Hans, af Guds nåde ærkebiskop af Lund, Sveriges primas og det apostolske sædes legat, til de ærværdige prælater og kannikker og hele vort domkapitel i Lund, hilsen og fuld lydighed mod vore befalinger.

Da – o, ve – mangfoldige, begrædelige klager, som ofte har fortrædiget vort øre, mod hr. Peder Akselsen, vor provst i Lund, tit og ofte er fremkommet for os fra forskellige alvorligt klagende og for nylig også er forelagt for vor ophøjede herre, kong Christoffer pga. rigernes tungtvejende anliggender, har vi ikke blot fra de klagende selv, som påstår sig forurettede, men også fra den nævnte ophøjede fyrste hørt klager mod den føromtalte hr. provst blive fremsat og forøget – og alvorlige beskyldninger fra hans kongelige majestæt; derfor opgiver vi vor nævnte hr. provst, skønt vi har understøttet ham; ikke blot hårdt bebrejdet for de ovennævnte ting har vi endog tillige fra hans kongelige majestæt og hans da tilstedeværende råder måttet udholde trusler om, at såfremt vi ikke med en gejstlig person gennemførte disse revselser mod nævnte provst og andre gejstlige, ville tværtimod den verdslige revselse vogte hele gejstligheden og kirken.

Fordi sådanne onder, sådanne ulemper, og sådanne farer og forhånelser, således som det må befrygtes, også let kunne finde sted i den nærmeste fremtid, og det vides at være gavnligere, at én person underkastes den retmæssige revselse, end at hele hjorden rammes og sønderrives af en fremmed tugts tænder, påbyder vi – der ikke blot er optaget af forskellige af vor kirkes og rigernes anliggender og hverv og således i denne tid ikke formår at afsætte tid til disse klager og afgørelsen af dem med den rette revselse, men også for at ingen skal mene eller kunne sige, at vi skrider til revselse af ham på grund af had til ham eller anden ondskab – strengt som befaling alle og enhver af jer, i kraft af den hellige lydighed og under interdiktets banlysningsstraf, som vi i denne skrivelse med tre dages forudskikket kanonisk varsel fælder over jeres domkapitel, såvel som over hver enkelt af jer, såfremt I ikke adlyder vore befalinger i de førnævnte ting, at I, når som helst og hver gang I bliver opfordret af nogen eller nogle som helst, indkalder eller lader stævne alle sager eller klager, der bør rejses mod den nævnte hr. provst, for jer; og at I behandler dem, undersøger dem, og træffer en passende afgørelse på dem, med rettens eksekution og den rette revselse, heri indbefattet fratagelse af embede, idet I i de førnævnte ting modtager bemyndigelse dertil i kraft af denne vor særlige beskikkelse, for at ikke sådanne skandaler, skader og førnævnte ulemper skal slå ud og opstå i Guds kirke, for at ikke den føromtalte hr. provst, som er vor kirkes grundpille, skal krænkes ved udefrakommende, verdslig revselse, såvel i ord, som i handling, til gejstlighedens forhånelse.

Og eftersom vi ved anden lejlighed har erfaret fra sikkert hold, at en farefri adgang til at overrække processkrifterne til samme hr. provst personlig ikke står åben for de klagendes budbringere, skal I på porten til den store kirke i Lund ved et offentligt edikt i lighed med dommerens edikter stævne ham og lade ham stævne sammen med andre hensigtsmæssige og nødvendige processkrifter, og I skal – som ovennævnt – skride virksomt ind, således at I undgår den ovennævnte kirketugt.

Givet i København i det Herrens år 1442 dagen før apostlen sankt Bartholomæus' dag med vort sekret hængt ved dette brev.