1439

1439. 25. juli . Stegeborg

Kong Erik 7. af Pommerns skrivelse til skåningerne i anledning af, at det danske rigsråd skriftligt har opsagt kongen råd, mandskab og tjeneste. Kong Eriks brev indeholder følgende punkter:
1) Af rigsrådets opsigelsesbrev fremgår det, at det har opsagt kongen råd, mandskab og tjeneste, samt at det vil se sig om efter en anden herre. I den forbindelse vil kong Erik gerne vide, om skåningerne vil det samme som rigsrådet, hvilket kong Erik dog ikke kan tro.
2) Kong Erik beder skåningerne om at gå i rette med rigsrådet, således at rigsrådet undlader at fordrive kongen, hvilket det ellers har i sinde. Dette skal skåningerne gøre i forvisning om, at kong Erik altid er parat til at underkaste sig en hvilken som helst dom, som herrer, fyrster og andre hæderlige mænd måtte fælde over ham ved en retssag. I den forbindelse håber kong Erik, at skåningerne og andre af kongens gode folk i Danmark vil sende deres udsendinge til denne retssag, således at de kan høre rigsrådets beskyldninger mod kongen samt kong Eriks svar på disse beskyldninger. Kong Erik vil ydermere være parat til at gøre og lade alt, hvad der retteligt kan kræves af ham som konge, således at skylden hverken skal placeres hos ham, rigsrådet eller hos skåningerne.
3) Med hensyn til rigsrådets beskyldning om, at kong Erik skulle være skyld i, at der er opstået splid i Danmark mellem rigsrådet, gejstligheden, ridderskabet og borgerskabet i købstænderne på den ene side og den danske befolkning på den anden side, erklærer kong Erik over for skåningerne, at han intet har at gøre med denne splid. Derimod vil kong Erik arbejde for, at der kan komme fred og fordragelighed imellem de forskellige parter.
4) Kong Erik klager sin nød til Gud og skåningerne over, at rigsrådet nu har indført hertug Kristoffer. Hertug Kristoffer har endvidere fremsat den beskyldning mod kong Erik, at kongen selv skulle have fortjent det, men kong Erik ved ikke andet end, at han altid har vist hertug Kristoffer og dennes moder kærlighed og godhed.
5) Kong Erik beder skåningerne om at tage sig i agt for hertug Kristoffer og for alle de folk, som står i ledtog med ham, og som har opsagt kong Erik råd, mandskab og tjeneste. Endvidere beder kong Erik skåningerne om at behandle dem, som har handlet ilde mod kongen, således som de har behandlet kong Erik. Endvidere beder kong Erik skåningerne om at udvise troskab mod ham, indtil han kan komme tilbage til Danmark.
6) Kong Erik erklærer over for skåningerne, at han aldrig ville kunne finde på at gøre mod den danske befolkning, hvad rigsrådet nu har gjort mod ham. Derimod ønsker han kun at gøre det, som sømmer sig for en konge.

A: Tabt

Aa: København, RA, Statsforfatning, B 5 Forskelligt vedr. rigsråd og stænder (1438-1575 mm.), afskriftshæfte "Erik af Pommerns afsættelse", nr. 5 (tidligere RA. Danmark 5 a 5). Papir Overskrift: Infrascripta litera fuit ascripta a domino Erico communitati in Schania et in Jucia cum inclusione suprascripte litere scilicet Hochgheborne vnde eddele here koningh Erich etcetera quam literam suprascriptam consiliarii qui protunc in Lubeck fuerunt miserunt domino Erico de Lubec ad Gotlant etcetera. Samtidig afskrift

Tryk: Hvitfeld IV 606, Fol. 810 Reg. Dan. nr. 3629* Hude, Erik af Pommerns Afsættelse, nr. 7, p. 39-42 Rep. nr. 7025

Tekst efter Aa.

Wij Erick mit Godes gnade to Dennemarken Sweden Norwegen der Wende vnde Goten koningh vnde hertoge in Pomeren groten vnse ersamen mennicheit clerkerie vnde ridderscop copsteder men vnde gantze menicheid dede b{uv}wen vnde wonen in Schonen leffliken mit Ghode vnde vnser gnade ♦

Leuen vrundes vnde menicheit ♦

Wij don jw witlick dat wij en sondage dede nv was vppe Godland vppe vnsem sclote Wiisborgh entfenghen enen breff dede schreuen is tho Lubeke alse vnse raeth vnde ghuden man vns toschreuen vnde sent hebben ludende wort van worde alse hir na gheschreuen steit ♦

Hochgeborne furste vnde eddele here koningh Erick ♦ Wij nagheschreuen (etc. = DD 1439. 23. jun., nr. 14390623001) ♦

Leven vrundes vnde menicheit so moge gij dar ane vorstan mank mer anderen worden vnde weruen dat se vns vpsegghen rad manscop vnde denste vnde willen sick seen vmme enen anderen heren welkes breues thoschrivinghe vnde werue wij gherne wisten efft dat were j{uv}we wille vnde vulborth des wij doch nenerleie wiis louen konen / dat alsodane wer{uv}e sint thoghaen mit juwem willen vnde v{uv}lborde vmme des willen dat wii weten dat wij des nvmmer hebben vorbraken der een theghen see edder jw effte jenighen beder{uv}en man in dem koningh rike Dennemarken noch mit willen edder mit werken bij allen vnsen daghen sunt der tiit dat wij worden erst koningh in Dennemarken ♦

Doch schut vns dat vorschreuene mit vnrechte vnde vn{uv}orschuldes in jenigerleie mate alse sik dat van rechtes weghene borde vnde in der groten truwe vnde le{uv}e alse wij den in alle vnsen daghen gherne vnde willighen daen vnde bewiset hebben alse enem jewelicken bederue manne in Dennemarken wal witlick is dat wille wij laten tho Gode vnde tho den de de warheit willen seggen ♦

Vmme des willen bidde wij jw leuen vr{uv}ndes vnde menicheit dat gij wal don vmme Godes willen vnde rechtes willen vnde vnderwisen se dar also ane vnde vormoghen se dar tho dat se nicht also o{uv}erweldigen vns vordriuen theghen God ere vnde recht van Godes vnde vnsem dar wij van Godes weghene rechtliken to ghekomen sint dat meste vmme des willen dat gij scholen vorware weten dat wij willen alletiit wesen vnde sint o{uv}erbodich tho komende dar vmme tho rechte vor heren vnde fursten vnde ander ghude man dar gij vnde andere vnse ghuden man vnde menicheid van Dennemarken ok moghen hebben ere sendeboden dar bij / dede moghen horen de schuldinghe de vnse rad tho vns hebben vnde vnse antwort dare entheghen dar vns moghelick is thokomende vnde nemen vnde gheuen allent wes vns van ere vnde rechte borth tho donde vor alsodane sake de se vns nu tolecht hebben vnde willen vns dar also vorantworden so dat de schult schal nicht bliuen bij vns der ein theghen se edder jw in jenigherleie mate ♦

Ok leuen vrundes alse gij vorstan moghen manck anderen worden in erem breue alse de vns schuldighen vmme de twedracht dede komen is twischen vnsen rad clerekie ridderscop copsteder men vppe de ene side vnde de menicheit vppe de anderen siden dat wij scholden hebben dat van steden bracht welk wij willen tho Gode laten vnde de beder{uv}en lude in Dennemarken dat wij dar noch in rade edder in dade nicht hebben mede wesen dat ichteswelke twedracht scholde wesen in dem rike men is vns dat vmme des willen scheen so schut vns vor Ghode openbarliken vnrecht dar ane / vnde dat wij na en schreuen vnde to vns escheden dat dede wij vmme des menen besten vnde bestandelse willen vmme alle juwer vnde eren leue willen / dat wij dar gherne hedden thohulpen dat alle stucke mochten hebben komen in leue vnde tho gh{uv}de twischen en all vmme / vnde nicht in anderer mate den alse nu secht is ♦

Item leuen vrundes vnde menicheit do wij witlick vnde claghen Gode vnde jw dat de de sik nomet hertoch Cristoffer vnde vnser sustersone scholde wesen vnde alle de mit eme sint alse vnse radh hebben nv ingheuort in Dennemarken hebben vns entsecht theghen alle ere vnde redelicheit vn{uv}orschuldes in jenigerleie mate alse wij senden juv dar eine vthschrifft aff vnde hebben vns des nv laten vorstan touorne en worth dar aff / wor vmme dat he dat ghedaen hebbe / ok nv hefft he vns gheschuldiget dat wij weten dat wij dat vordent hebben in jenigherleie mate men wij hebben eme vnde de sin moder wesen scholde bewiset menighe leue / alse wij wal bewisen moghen wor dat vor bederue lude komende werth ♦

Vmme des willen rade wij bidden vnde beden juw allen de vns ghehuldighet vnde tr{uv}wescop ghesecht hebben vnde vns truwe plichtich sint vnde ock alle de vmme vnsen willen laten vnde don willen dat gij jw waren vor eme vnde so vor alle den de mit eme sint dede vns ock entsecht hebben likerwiis alse juwe openbar viende vnde bewiset jw also theghen ene vnde se alse theghen de / dede juwen / leuen heren entsecht hebben vnde ene vnde jw arghen willen alse gij vns truwe plichtich sint vnde wij ock jw wal tolouen so lange alse God wel dat wij konen suluen komen dar in dat land ♦

Leuen vrundes vnde menicheit doet vnde bewiset jw hir nv also ane alse vnse ghude tr{uv}we is tho jw vnde latet vns nicht also vn{uv}orsch{uv}ldes so lasterliken vnde vnhorliken vthdriuen ♦ Gij scholen vor ware weten dat nicht wat de nv hebben dan tegen vns edder na wes raede de dat ghedan hebben so denke wij doch nummer anders tho donde theghen de menen denschen men efft God wil ane alse vns van ere vnde rechte bort tho donde ♦

Leuen vrundes vnde menicheit ♦

Vmme desse vorschreuene article vnde stucke bidde wij juwe ghude vnde vr{uv}ntlike antwert vn{uv}orthoghert dar wij vns moghen weten na thorichtende ♦

In Christo valete ♦

Scriptum in castro nostro Stekeborch anno Domini mille^o cccc^o tricesimo nono die beati Jacobi apostoli nostro sub secreto ♦

Dominus per se presentem conscripsit ♦

I perioden frem til 30. juni 2021 vil redaktionen udelukkende udarbejde tekster.