1442

1442. 23. juni. Ærø herredsting

Tingsvidne af Ærø herredsting om Hartvig Schacks pantsætning af sit gods i Leby til hertug Adolf af Slesvig for 100 mark i hansestædernes mønt.

A: København, rigsarkivet, NKR c-3410; tidl. De schauenburgske hertuger af Sønderjylland og grever af Holsten B.a; Gem. Arch. XXXI 23. Pergament Segl: 1. bomærke af ufarvet voks i perg.rem, 2. Ærøs segl af ufarvet voks i perg.rem, Grandjean, Slesvigske Købstæders og Herreders Segl 20. Registreret RA. Reg. 42. Reg. over Gem. Arch. (1671) XXXI, trykt Falck, Samml. III 317 nr. 22

Tryk: Stemann III 63-64 nr. 43 Rep. nr. 7253 Reg. *5360

Tekst efter A

[1r] |Witlick zy alden ghennen de dessen breff zeed edder horen lessen dat vor my Tomasz Krake mẏnes genedighen heren hardesuoghet vp Erre vnde vordem landes menycheyt gheschen vnde gehandelt js alzo dat Hartich Sch{ae}ke jn ziner wolm{ae}cht bynnen vnsen veer stocken was up Erre b{ue}e landes dinghe vnde zettede mẏnes heren genaden hertich Aleff zyn gud dat beleghen js jn Lemb{ue}l myd aller rechticheit vor eyn brukelick pant vor hundert steder marck alzo to Lubeke vnde to Hamborch vnde in deme lande to Holsten ghinge vnde gheue zyn \ ♦

Des warden dar tweleff berue lude vtte nomet to enem dinghes wettent also Seuerin Bogghel Mickel Clawesen borghermester jn der koppinghe Las Hagghe ratman jn der soluen stede Jes Vl{ee}n jn Trandorppe Jes Juel in Brekel{ue}nck Sture de olde jn Schobu Kristeren Tomesen vnde Knut Iwersen Jep Kallesen Mattes Myckelsen jn D{uv}ncker et Hinninghe Lawersen ♦

Desse vorbenomeden ut ghinen vnde weder jn quemen bynnen den veer stocken vnde seden dat myd eyndracht dat ze dat gheseen vnde ghehort hadden dat alle stucke vnde zake alzo ghaen vnde varen weren jn Erræ jegenwordichit bynnen den veer stocken alzo hir vorgher{oe}rt vnde vnde na screuen js vnde welker tijd vnde wanne Hartich vorbenomet edder zyn eruen dit vorbenomeden g{ue}d losen willen zo schal de waringhes d{ae}ch wesen des nesten dinckdaghes vor sunte Johannes vnde de losinghe des nesten dinckdaghes vor sunte Merten vnde zo schal de h{uv}r volghen den pennyghen vnde nicht dem gh{ue}de to der tiid \ ♦

To meer vorwaringhe vnde wytlicheit zo hebbe jek Hartich Zchake vorbenomet mẏn ingheseghel myd des meynen landes ingheseghel myd ja vnde myd willen andesse breff ghehenget de dar gheuen vnde screuen js nader b{oe}rt vnses heren alzo do men screff m° cccc° dar to jndeme twevndevertighesten in sunte Johannes Battisten auent ♦ [1v] |

Det skal være vitterligt for alle, der ser dette brev eller hører det læse, at der i nærvær af mig Thomas Krage, min nådige herres herredsfoged på Ærø, og af landets indbyggere er sket og handlet således, at Hartvig Schack, ved sine sansers fulde brug, var tilstede på ærøboernes landsting inden for vore fire tingstokke og pantsatte min herre, nådige hertug Adolf sit gods beliggende i Leby med al rettighed som et brugeligt pant for 100 mark i hansestædernes penge, sådanne som er gangbare og gyldige i Lübeck og i Hamburg og i landet Holsten.

Derfor blev tolv retskafne mænd udnævnt til til et tingsvidne, nemlig Severin Bogghel, Mikkel Klausen, borgmestre i købstaden, Lars Hagge, rådmand sammesteds, Jes Flen i Tranderup, Jes Juel i Bregninge, Sture den Gamle i Skovby, Kristian Thomsen og Knud Iversen, Jep Kallesen, Mads Mikkelsen i Dunkær og Henning Laversen.

Disse førnævnte gik ud og kom tilbage indenfor de fire tingstokke og sagde enstemmigt, at de havde set og hørt, at alle ting og sager var foregået og udført i deres nærværelse inden for de fire tingstokke, således som tidligere er nævnt og herefter skrevet; og til hvilket tidspunkt og hvornår førnævnte Hartvig eller hans arvinger vil indløse det førnævnte gods, så skal anmeldelsesfristen være tingdagen før sankt Hans og indløsningen tingdagen før Mortensdag, og afgiften skal følge pengene og ikke tilfalde besidderen af godset på det tidspunkt.

Til større sikkerhed og vitterlighed har jeg, førnævnte Hartvig Schack, med samtykke og med vilje hængt mit segl sammen med hele landets segl under dette brev, der er givet og skrevet da man skrev 1442 efter Vor Herres fødsel på sankt Johannes Døberens aften.