1449

Dato	Sted	Regest
1449. 7. januar	Rom	Præsten Oluf Basse fra Roskilde stift får påny et evigt vikariat i Frue Kirke i København.
1449. 11. januar	Rom	Kantoren Oluf Jensen i København får bevilget, at hans udnævnelsesbrev til provst i Roskilde må blive udfærdiget påny med tilføjelse af, at han har et evigt vikariat i Roskilde domkirke, som han er villig til at opgive.
1449. 11. januar	Rom	Paven befaler biskoppen i Slesvig at overdrage kong Christierns kansler Oluf Jensen provstiet og kanonikat og præbende i Roskilde, skønt han forud har kantoriet, kanonikat og præbende og et evigt kapellani sammesteds; disse embeder skal han dog så opgive.
1449. 13. januar		Optegnelse om, at paven udnævner Roskilde provsten Oluf (Daa) til biskop sammesteds.
1449. 13. januar	Rom	Paven udnævner provsten Oluf (Daa) i Roskilde til biskop sammesteds, hvortil han forud var valgt af kapitlet.
1449. 16. januar	Flyinge	Ærkebiskop Tue af Lund meddeler domkapitlet sammesteds, at biskop Henneke af Odense skriftligt har meddelt, at en ridder har lagt hånd på ham. Ærkebiskoppen udbeder sig domkapitlets råd vedrørende sine forholdsregler i sagen.
1449. 18. januar	Rom	Paven giver præsten Ingemundus fra Västerås stift kanonikat og præbende i Lund, ledige ved Oluf Daas udnævnelse til biskop i Roskilde, skønt han forud har et beneficium i Västerås og ventebreve på kanonikater, præbender og beneficier i Uppsala og Strängnäs stifter.
1449. 6. februar	Rom	Paven befaler biskopperne i Melfi, Schwerin og Slesvig at overdrage præsten Hermannus de Osta, som er kannik i Hamburg, kanonikat og præbende i Lübeck, som først bliver ledige således, at paven har ret til at besætte det efter tidligere reservation.
1449. 10. februar	Rom	Biskop Oluf (Daa) i Roskilde lover gennem roskildekanniken Laurens Pedersen at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet.
1449. 13. februar	Rom	Paven befaler biskoppen i Odense at overdrage ærkedegnen i Roskilde Oluf Mortensen (Baden) provstiet og kanonikat og præbende sammesteds, dog således, at han opgiver ærkedegnestillingen og det kanonikat og præbende, han nu har.
1449. 18. februar	Rom	Præsten Oluf Jakobsen fra Roskilde stift, som havde lovet at gå i et franciskanerkloster, fritages på grund af svagelighed herfor.
1449. 18. februar	Rom	Birgerus Magni fra Stockholm får provstiet i Uppsala, skønt han forud har kanonikater og præbender i Uppsala og Roskilde.
1449. 19. februar	Rom	Paven bekræfter en overenskomst mellem rådet i Lüneburg og en større mængde tyske gejstlige, hvoriblandt også abbeden i Hiddensee kloster i Roskilde stift, om saltværkerne i Lüneburg og indtægterne derfra (cf. nr. 5861)
1449. 20. marts	Rom	Paven befaler biskoppen i Osor, provsten i Hamburg og skatmesteren i Lübeck at overdrage provstiet i Barvidsyssel til Albert Krummedige, skønt han forud far forskellige (nordtyske) embeder.
1449. 20. marts	Rom	Klerken Albert Krummedige fra Bremen stift, som opholder sig ved kurien, får provstiet i Barvidsyssel, skønt han ikke forud er kannik i Slesvig. (cf. nr. 1927)
1449. 22. april	Rom	Paven giver kong Christiern 1. lov til at have rejsealter.
1449. 22. april	Rom	Paven giver kong Christiern lov til at lade holde gudstjeneste under interdikt.
1449. 22. april	Rom	Paven giver kong Christiern lov til at lade læse messe før daggry.
1449. 22. april	Rom	Paven giver kong Christiern tilladelse til vælge en skriftefader, der kan give ham aflad én gang foruden i dødsøjeblikket.
1449. 22. april	Rom	Paven giver ridderen Erik Ottesen (Rosenkrantz), søn af ridderen Otte Nielsen til Bjørnholm, tilladelse til at vælge en skriftefader, der kan give ham aflad, så ofte han ønsker, for tilfælde, der ikke er forbeholdte pavestolen, og én gang for sidstnævnte tilfælde, og tillade ham at ombytte løfter om pilgrimsrejser o.lign. med andre fromme handlinger.
1449. 22. april	Rom	Paven giver kong Christiern tilladelse til at vælge en skriftefader, der kan give ham aflad, så ofte han ønsker, for tilfælde, der ikke er forbeholdte pavestolen, og én gang for sidstnævnte tilfælde, og tillade ham at ombytte løfter om pilgrimsrejser o.lign. med andre fromme handlinger.
1449. 22. april	Rom	Paven giver Erik Ottesen (Rosenkrantz) tilladelse til at vælge en skriftefader, der kan give ham plenaraflad én gang foruden i dødsøjeblikket.
1449. 22. april	Rom	Paven giver Erik Ottesen (Rosenkrantz) tilladelse til at have rejsealter.
1449. 22. april	Rom	Paven giver kongens hofmester Otto Nielsen (Rosenkrantz) og hans hustru Else (Krognos) tilladelse til at have rejsealter.
1449. 22. april	Rom	Paven giver Otto Nielsen (Rosenkrantz) og hans hustru Else (Krognos) tilladelse til at vælge en skriftefader, der kan give dem plenaraflad én gang foruden i dødsøjeblikket.
1449. 22. april	Rom	Paven befaler biskoppen i Volterra, abbeden i Øm kloster og dekanen i København at overdrage ærkedegnen Jens Iversen (Lange) i Aarhus, kong Christiens sendebud ved kurien, det første ledige kanonikat og præbende og dignitet i Roskilde.
1449. 22. april	Rom	Paven bevilger kong Christiern, der har berettet for ham, at Danmark er omgivet af vand på alle sider, og at det derfor er meget besværligt for hans undersåtter at drage udenfor landet i de sager, der rejses mod dem, at ingen af dem i fremtiden i første instans skal stævnes til at møde i udlandet, men at deres processer skal afgøres af kompetente dommere i Danmark selv.
1449. 22. april	Rom	Paven reserverer sig besættelsen af kanonikat og præbende og dignitet i Roskilde, som bliver ledige i en af de pavelige måneder, dog ikke ved at indehaveren ombytter disse med andre embeder.
1449. 24. april	Rom	Kong Christierns sendebud ved kurien, magister Jens Iversen (Lange) får bevilget dispensation til sammen med ærkedegneembedet i Aarhus at modtage og beholde et andet ellers dermed uforeneligt embede, og tillige bevilget at hans »familiaris«, klerken Laurens Andersen fra Odense stift får tilladelse til at lade sig indvie til de hellige grader af en hvilken som helst biskop.
1449. 24. april	Rom	Paven giver ærkedegnen i Aarhus Jens Iversen (Lange) dispensation til foruden dette embede at modtage og beholde et andet ellers dermed uforeneligt beneficium (eller ved ombytning af dem to andre beneficier (cf. nr. 1941))
1449. 30. april	Rom	Paven anmoder kong Karl (Knutsson) af Sverige om at hjælpe den af Eugen 4. indsatte Johannes (Kreul) som biskop i Øsel mod den indtrængte Ludolfus, der havde haft støtte hos kong Christoffer, hvem paven forgæves havde henvendt sig til i den anledning.
1449. 30. april	Rom	Dronning Dorothea får tilladelse til på grund af svagelighed at nyde smør og mælkemad i stedet for olie; tillige til, at hendes skriftefader må give hende aflad, så ofte det er passende, også een gang om året i de ellers for pavestolen forbeholdte tilfælde.
1449. 10. maj	Palombara Sabina	Cecilie, enke efter ridderen Otto Skinkel til Enggård, får tilladelse til, at hendes skriftefader må give hende aflad, også en gang om året i de ellers for pavestolen forbeholdte tilfælde og i dødsøjeblikket.
1449. 23. juni		Claus Christensen, ærkedegn i Ribe bevidner sammen med seks andre gejstlige, at Niels Esgersen anklagede Henrik Smalsted for at ville hindre domkapitlet i udnyttelsen af dets besiddelse i Brøstrup mark, som det havde fået af Jens og Niels Mortensen, hvis arvinger godkendte gaven, og godkender, at besiddelsen er givet i fæste til Jes Lassen i Brøstrup.
1449. 18. juli	Rom	Jf. APD. nr. 1923.
1449. 21. juli	Fabriano	Paven pålægger biskoppen i Spoleto, provsten i Verden og ærkedegnen i Slesvig at overdrage hamburgkanniken Hermannus de Osra, som er kapellan hos kardinal Johannes af Sankt Sixtus, kanonikat og præbende i Lübeck, hvorom han efter indehaveren Henrik Kalverwischs død havde ført proces med den nu afdøde klerk Johannes Hedendorp.
1449. 6. november	Fabriano	Biskop Oluf Daa i Roskilde befaler en del af sine servispenge til kardinalkollegiet gennem kannikerne Oluf Basse og Jens Frost.
1449. 6. november		Optegnelse om, at biskop Oluf (Daa) i Roskilde befaler en del af sine servispenge til det pavelige kammer ved kannikerne Oluf Basse og Jens Frost.
1449. 7. november	Fabriano	Paven anbefaler til kong Christiern den nyudnævnte biskop Jens Iversen (Lange) i Aarhus.
1449. 7. november	Fabriano	Paven resererer ærkedegneembedet i Aarhus for Markvard Skernow, som så dog skal opgive provstiet sammesteds.
1449. 7. november	Fabriano	Paven reserverer kanonikat og præbende i Ribe for Anders Pedersen, skønt han forud har et evigt vikariat i Aarhus.
1449. 7. november	Fabriano	Paven reserverer kanonikat og præbende i Viborg for Anders Pedersen, skønt han forud har et evigt vikariat i Aarhus.
1449. 7. november	Fabriano	Paven reserverer provstiet i Aarhus for aarhuskanniken Jens Torkilsen.
1449. 7. november	Fabriano	Paven reserverer præbenden Lime i Aarhus domkirke for aarhuskanniken Jens Torkilsen og giver ham dispensation til at beholde den sammen med provstiet sammesteds, mod at han opgiver den anden præbende, han har dér.
1449. 12. november	Fabriano	Den udvalgte biskop Oluf Daa i Roskilde lover ved klerken Jens Frost at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet.
1449. 12. november		Den udvalgte biskop i Aarhus Jens (Iversen Lange) lover gennem aarhuskanniken Jens Torkilsen at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet.
1449. 12. november	Fabriano	Biskop Jens Iversen (Lange) i Aarhus betaler en del af sine servispenge til kardinalkollegiet gennem aarhuskanniken Jens Torkilsen og vikaren Anders Pedersen.
1449. november		Optegnelse om, at biskop Oluf (Daa) i Roskilde betaler en del af de mindre afgifter til det pavelige kammer.
1449. november		Optegnelse om, at biskop Jens (Iversen Lange) i Aarhus betaler en del af de mindre afgifter til det pavelige kammer.
1449. 13. december	Rom	Kong Christierns kansler, kantoren i København Oluf Jensen får dispensation til med kantoriet at forene et andet gejstligt embede og til i stedet for disse at udbytte sig to andre, som han må beholde, så længe han lever; klerken Laurens Andersen fra Odense stift, som er præstesøn, får dispensation til at lade sig indvie til de gejstlige grader, forene fire embeder og bortbytte dem med andre, som dog skal være indbyrdes forenelige.
1449		Bård Iversen pantsætter en gård i Hassing til Vestervig kloster.
1449		Niels Pedersen pantsætter en gård i Vester Hørdum.
1449		Uffe Tagesen (Reventlow) forpligter sig og sine arvinger til holde Viborg Sankt Hans kloster skadesløs, hvis der opstår retssager om den gård, som klostret har fået af ham.
1449	Viborg landsting	Tingsvidne af Viborg landsting om skødningen af en toft på Mammen gade.
1449		Et skøde på en gård i Oudrup.
1449		Jens Thomsen (Seefeld) af Dalsgård skøder en gård i Skarp Salling til Viborg Sankt Hans kloster.
1449		Fru Edel Christiansdatter (Munk af Kovstrup), enke efter hr. Jakob Lavesen (Saltensee af Linde til Starupgård), skøder en gård i Visby til Viborg Sankt Hans kloster.