1443

1443. 24. juni. Vollerwiek

Sognevidne af Vollerwiek sogn om ydelser til sognepræsten.

A: København, Rigsarkivet, NKR c-3448; tidl. Vullerwiks Kirke; Reg. 86 A, 15; L 311. Pergament På bagsiden Redditus Vullerwiik. Segl: 1. seglsnit. Brevet er registreret i Registratur over Breve i Slesvig Biskops Arkiv på Svavsted, trykt ÆA V 488 nr. 100 og 496 nr. 4

Tryk: Michelsen, Nordfriesland 214-16 nr. 34 Rep. nr. 7337 Reg. 3718 Vejledende Arkivreg. XVIII 426

Tekst efter A

[1r] |Wii olderlude radmanne vnde gantze meinheid des kerspels Vůllerwijck bekennen vnde betugen openbare in dessem breue vor allesweme dat wi kerspelude uorbenomed vnseme kerkheren vnd gestliken vadere tor tid mid vns wesende willen vnde scollen geuen vnde volgen laten alle olde rechticheit vnde renthe de in vortiden van oldertid vnse kerckheren milder dechtnisse gebruket vnde had hebben vnde na desser tid kerckher na kerckheren vortan bruken vnde hebben schullen in allen tokomenden tiden alz hir naghescren steit ♦

¶ Interste so sind wij plichtich vnseme kerckheren twelff offerdage alle de ienne de to eren iaren sind gekomen dat is twelff iar old to iewelker tid ein iewelk enen penningh to offerende lubescher munte jndissen nascreuenen dagen alze passche dach hemmeluard pinxsten . des hilgenlichames dach . vnser leuen vrouwen dach visitacionis . vnser leuen vrouwen dach erer hemmeluard . sunte Matheus dach allerhilligen dach . winachten dach drier hilligen koninge dach . lichtmissen dach . vnde vnser vrouwendach erer bodescop dat is in der uasten . hir enbouen hefft he noch enen offerdach alze kerckwiginghe dach ♦

¶ Item so sind to deme hogen altare to des kercheren behoff drittich deẏmede landes tein demede scal he hebben vnde rouliken besitten quijd vnde vri sunder dijck gifft damme vnde upkome vp de anderen twintich demede edder beter scal he maken sinen dijck vnde holden na naburs gelick ♦

Den dijck de he hefft is belegen in twen enden alze bij westen deme deme Holke // vnde bij westen Spallenbul bij eneme brake // iewelker wegen viff korte rode de rode van sestein voten den dijck bi deme Holke alze viff korte rode dorpp he nicht maken noch sick dar mede bekummeren de wile de dijck steid by der Eyder aůer den dijck bij der Eyder bij westen Spallenbul de viff korte rode scal he holde lijck sinen naber so uorgerored is ♦

¶ Item weret sake dat me moste dijke insetten so scal dat kerspel des kercheren dijck maken to vullen werne . so scal de kerckhere den wedder antasten sinen dijck vnde den holden na alze ůor vnde suluen leken lijck sineme naber ♦

¶ Item weret sake dat de dijck slicht aff breke edder wele offte kulen inbreken so scal dat kerspel eme behulplijck wesen alze sick dat behort na rechte ♦

¶ Item were ock sake dat dat land des kercheren affwussche in de Eyder den schaden schal he hebben lijck sinen naber ♦

¶ Item so scal he hebben sinen prouen alze nascreuen steit ♦

Interste in den pinxsten sammelt he botteren vnde eyere de mate na uormoge der bůr vnde dar to ein vlus wullen de it uor mach ♦

¶ Item in sunte Johannis dage to middensomer sameld he ok botteren de mate is ein doze offte vj {penning} de nene botteren hefft ♦

¶ Item sunte Michels dage offert me botteren vnde brot ♦

¶ Item in gůdendonredage botter vnde br{oe}t ♦

¶ Item uan allen matlagen enen schepel gersten ♦

¶ Item is dar nein cappellan ifte koster so nympt de kerckhere van dem matlage worst vnde brot iffte ix penninge to winachten dar hold he win vnde ablaten u{oe}r ♦

¶ Item steruet ein kind binnen deme iare so boret dem kerckheren xviij {penning} uor de legerstede vnde ene selemaninghe ♦

Is de mynsche bouen dat iar old so horet dem kerckheren iij {skilling} uor de legerstede lubescher penninge vnde iij selemaninge vnde de i{ae}rtijd♦

¶ Item ein vrouwe de in kerken geid de offert j {skilling} lubesch vnde iij {penning} up dat pas bret ♦

¶ Item ein brut gifft iiij {skilling} ♦

¶ Js dat ock in beslotener tid so is id achte schillinge lubesch ♦

¶ Alle desse uorscreuenen stucke artikele vnde rechticheit loue wi olderlude radmanne vnde gantze meinheit vnses kerspele Vullerwijck vnseme kerckheren tor tid mit vns wesende stede vnde vast toholdende nergen[de] touormynrend sunder touormerende in ewigen tokommenden tiden // ♦

Des to merer tuchnisse vnde sekerheit aller vorscreuenen stucke so hebbe wi vnses kerspel ingesegel mit willen vnde wisscop hengen haten nedder dessen breff . de geuen vnde screuen is na Cristi gebort v{ee}rteinhůndert iar darna in dem dre vnde v{ee}rtigesten iare in sunte Johannis Baptisten dage to middensomer ♦ [1v] |

Vi oldermænd, rådmænd og alle indbyggere i Vollerwiek sogn erklærer og bevidner med dette brev for alle, at vi, førnævnte sogneboer, skal og vil give og yde vor nuværende sognepræst og gejstlige fader al gammel rettighed og afgift, som tidligere fra gammel tid vore sognepræster, from ihukommelse, har brugt og haft, og som sognepræst efter sognepræst herefter fremdeles skal bruge og have i al fremtid, som herefter står skrevet.

¶ For det første, så skylder vi vor sognepræst tolv offerdage - alle de, der er blevet voksne, dvs. tolv år gamle - hver af dem er til hver termin pligtig at ofre en penning lybsk mønt, på disse herefter nævnte dage, nemlig påskedag, Kristi himmelfart, pinsedag, Kristi legemsfest, vor kære frues besøgelsesdag, vor kære frues himmelfartsdag, sankt Matthæus' dag, Allehelgensdag, juledag, Helligtrekongersdag, Kyndelmisse, og vor frues bebudelsesdag,dvs. i fasten; derudover har han endnu en offerdag, nemlig kirkens indvielsesdag.

¶ Ligeledes er der tredive demat jord til højalteret til sognepræstens behov; ti demat skal han have og besidde i fred, kvit og frit, på nær digeafgift, dæmningsarbejde og forhøjelse(?); på de andre tyve demat skal han opføre og holde sit dige i lighed med naboerne.

Det dige, han har, ligger to steder, nemlig vest for Hülk og vest for Spallenbull, ved et digebrud; hver af dem er på fem korte roder, hver rode à seksten fod; diget ved Hülk, nemlig fem korte roder, skal han ikke arbejde på eller beskæftige sig med, så længe diget står ved Ejderen; men diget ved Ejderen, vest for Spallenbull - de fem korte roder skal han holde lige som sine naboer, som tidligere er nævnt.

¶ Ligeledes: såfremt det sker, at man er nødt til at bygge diger, så skal sognet opføre sognepræstens dige til fuldt værn; derefter skal sognepræsten igen overtage sit dige og vedligeholde det som før, og selv forbedre det lige som sine naboer

¶ Ligeledes, såfremt det sker, at diget helt skylles væk, eller der dannes huller eller fordybninger, så skal sognet være ham behjælpelig, som det bør sig efter retten.

¶ Ligeledes: såfremt det sker, at sognepræstens jord vaskes ud i Ejderen, så skal han selv bære skaden lige som sine naboer.

¶ Ligeledes så skal han have sin præbende, som herefter nævnt:

For det første skal han til pinse opkræve smør og æg efter sogneboernes formåen og dertil et fåreskind af dem, der formår det.

¶ Ligeledes til sankt Hans til midsommer skal han også opkræve smør; en doze af hver eller 6 penninge af dem, der ikke har noget smør.

¶ Ligeledes til Mikkelsdag ofrer man smør og brød.

¶ Ligeledes til skærtorsdag smør og brød.

¶ Ligeledes af hver husholdning en skæppe byg.

¶ Ligeledes: Hvis der ikke er nogen kapellan eller kordegn, så skal sognepræsten af husholdningerne have pølse og brød eller 9 penninge til jul; til gengæld skal han selv holde vin og oblater.

¶ Ligeledes: dør et barn inden det er et år gammelt, så tilkommer der sognepræsten 18 penninge for gravstedet og én sjælemesse.

Er mennesket mere end et år gammelt tilkommer der sognepræsten 3 skilling lybske penninge for gravstedet, og 3 sjælemesser og årtiden.

¶ Ligeledes: første gang en kvinde går i kirke efter barsel, skal hun ofre 1 skilling lybsk og 3 penninge på kyssetavlen

¶ Ligeledes er brudegaven på 4 skilling.

¶ Er det til på forhånd aftalt tid, så er det otte skilling lybsk.

¶ Alle disse førnævnte punkter, artikler og rettigheder lover vi oldermænd, rådmænd og alle indbyggere i vort sogn Vollerwiek vor nuværende sognepræst at holde stadigt og fast, aldrig formindske, men tværtimod forøge i al fremtid.

Til bedre vidnesbyrd om og sikkerhed for de førnævnte punkter, så har vi med vilje og vidende ladet vort sogns segl hænge under dette brev, der er givet og skrevet år 1443 efter Kristi fødsel på sankt Johannes Døberens dag til midsommer.