© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Sorø Gavebog.
Exorta materia questionis inter nobiles viros Johannem Mathei de Holløsæ parte una et Petrum Oxe parte ex altera pro parte ipsius Johannis ad ejus intencionem plenarie fundandam allegatur in hunc qui sequitur modum ♦
Primo protestatur ex parte ipsius Johannis Mathei quod ex quo plures competunt accessoriorum seu peticionis vie si defecerit in una tunc habere recursum ad alias sibi juste competentes ♦
Item proponitur in jure ex <parte> ipsius actoris quod
licite petit decimas episcopales sibi ex conducta conductu debitas solvi non
obstantibus contrariis privilegiis monachorum ordinis Cysterciensis generalibus et
diffusis solummodo de decimis
Item pro juris confirmacione partis premisse specialiter valeat allegari / quod decime seu primicie de terris Sorensis monasterii de quibus jam decime exiguntur solvi per tempus prescriptibile xl scilicet annorum vel ultra sunt solute ut bene probabile est ♦
Ergo videtur eis renunciasse tacite juri privilegiorum si quid habuissent
quia eis per tantum tempus usi non fuerunt \ quare contra potest prescribi Extra De
privilegiis Accedentibus ubi de
Item papa non dat privilegium ut eo in prejudicium quis utatur alterius Extra De officio ordinarii Licet et De privilegiis Quia intencionis unde si privilegium alterum incipit esse iniquum et nimis grave perdatur tunc De verborum significacione Dilecto vide de hoc in Glosa ♦
Nota et in capitulo Abbate ♦
Som følge af, at der er opstået grund til strid mellem de ædle mænd Jens Madsen af Holløse på den ene side og Peder Oxe på den anden, gøres det på vegne af denne Jens gældende på denne følgende måde for helt og fuldt at underbygge hans påstand:
For det første erklæredes det på vegne af denne Jens Madsen, at, eftersom flere fremgangsmåder er tilgængelige vedrørende biomstændighederne eller kravet, så bør han, hvis han fejler i en af dem, have rekurs til andre, der retmæssigt er tilgængelige for ham.
Ligeledes forelægges det på vegne af samme sagsøger for retten, at han fuldt lovligt kræver betaling af de bispetiender, som skyldes ham i medfør af lejemål, uanset cisterciensermunkenes modstridende, men generelle og vage privilegier, der alene lyder på tiender af nyopdyrket jord, nemlig af jord, af hvilken der ikke er betalt tiender eller førstegrøder til nogen før privilegiernes udstedelse osv.; og i særdeleshed er hans krav lovligt som følge af, at de herrer kannikker fra Æbelholt – af hvilke sagsøger fortfarende har de førnævnte tiender i leje – når det gælder ejendomsretten til de føromtalte tiender, nyder bedre og ældre, fra mange tidspunkter, men også specifikke privilegier, om hvilke der ikke findes nogen omtale eller ophævelse i de senere privilegier for cistercienserordenen; ergo, synes det, bør de tidligere forblive i fuld kraft uden hensyn til de senere, såvel på grund af det tidsmæssige fortrin, som også på grund af det særlige ved tildelingen, for i hele Corpus juris "sætter det specifikke det almene ud af kraft", og "det tidligste har fortrinnet i retten"; ej heller findes der modstridende synspunkter hos nogen med højere autoritet.
Endvidere kan der vedrørende stadfæstelsen af den førnævnte parts ret særligt henvises til, at tienderne eller førstegrøderne af Sorø Klosters jord, af hvilken tiender nu kræves betalt, er betalt i så lang tid, at det skaber hævd, nemlig i 40 år eller mere, således som det udmærket kan bevises.
Ergo synes de ved tavshed at have givet afkald på privilegiernes ret, hvis de havde haft nogen, fordi de ikke har gjort brug af den i så lang tid, at der af den grund kan opnås hævd imod den, se Liber Extra, under overskriften "Om privilegier og de privilegeredes lovovertrædelser", i kapitlet "Efter at de havde indfundet sig", hvor der i Glossa ordinaria står mere om dette; og under overskriften "Om privilegier og de privilegeredes lovovertrædelser", i kapitlet "Hvis I af den jord".
Ligeledes tildeler paven ikke et privilegium for at nogen kan anvende det til skade for en anden, se Liber Extra, under overskriften "Om den ordinære dommers embede", i kapitlet "Skønt"; og under overskriften "Om privilegier og de privilegeredes lovovertrædelser", i kapitlet "Fordi vor hensigt"; hvorfor et andet privilegium fortabes, hvis det begynder at være uretfærdigt og overdrevent tyngende, se under overskriften "Om ordenes betydning", i kapitlet "Til den kære"; se om dette i Glossa ordinaria.
Bemærk også, hvad der står i kapitlet "Da abbeden".