Dato | Sted | Nr. | Regest |
---|
1440. 9. januar | Firenze | | Trud Has (Due) lover at betale annater af dekanatet i Lund. |
1440. 8. februar | Haderslev herredsting | | Fragment af tingsvidne af Haderslev herredsting med vidisse af samme tings vidisse af Klaus Limbeks pantebrev af 1417. 29. september, samt bevidnelse af samme Klaus Limbeks skødning af det pantsatte gods til kantor og kapitel i Haderslev. |
1440. 20. februar | Firenze | | Optegnelse om, at Jens Nielsen, evig vikar i Lund, indvies til subdiakon. |
1440. 24. februar | Firenze | | Klerken Godske Rixstorp fra Lübeck stift får provstiet i Slesvig, hvortil kapitlet havde valgt ham, skønt han forud har kanonikat og præbende i Slesvig og evige vikariater i Itzehoe, Borsfleth og Bornhøved i Bremen og Lübeck stifter. |
1440. 26. februar | Firenze | | Klerken Simon Techel fra Roskilde stift får på ny 1 måneds udsættelse med udstedelsen af provisionsbrevet på dekanatet og et præbende i København. |
1440. 12. marts | Firenze | | Optegnelse om, at Jens Nielsen, evig vikar i Lund, indvies til diakon. |
1440. 12. marts | Firenze | | Paven reserverer kanonikat og præbende i Slesvig for klerken Martinus silchow fra Schwerin stift, skønt han forud har adskillige andre (nordtyske) embeder. |
1440. 22. marts | Firenze | | Lundekanniken Trud Has (Due) får kanonikat og præbende i Roskilde, som Bernardus de Zutvelde, der havde fået dem ved Hans Laxmands udnævnelse til ærkebiskop, resignerer. |
1440. 4. april | Firenze | | Klerken Simon Techel fra Roskilde stift får på ny en måneds udsættelse med udstedelsen af provisionsbrevet på dekanat og præbende i København (jf. nr. 1847) |
1440. 18. maj | Sjællands landsting | | Sjællands landsting vidimerer efter anmodning af Peder Svej, som tjener hr. Aksel Pedersen (Thott), fire breve af henholdsvis 1435. 26. juli, 1437. 11. august og 1438. 13. marts, der alle vedrører hr. Aksels erhvervelse af hovedgården Ordrup med tilliggende. |
1440. 23. maj | Basel | | Baselerkonciliet befaler biskopperne i Slesvig og Aarhus at undersøge og påkende en klage fra kapitlet i Ribe mod ridderen Erik Nielsen (Gyldenstjerne) til tim, hans søn væbneren Erik Eriksen og andre lægmænd fra Ribe stift, som vil berøve kapitlet nogle grundejendommei Reval stift samt penge m.m. og som dette ikke kan få ret overfor i Ribe by og stift på grund af deres store indflydelse. |
1440. 20. august | Firenze | | Klerken Martinus Silkhow fra Schwerin stift får en måneds udsættelse med udstedelsen af provisionsbrevet på kanonikat og præbende i Slesvig (jf. nr. 1850) |
1440. 2. september | København | | Ærkebisp Hans Laxmand af Lund stævner Frederik Wardenberg, væbner, for sig i anledning af en strid med hr. Niels Christensen, evig vikar i Vor Frue kirke i København, om gods tilhørende dennes alter. |
1440. 15. september | Firenze | | Klerken Simon Techel fra Roskilde stift, som havde ført proces ved kurien om Sankt Jakobskirken i Greifswald i Kammin stift, får det overdraget til auditøren i denne proces at give ham ny provision derpå i formen si neutri. |
1440. 20. september | Firenze | | Bernardus de Zutvelde får på ny en måneds udsættelse med udstedelsen af provisionsbrevet på kanonikat og præbende i Lund (jf. nr. 1840) |
1440. 5. oktober | Firenze | | Klerken Simon Techel fra Roskilde stift får dekanatet og et præbende i København, skønt han forud fører proces ved kurien om Sankt Jakobskirken i Greifswald. |
1440. 17. november | Firenze | | Bernardus de Zutvelde får ny provision på kanonikat og præbende i Lübeck, skønt han forud har kanonikat og præbende i Lund. |
1440 | | | Tingsvidne, at Høgstedholm ukæret har tilhørt Børglum kloster i over 40 år, jf. nr. 14459999023, 14459999024 og 14469999035 |
1440 | | | Tingsvidne, at Elsnab tilhører Børglum kloster. |
1440 | | | Tingsvidne i Maribo klosters arkiv, opbevaret blandt breve om gods i Holtum i Grejs sogn, Søndervang herred (nu: Nørvang herred); Haderslev Næs i Halk sogn (Haderslev herred); og Vester Brønderslev (nu: Brønderslev) i Jerslev herred, udstedte af fru Ingerd Hermansdatter (Pennow) og Jakob Lavesen. |
1440 | | | Strange Nielsen (Strangesen) skænker gods i Flovlev til Vestervig kloster. |
1440 | | | Et skøde- og gavebrev på Nordentoft mølle. |
1440 | | | Vidisse af et skødebrev på gården Skyldal. |
1440 | | | Et pergamentsskøde på to agre nord for Hakkehøj. |
1440 | | | Fru Else Svendsdatter skøder en gård i Foulum til Viborg Sankt Hans kloster. |
1440 | | | Svend Dyring skøder to gårde, der ligger syd for Sankt Mortens kirkegård, til Viborg Sankt Hans kloster. |
1440 | | | Et pantebrev på en gård i Sankt Mogens sogn. |
1440 | | | Et mageskifte af gods i Tollestrup. |
1440 | | | Et tingsvidne om, at engen ved Jerslev bro tilhører Vrejlev kloster og ligger til Sindholt. |
1440 | | | Optegnelse om rebningen af to af Sorø klosters gårde i Næstved. |
[1440 - 1448] | | | Kong Christoffer 3. af Bayern stadfæster, at ingen må stævne Vestervig klosters tjenere for andre end kongen og provsten i Vestervig. |