Dato | Sted | Nr. | Regest |
---|
1441. 8. marts | Firenze | | Klerken Martinus Silchow fra Schwerin stift får en måneds udsættelse med udstedelsen af provisionssbrevet på kanonikat of præbende i Slesvig (jf. nr. 1854) |
1441. 26. marts | | | Michael Iversen, kantor i Haderslev, bevidner sammen med fire sogneboere fra Tyrstrup sogn, at Tyrstrup kirke tilhører biskoppen af Slesvig. |
1441. 1. august | Lund | | Generalvikaren for ærkebiskoppen i Lund pålægger gejstligheden i Roskilde stift at erklære væbneren Frederik Wardenberg for bandlyst for trodsig udeblivelse fra den gejstlige domstol i Lund. |
1441. 30. august | Hviding kirkegård | | Klaus Christensen, ærkedegn i Ribe, bevidner i et sognevidne fra Hviding sogn, at Nisse Svolmsen skødede sine enge i Hviding sogn til Anders Brok, kannik i Ribe. |
1441. 27. november | Nakskov Helligåndskapel | | Biskop Henneke af Odense bevidner, at Henrik Danielsen, rådmand i Nakskov, og dennes hustru Katrine har skødet alt deres gods til Nakskov Helligåndskapel mod ophold resten af deres levetid. |
1441 | | | Lars Svendsen i Nørre Saltum skøder ødejord til Børglum kloster. |
1441 | | | Jens Lauridsen (Bagge til Ulstrup) skøder en gård i Redsted til Vestervig kloster. |
1441 | [Vandfuld herredsting] | | Tingsvidne af Vandfuld herredsting med dom vedrørende en gård i Fjaltring sogn, der hedder Ottedal. |