Tekst efter A. Lakuner udfyldt med støtte i Aa og Ba1.
Wij Cristoffer meth gudhs nathe
Danmarchs
Sweriges
Norges
Wendes oc
Gotes konung
palatzgreue pa Rin
Til hwilkit forde ærlighe ridderæ oc mæn swaredhe oc saghde
at almughen gaff them een aarlich
Datum anno die et loco quibus supra ♦
Vi Christoffer, af Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, de Venders og Goters konge, pfalzgreve ved Rhinen og hertug i Bayern, og vi Hans Laxmand, ærkebiskop i Lund, Sveriges primas og pavens legat, kundgør for alle, til hvem denne nærværende skrivelse når, at i år 1443 efter Kristi fødsel, tirsdag efter helligtrekongersdag, i Ribe fremstod for os på den ene side de værdige fædre i Kristus, Christian af Ribe, Ulrik af Århus, Gerhard af Børglum, Torlav af Viborg og Henneke af Odense, i hvilke stifter de af samme nåde er biskopper, på deres egne og hele deres kleresis vegne; og på den anden side de ærlige og velbårne mænd, hr. Erik Nielsen af Tim, hr. Henrik Knudsen af Restrup, hr. Anders Nielsen, hr. Oluf Akselsen, hr. Niels Eriksen af Asdal, hr. Anders Hak, hr. Niels Eriksen af Landtind, hr. Eggert Frille, hr. Claus Rønnow og mange andre riddere og væbnere; disse førnævnte hæderværdige biskopper fremførte enstemmigt for os en klage over, at vore og rigets indbyggere i de førnævnte bispedømmer ikke ville yde den retmæssige tiende, således som det er Guds bud, og som der står i den hellige skrift, men at de plejede at yde og give en femtendedel og ikke en tiendedel.
Til hvilket de førnævnte ærlige riddere og mænd svarede og sagde, at almuen gav dem en årlig afgift, som kaldes biskopsgave, og det ville være vanskeligere for almuen at betale, dersom de skulle give en tiendedel; og da overdrog de fra begge sider afgørelsen af al deres ret i denne sag til os; hvilken vi da også straks påtog os og overvejede nøje; og vi dømte således mellem dem, at for at der skal være en god, kærlig overenskomst, således som vi altid ønsker det, mellem hele kleresiet og lægmændene, da skulle biskopperne herefter give afkald på og fritage almuen for den biskopsgave, som de hidtil har oppebåret og fået, og alle landskabets indbyggere skulle betale deres retmæssige tiende, det vil sige en tiendedel af alt, hvad Gud og kanonisk ret bestemmer, at der skal betales tiende af.
Derfor beder vi kærligt om og bestemmer fast under Guds vrede og vor strengeste kongelige bestemmelse og den hellige kirkes dom, at alle – hvem de end er – som bygger og bor i de førnævnte bispedømmer, til evig tid redeligt og godvilligt skal yde den retmæssige tiende, som er en tiendedel, som tidligere nævnt, og som der står i kanonisk ret, og den skal deles i tre dele: Sognekirken får én, biskoppen én, og sognepræsten én.
Og vi Erik Nielsen, Henrik Knudsen, Anders Nielsen, Oluf Akselsen, Niels Eriksen af Asdal, Anders Hak, Niels Eriksen af Landtind, Eggert Frille og Claus Rønnow, riddere, rigets råd, har samtykket med vor nådige herre kong Christoffer og hr. ærkebiskop Hans Laxmand af Lund i alle førnævnte bestemmelser og dom og givet vor billigelse og samtykke til, at vi og alle og enhver herefter skal betale den retmæssige tiende, Gud i himmerig og Jomfru Maria til lovprisning og ære, den hellige kirke til gavn og alle rigets indbyggere, både kleresi og lægmænd, til en evig overenskomst og kærlighed; og derfor har vi ladet vore segl hænge ved dette brev sammen med segl tilhørende vor kære herre kongen og hr. ærkebiskoppen.
Givet ovennævnte år, dag og sted.