1443

1443. 7. januar. Ribe Gråbrødrekloster

Ærkebiskop Hans Laxmand af Lund bevidner, at kong Christoffer 3. af Bayern har givet sig i rette med Ribe domkapitel i striden om gods i Ribe og Kalvslund herred, som Erik Nielsen havde til Riberhus på kronens vegne.

A: København, Rigsarkivet, NKR c-3433; gl. sign. Ribe Kap.; Stk. Suppl. 44; L 15-347. Pergament På bagsiden Super bonis Pixsteen. Segl: 1. perg.rem.

Aa: København, Rigsarkivet, NKR c-3510, Vidisse af 1444. 3. november, Dipl. Dan. 5. rk.

Tryk: Rep. nr. 7306 Vejledende Arkivreg. XVIII 282 nr. 342

Tekst efter A

[1r] |Wi Iohannes Laxman meth gwdz nathe [e]rchibiscop i Lundh paffuens legatus oc Sweriges fyrste giøre witherlict for alle meth thette wort opne breff / at aar effter gwdz byrdh mcdxliii^o in crastino epyphanie domini i ware nathigghe herres koninges Cristoffers nerwerilsse i graa brythers closters stoffue i Ripe ware skekketh beskethen men herre Claws Cristiernssøn erchidieghen her Pether Ienssøn oc her Iohannes Gummessøn canicker i Ripe oc beddes rett for gwdz skyldh paa theres capittels wegne om gotz i Ripe oc i Kalslundheret som frvæ Marinæ Piksteens sculle haffue skøt til capittel som theres opne breffue ther vppaa vdwiisde hwilke gotz som her Eric Nighelssøn haffthe i wære vppaa cronens wegne til Riberhws ♦

Tha suarethe ware natheghe herre koningh ther til oc saffthe ath haffthe the rætt til the gotz bether en hans nathe tha vntte han them the gotz gerne haff[th]e the oc ikke / tha wille han beholdhe them som rætt war ♦

Oc ther meth befaleth hans nathe her Eric Nighelssøn thet han sculle sware for^de capittels both ther til som han oc strax giorthe oc saffthe ath the ware cronens rættæ gotz oc w[ar] ther bewiisningh vppaa tha sculle hun wære i Ffoolen i Kalingburgh eller oc paa Worthingburgh / ♦

Ther effter beradde ware natheghe herre koningh seegh meth the gothe men som tha nerwerindes ware oc bath oss tha strax siæ vdh for rætte ath then sagh sculle standhe aar oc dagh hæær for innen scal her Eric Nighelssøn komme the bewiisningh for som han wil werie gozen meth paa ware natheghe herres koninges wegne oc cronens om nogher til er ♦

Giør han ikki thet innæn aar oc dagh / tha scal for^de capittel aff Ripe haffue thesse for screffne gotz igeen frii i theres wære effter theres breffues lythelsse til thesse nogher bether bewiisninghe ther aamoodh komme kan ♦

Till witnesbyrdh alle thesse for screffne stykke tha haffue wi henkt wart secretæ for thette breff som giffuet er aar dagh oc steth som for screffne staar tha nerwerindes manghe gothe men som er biscop Gerdh i Burglum doctor Knwt dieghen i Kopmanhaffn her Henric Knwtzssøn her Anders Nighelssøn her Oleff Axselssøn her Eggerth Ffrille oc her Claws Rynnoo meth andher fleræ walborne men ♦ [1v] |

Vi Hans Laxmand, af Guds nåde ærkebiskop i Lund, pavens legat og Sveriges primas, gør vitterligt for alle med dette vort åbne brev, at i år 1443 efter Kristi fødsel, dagen efter helligtrekonger, i vor nådige herre, kong Christoffers nærvær, i Ribe Gråbrødreklosters stue fremstod de gode mænd, hr. Claus Christensen, ærkedegn, hr. Peder Jensen og hr. Jens Gummesen, kannikker i Ribe, og bad for Guds skyld på deres domkapitels vegne om retfærdighed vedrørende gods i Ribe og i Kalvslund Herred, som fru Marine Piksten skulle have skødet til domkapitlet, således som det fremgår af deres åbne breve derom; hvilket gods hr. Erik Nielsen på kronens vegne havde i værge til Riberhus.

Da svarede vor nådige herre kongen derpå og sagde, at såfremt de havde mere ret til dette gods end hans nåde, så undte han dem gerne dette gods, men havde de ikke, så ville han beholde det, således som det ville være retfærdigt.

Og derefter befalede hans nåde hr. Erik Nielsen, at denne skulle svare førnævnte domkapitels repræsentanter i denne sag, hvilket han også straks gjorde og sagde, at det var kronens retmæssige gods, og såfremt der fandtes bevis herpå, da måtte det være i Folen i Kalundborg eller i Vordingborg.

Derefter rådslog vor nådige herre kongen sig med de gode mænd, som var til stede på det tidspunkt, og bad os da straks afsige kendelse om, at den sag skulle stilles i bero i år og dag; indenfor hvilken frist hr. Erik Nielsen skal fremlægge de beviser – om sådanne findes – hvormed han vil forsvare retten til godset på vor nådige herre konges og kronens vegne.

Gør han ikke dette inden år og dag, da skal førnævnte domkapitel i Ribe have dette førnævnte gods tilbage frit i deres værge i overensstemmelse med indholdet af deres breve, indtil der måtte komme nogle bedre beviser derimod.

Til vidnesbyrd om alle disse førnævnte punkter har vi hængt vort sekret ved dette brev, som er givet ovennævnte år, dag og sted, i nærværelse af mange gode mænd, nemlig biskop Gerhard af Børglum, dr. Knud, degn i København, hr. Henrik Knudsen, hr. Anders Nielsen, hr. Oluf Akselsen, hr. Eggert Frille og hr. Claus Rønnow samt flere andre velbårne mænd.