gewesen de dat all tiit hefft aff gewert vnde vorst{oe}reth na vnser
vtersten vormoghe dat dat nicht scheen scholde vnde dar vmme moghen gij jw bevraghen mit deme
biscope van Roschilde her Eric Nigelssøn vnde her
Anders Nigelssøn
deme abbeth van Soræ vnde deme prior van
Antwordschow vnde menninge andere mere bedderue lude de dar bij sin
gewesen beyde vppe Haraldzburgh vnde
ander stædhæ dat andere sin de gewesen de dat wolden van der kronen komen vnde nicht wij
vnde
de krone jn swodane smaheit vnde schadhen komen wolden offt se dar mede jn gekomen
is / vnde
schall dat weghe wesen so is dat nicht gescheen vmme vnsen willen also vor gescreuen
steit /
willen desse vorscreffne jw nw war seggen so schall dat so geuunden werden jn der
warde dat
dat scholen andere wesen de dar mede hebben vmmegangen vnde vmgaaen dat land vnde
riken
scholen sick scheiden vnde wij nicht / ♦
Leuen vedere vnde vrunde willen gij nw de warde weten wor vore Sweden vnde Norwegen
vnde
Sundreiutland sint gescheiden van Dennemarcken vnde dat nicht to misdancke nemen so
willen wij
jw vele warlikere nw dat to scriuen den gij vns dat ouer screuen vnde schulden dat
hefft gedan
vnde deit i{uv}we grote ouerwelde vnde vnreddelicheit swo dat gij neemande steden
recht vnde
reddelicheit vnde vor juwe vnttruescop vnde ouerdadicheyt vnde juwe
vnmilde girecheit swaa dat gij sparen dar to vmme gudes vnde gheldes willen wor gij dat krighen
konen wedder Gode
vnde de hilge kerke nicht juwen rechten heren edder krone riddere edder knechte nicht
vrouwen edder juncfrouwen buren edder bulude men dat girechliken vpnemen sunder alle
gnade
vnde baranherticheit swaa dat gij alle de
jenighe de gij raden bliuen vorderffuede vor juwe vnreddelike regimente willen vnde dar gerne
vore van jw gescheiden weren vnde dar umme is juwe eghene meenheit dar jn Dennemarcken
vpresen
tegen jw vnde swarliken vp jw
klaghende dar wij jw article aff gesant hebben vnde dar mede bevruchten wij vns dat de rike
sick
dar vore scheiden vnde vor meninge andræ groue zake de dar vp vallen willen sunderghen
gij jw
bedencken vnde aff laten van der groten vnreddelicheyt de dar vor geroreth is vnde
nicht vor
de stucke de wij vore hebben nomen dat willen wij to Gode laten alse wij dat ock woll
bewisen
moghen dat wij nemande jn Dennemarcken hebben anders gedan
dæn dat ere vnde recht is / ♦
<5>
Item nw to deme dat wij scholden hebben vorantwordeth seuen des rikes vaste slote
wtlandeschen heren de gij leuer mochten holden vor viende den vor vrunde dar seggen
wij swo to
dat wij hebben nenighe vromede heren edder ienige juwe edder Dennemarckes fiende ienige
slote
vorantwordeth vns hopeth dat vnse vedderen nicht en sint edder hebben gewesen Dennemarckes
kronen vor viende edder vromede heren / men leuer to willen vnde to deenste vnde nicht
anders
vorschuldeth hebben dan dat en borde danck vnde guet van den bedderuen luden de jn
Dennemarcken wanen vnde buen / wente vnse veddere hertugh Barnim vorloss
sin sunt vnde karsheit jn aller juwe vnde der rike deenst also woll witlick is do
de stede
weren der rike viende vnde de anderen hadden ere lude vnde deenre jn juweme deenste
vnde greue
Hans hefft vakene vnde yderliken truweliken wogheth sin liff vnde guet jn alle juwe
vnde der
rike deniste vnde hefft sick dar na setteth dat he will leuen vnde sterffuen jn Dennemarcken
♦ Desgheliken hefft ock greue Witzslaff truweliken deent deme rike vnde vakene wogheth
sin liiff vnde guet vnde wolde ock jn deme rike leuen vnde steruen ♦ Vnde dat wij
ene
deden slote dat deden wij na vnses rades raet de do bij vns weren also is her
Axell her Benedictus vnde Hans
Kropelin vnde andere mere de do bij weren vnde vns dat beden vnde reden dar umme
konen wij swo dane nicht holden vor viende edder wthlendesche heren de sick swa bewisen
willen
vnde bewist hebben also vorscreuen steit vnde dat wij antwerden vnsem veddere hertugh
Buggisslaue de slote in Vyen dat deden wij jn
swo dane mate vnde na aller juwe willen also gij dat suluen wol weten dat it gespraken
wart to
Werdingborgh vnde dat wij antwerden vnsem vedderen de slote jn
Laland dat is deme biscope van Roskilde vnde
her Erick Nigelsson woll witlick jn welker mate wij se æn vorantwerden
dar wij och ere
gode beseghelde breue vp hebben dat se se to vnser hant vnde kronen holden scholden vnde
der
kronen nenen schaden scholden jn ieniger mate dar aff scheen van
den / de wille dat se se hadden
ane deenste vnde goden willen also wij jw ock suluen mede secht hebben / ♦
Men leuen vrundes den so
hebbenwegh deghedingit vnde
van der kronen komen Hadhersleue
Erre
Flensborgh
Tunder
Stuwe
Swawestede vnde all Sundre Iutland to der heren
hende de dat nw jn der were hebben den hefft vele mer leff gewesen to vr{oe}mede heren
den vns
vnde se hebben wesen de heren vnde sint de gij vakene vnde mennigh werffue hebben
secht des
rikes naturlike viende van older wt vnde dar umme moghen gij se holden vor wtlendesche
heren
vnde nicht de / den wij hebben antwerdheth slote to vnses vnde des rikes beste vnde
deenste
vnde dat hebben wij ni van en jn jeniger mate hort edder vernomen eer nw ♦ Vnde dat
wij
se
binnen der tiit nicht wedder van en annameden alse gij vns beden dat was vm des willen dat
gij
nicht en wolden skicken vns swo dane velicheit van Olaff Axelsson dat wij
mochten vnses liues vnde gudes veligh wesen welk gij vns dogh loueden vnde secht hadden
dat
gij swaa doen wolden dar wij vns ock to vorleten also wij dat ock mit den besten vor
uolgheden
vnde sundergen to Roskilde also deme biscope vnde Peter
Ogxæ woll witlik is dar vns dogh nene reddelicheyt konde weddervaren van eme dar
umme konen wij nw woll merken dat konde he vns wat
doen dat it hadde juwe wille gewesen vnde hadden gij woll seen dor de vingere to also
gij
ock gedaen hebben vnde jn deme rade mede wesen dat vns de schade nw scheen is vnde
schyet vnde
dar en bouen boden wij jw to mit biscop Torlaue greuen
Hans vnde her Merten Jensson dat gij nogh denne
wolden dat so vlien also gij vns
louet vnde secht hadden dat wij mochten vnses liues vnde gudes veligh hebben wesen do wolden
wij
ock wesen des ouerbodigh strax de suluen slote hebben gedaen jn densche lude hande ♦
Is dat nw so to jw worffuen edder nicht des en weten wij nicht ♦
<6> Item nu to deme dat hadde wij
wolden holden Calmaren deghdinge dar
seggen wij swaa to dat wij sint de de dar ni nen
voresecht hebben edder noch nen vore seggen dat sij dar umme edder anner et sij wat it sij dar vns
van
ere vnde rechte børt to annamende vnde to donde vnde sint wij hiir nw dar vore jn
deme rike
vppe Stekeborgh vnde sit des ouerbodigh to annamende vnde to donde alt
dat vns van ere vnde rechte børt to donde ♦ Men hadden wij komen to
Calmaren nw vmme een jar so konen wij woll merken dat it nicht hadde
gewesen vor vns na deme also it dar do to ginck ock also wij dat nadens jn der warden
hebben
bevragheth Got de vorgheue æn dat de dar mede jn dem rade weren vnde weten gij woll
wat wij jw
secht hebben jn louen vppe de Calmaren deghdingen also vns woll borde
dat Dennemarcks beste vnde bestand konde wesen vnde alle
juwe vnde juwe kindere vnde nakomelinge dat hebben gij vort an screuen van jw vnde dat
anders vmmekert vnde vns dat to qwade lecht den also wij jw secht hebben also vor vns
berichtet is ♦ Men hadden gij dat
anders nicht van jw gesecht den also wij jw dat seden so hadden wij dar nicht na vragheth
men
dogh dat jw dat nicht swaa hadde b{oe}rt to donde ♦ Vnde wat wij vurdermere hebben
hiir
umme to seggende dar scriue wij jw nw nicht vp desse tiit vurdermere vmme ♦
<7> Item nw to deme dat de meenheit hefft dat van vnser to schyndinge dat
se sint teghen ære heren vnde husbonden vpgeresen dar seggen wij swaa
nu to also eer dat wij sint dar nw nicht jn deme lande wuste men wat mit vns dat men
dat
nicht vorswighen wolden / men dat schall vns neen bedderue man mit nener ere
edder redelicheit to leggen edder ouerkomen mit der warde dat sij we
he leuest wesen kan dat wij mit ienigen de zake hebben mede vmmegangen de biscope riddere
vnde knechte edder meenheit scholde to schaden edder to wedderwillen wesen ♦
<8> Item nw to deme dat wij scholden hebben wthgeu{oe}ret des rikes
clenodia de jn mennigen jaren hebben tosamende wesen gelecht van koningen vnde des
rikes
forstanderen dar seggen wij swo to dat it woll witlik is dat wij woll bij vefftigh
iaren
hebben koning jn Dennemarcken wesen vnde is dat mer den dryttigh iar
s{oe}dder dat wij kreghen vnse husfruen dar vmme is dat nicht to vorwunderende offt
wij ienige
clenodia jn swa lang tiit hebben maken laten van vnsem vnde qwam vnse vrouwe nicht
swa to vns
dat se io hadde clenodia also er to b{oe}rde darumme seggen wij dar nicht vore dat
wij io
ienige clenodia hebben / men nw van deme dat gij io menen dat wij scholen hebben des
rikis
clenodia vnde schat wtgeu{oe}rt so mogen gij nw to vns darumme senden dedæ koninginnen
Margreten clenodia woll kennen also is biscop Jens
van Anslo her Eric Nigelsson her Jens
Grim vnde Hans Kropelin ♦ Wille gij se to vns senden
vnde wan eer see to vns komen so willen wij see vorleggen mit swornen edhe alle de
clenodia
wij hebben / is dar denne ienigh manck dat deme rike to h{oe}rt vnde nicht vns edder
vnser
husfruen dat se edder ienigh kennen konen so willen se dat woll seggen / werden se
bij vns
geuunden so willen wij see jw gerne wedder senden offt vns dat van eren vnde rechtis
weghen
bort to donden ♦ Werden se ock nicht bij vns geuunden so duncketh vns dat gij vns
dar
groet vnrecht ane doen dat gij vns sulk to leggen vnde ouer scriuen
darwij vnschyldighe ane synt men vns hopeth wat wij hebben geerffuet na vnser husfrwen dat
vns
dat io bort to netende mit rechte vnde hebben wij anners wat wtgeuoreth dat is
Magnus Gøyen vnde Jes Torbernsson woll witlik
♦ B{oe}rt vns dat nicht to netende so willen wij gerne dar so bij doen alse vns van
ere
vnde rechte b{oe}rt to donde vnde hebben wij ock ichteswat enttwey slaghen to vnser
noet vnde
woer dat is ghebleuen dat is ock Magnus Gøyen vnde Jes
Torbernsson woll witlik ♦ Men also gij scriuen vmme den
tiinse dar seggen wij swo to dat de bedderue lude dede vnse penninge hebben vpgeb{oe}reth
vnde
wthgegeuen vp vnser weghen beydhe de dar leuendigh sint vnde doet de rekenscaps boke
sint nogh
to de wisen dat woll wt wor se bleuen sint en islick bij sick wo dat darumme is schall
dat nw
vore komen dat hebben wij mer wtgegeuen den vpgeb{oe}rt van Dennemarcken swa hopeth
wij vns io
dat na deme dat de hilge geist hefft jw gerurt dat gij swa milde sint gewordhen dat
gij ouer
geuen beyde lant vnde slote vnde menen nicht to hebbende vnrecht goet dat gij io willen
an
seen vnde schouwen vnsen grote langen vngemack vnde truwe deenste vnde laten vns alleneghen
nicht dreghen den schaden offt wij meer wtgelecht hebben vor Dennemarcken den vpgeb{oe}rt
van
der kronen also vor is ger{oe}ret // ♦
Vnde leuen vedhre vnde vrundes konen wij nw beyde dencken vnde pr{oe}uen dat na deme
dat gij
vns so hetesch sint vnde vnmilde dat gij dar nicht vele na en vragheden dat wij swaa
vele
hadden dat wij den dagh mede konnen vorleuen sunder wij mosten vns dat bidden mit
enen
broetsacke van deme enen to dem anderen ♦ Dogh moghen gij weten dat wat wij hebben
dat
it h{oe}reth Gode vnde jw to jn swo daner mate dat wij dat gerne delen mit jw vnde
juwen
kinderen de wyle wy dat hebben alse gerne alse wij dat ienige tiit gedaen hebben ♦
<9> Item nw to deme dat wij synt varen wt deme lande vnde hebben geuen de
lande vnde jw swo ouer also gij dat scriuen dar seggen wij swaa to dat wij dat nicht
gedaen
hebben vnde schall mit nener warde werden geuunden men dat wij wt deme lande voren
dat deden
wij umme des menen rikes beste vnde bestand willen vnde aller juwer vnde mene riken
jnwanre
vnde darumme dat wij gerne hadden geseen vnde nogh gerne seghen dat vns vnde vnsen
mochte wat
weddervaren edder vruntscop edder recht vor den groten schaden hoen vnde smaheit alse
vns vnde
den scheen is vnde jn sulker mate sint wii wtgeuaren van Dennemarcken vnde sin hiir
vnde nogh na dem also nw is gesecht
vnde do wij wtf{oe}ren van Dennemarcken do setten wij
houitlude beyde jn Seland vnde anderen clenen landen vnde
Iutlande welken houitluden wij
beuolen hadden dat God vorbede dat den landen hadde
ichteswess angeuallen jn vnsem affwesende dat de denne scholden dar vore wesen van vnser wegen
vnde hebben dat gewert vnde
dar so truwelike wedder doæn also sick dat hadde geb{oe}rt swaa lenge Got wolde dat wij
hadden wedder komen jn dat lant darumme hefft een jewelk goed man to merkende dat
wij dat
nicht ouer geuen hebben edder aff gesecht also gij dat scriuen ♦
<10> Item nw to deme dat wij scolen hebben deme rike vnde jw allen vnsen
torn vnde vngunst to gekert dar seggen wij so to dat hebbe wij jw edder jemande der kronen
van Dennemarcken jnwonren
torn edder vngunst to kert darumme scheten wij vns nw to her Erike
Nigelsson dogh dat he een is van den h{oe}ghesten
de dar jn rade vnde jn dade mede is dat vns dit schyt also vns is gesecht offt he will
de
warheit seggen also vns hopeth dat he des nicht helen wille wedder vmme vnsen willen
edder
juwen ♦ Men gij mogen nw scriuen wat gij willen wij hebben dogh ny anders nicht gedaen
tegen de mene Dennemarckes kronen vnde jnwanere wedder hemeliken edder openbarliken
men also
vns van ere vnde rechte tob{oe}rt dar schall Got wesen vnse tygh to nw men des minschen
nature
is so kranck dat se
nene reddelichet will bedencken ♦
<11> Item nw to deme dat vor desse vorscreffne vnde mennighe
andre article also ghii menen dat gij schyldinge to vns hebben dat gij darumme seggen vns
vp
raet mandscop vnde denste welk wij vns nicht annemen also gij dat scriuen vnde wij
vns ock dat
van jw nicht also vormodet hadden vnde ock nicht also van jw geschedeth weren ane
ju leue vnde
vruntscop jn aller vnser vnde juwer vnde des rikes deenste vnde werffue also vorscreuen
steit
men hadde gij hat ichtes welke schyldinge to vns so hedde sigh dat nicht min tob{oe}rt
den dat
gij hadden dat vorvolgeth also jw van rechte hadde b{oe}rt ♦
Men nw van deme dat gij
so tho sinne sint dat gij der een God edder de werlde vrochten so en kan vns des nicht
vorw{uv}nderen dat gij vns dat doen alse j{uv}we vorelderen vnsen vorelderen vnde
vør{uv}ederen ghedan hebben vnde wolde gij vns dar ane straffen so vinde gij dat in
der
denschen kroniken wo de hebben leuet mit eren heren vnde koninghen ♦ Doch is de kroneke
vele set en tho ho{uv}escheit wen se des beho{uv}et hedden mit alsodanen truwen
eddelinghen alse koninghe vnde heren dar west hebben / ♦
Hir en bouen schriue gij dat gij willen seen jw vmme enen anderen heren doch en schriue
gij
nicht in welker mathe effte we dat wesen scholde ane dat kan wesen hertoch
Cristoffer de sik nomet vnser sustersone alse wij vorstan in sinem
breue dæn he vnde de sinen vns thoschreuen vnde hebben sik theghen vns vorwarth welk
eme also
nicht hedde gheborth tho donde mit ere edder rechte vns vn{uv}or{uv}olghet ock en
hefft he vns
ny gheschuldighet were mit breuen edder boden in jenigher mathe ♦ Ock en kreghe wij
/
were sinen edder juwen breff / ere gij hadden ene inghe{uv}orth in vnse rike / theghen
vnsen
willen vnde
vulborth men he hadde louet vnde secht vns mit hande vnde m{uv}nde dat he n{uv}mmer wolde
wesen
vppe vnse ergheste vnde nicht komen in Dennemarken ane mit vnsem willen vnde witlicheit
vnde
wij boden na eme senden men nv kone wij wal vorstan / dat gij ene dar to schundet
vnde bracht
hebben dat he alsodane vnerlike sake beghaen schal vppe vns vppe
vnse olden daghe des wij wal lo{uv}en dat he nicht sul{uv}en bedenken kan nv eme also
tho
sinne is dat he nicht en wel dar na vraghen edder vruchten lick ere vnde redelicheit
men he
will leuer
mer na seen / de stucke dede beide vor Gode vnde der werlde vnhorlik sint vnde en wel
nicht
denken vppe dat gude dat wij eme vnde syner moder daen hebben / ock vppe dat alse
he uns
suluen louet vnde ghesecht hefft // so moge wij wal segghen dat de b{uv}del mach wal
hanghen
bij dem pelse / ♦
Nw alse gij schriuen dat gij dar tho ghenødet sint tho donde dit vorschreuen / dar
en kone
wij nicht anders tho segghen / s{uv}nder sodane vorelderen alse vorschreuen steit
vøden gherne
alsodane nakomen / men hedde jw jo so groth drangh vnde noet dar to ghedre{uv}en dat
gij dat
don scholden alse vorschreuen steit so hedde jw doch ghebort van ere vnde van rechte
vor Gode
/ tho hebbende antwordet vns wedder
vrigh vnde vnbeworen dat
gij hadden in tr{uv}wen vnde eren van vns / ♦
Leuen veder vnde vr{uv}nde nemet nicht noch vor o{uv}el dat wij jw n{uv} so thoschriuen
wente
vmme des willen dat na alsodanem thoschriuende vnde schuldinghe alse gij vns thoschriuen
so
mate wij jo ichteswes jw wedder thoschriuen alse in der warheit is / doch dat wij
dat node don
/ doch nicht also vullenkomeliken vppe
desse thiit / vppe alle article alse gij schriuen vmme des willen / hedde wij wist vnde
vormodet vns alsodane breff{uv}es van jw / dar wij wal hedden vore
gheswaren vnde
ok n{uv}mmer ghedacht / so hedde wij wal vterliker dacht dar to / men alse wij nv doen
konen / ock nv van deme dat wij vns des nicht vormodet hedden vnde de tiit so kort
is dat wij
des nene tiid hebben / jw vullenkomeliken dar vmme tho thoschriuende / so bidde wij
van jw
vnde begheren vnde vormanen jw nv alse vore / dat gij jo vruchten vnde bedenken God
juwe
eghene ere / vnde rechtwisen / vnde steden / vns to worden / vnde tho rechte / vor
heren vnde
vorsten ridder vnde knechte vnde stede dede vn{uv}ordacht sint in der sake / so wille
wij so
efft God will spreken vnde antworden / dat een juwellick
bedder{uv}e man schal hebben tho merkende / dat men de schult schal nicht vinden by vns vnde
ock
neen vnrecht willen hebben / der een theghen jw edder jenighen
bedder{uv}en man // ♦ Ane leuen {vv}eder vnde vr{uv}ndes were jw also tho sinne dat God
vorbede dat gij dit nicht doen en wolden so mate wij dat claghen erst vor Ghode vnde
alle
bedderuenmannen alse sint pawes keiser heren vnde vorsten riddere vnde knechte erlike kopstede men
vnde
ock alle menicheit so wiit alse de kristenheit is / so lange went God wolde dat wij
jo
ichteswelken
bedderuen man mochten vinden / de jw vnderwisen kone / dat gij vns steden wolden dar tho /
dat
vns
wedder{uv}aren mochte so vele alse ere vnde recht were / ♦
Leuen veder vnde vr{uv}ndes hirvmme beghere wij j{uv}we lefflike vnde vr{uv}ntlike
antwerth
vmme desse vorschreuene stucke mit desseme breffwiser Anders Erickesson
vnsem kokemester welk wij ok nicht anders vorschuldet hebben so bidde wij vns God
tho helpe /
dat wij weten vnde ock node anders vorschulden willen wor wij dat mit jenigher ere
edder
redelicheit konen des vordrach hebben ♦
Jn Cristo valete ♦
Scriptum in castro nostro Stekeborgh anno Domini milleo cccco xxxix die beati Jacobi apostoli nostro sub secreto
♦
Ock moghe gij weten leuen vr{uv}ndes dat na der tiit desse breff was gheschreuen /
do kreghe
wij tho wetende vnde wart vns thoboden van L{uv}beke / dat gij vns dar beschreuen
hebben vppe
de kerckdore do gij dar weren vnde menige andere vele article vnde grote schuldinge
wen alse
gij vns thoschreuen hebben / welke gij vns ock ny hebben laten vorstan / ♦ Doch borde
nicht
bedderuen mannen also to donde / ein jewelk dem
anderen ock noch min sinen rechten heren vnde koningh tho beschriuende edder ouer ene claghen
/
for enem
anderen dat alse de nicht willen vor eme
bekennende wesen / vnde nicht ock laten ene vore vnderstaen vnde senden / ere / de
ene
beschre{uv}en vnde clagheden ouer ene / ♦ Doch schal dat wal efft God wil so sik vinden
in der warheit dat gij vns dat mit nener redelicheit edder like hebben tholecht edder
o{uv}erschreuen / dat so wol alse dat alse dat
andere vorgeschreuen / ♦
I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.