forrige næste

Tekst efter A

Allæ mæn som thettæ breff see æller høræ læsæ helser jag Kaarin aff Alsbierugard Woghen Jeibssøns efterleuæ Euinelig medh gudh ♦

oc kungiør jag medh thettæ mith opnæ breff ad wndir aar m° cd l. then mandag nest efter sancte Martins dag po Hanherret thing for manu dandemæn som tha forde thing søktæ tha skiøtæ jag broder Greirs af Aleborg medh kniff oc mold j bool a then helug andz wegnæ huilket bool som ligger i Attrup i Thorsløff saghin huilket Jos Pouilssøn nu a po boor medh gard oc gardstet agir æng fægang fiskwadn allæ iiij vegnæ til markmod jnktæ wnnintaget fri for huar manz tiltalæ til euinelig eyæ ffra meg oc minæ aruingæ oc til then helug andz hws i Aleborgh som jag hauer vdwold mit leirstet Oc hauer jag medh fri wilj oc walmod giuid oc vnth oc affhend meg thet forde goz j then helug andz heder til byggin oc styrkæ gudz thiænistæ j forde then helugandz hws i Aleborg for min siels bystandils oc minæ forelder oc minæ børn oc for allæ cristnæ siælæ ♦

Thi tilbinder jag meg oc minæ rætæ aruingæ ad fri thet forde gooz til then helug andz hus for medh allæ sinæ ræthæ tilleggils for huar manz tiltalæ oc kiæræ

Til vdermer foruaring oc beeder byuisning tha lader jag medh uili oc valmod mith ynceil hengæ for thettæ breff medh andræ dandemænz som æræ Erik Nielssøn aff Brouist skow Niels Goozkkessøn aff Kakkedaal aff wabin Esgi Bondæ aff Borup Jap Anderssøn aff Arlofgard Anders Griis aff Slætæ oc Niis Therkilssøn aff Besdrup ♦

Screuid aar oc da oc stet som for ær screuin

Jeg, Karen af Alsbjerggård, Vagn Jakobsens enke, hilser evindelig med Gud alle mænd, der ser eller hører læst dette brev

Og jeg bekendtgør med dette mit åbne brev, at jeg år 1450 på mandagen næst efter Skt. Mortens dag på Han herredsting for mange dannemænd, som på daværende tidspunkt søgte til ovennævnte ting, skødede broder Gregers af Ålborg med kniv og muld et bol på den hellige ånds vegne, hvilket bol ligger i Attrup i Torslev sogn, som Jos Poulsen nu bor på, med en gård og gårdsted, ager, eng, fægang, fiskevand, alle fire retninger til markeskellene uden undtagelse fri for hver mands tiltale til evindelig eje fra mig og mine arvinger og til Helligåndshuset i Ålborg, som jeg har udvalgt til mit hvilested. Og jeg har af fri vilje og velbefindende givet og undt og afhændet mig det ovennævnte gods til den hellige ånds hæder til opbygningen og styrkningen af tjeneste for Gud i det ovennævnte Helligåndshus i Ålborg for min sjæls gavn og mine forældres og mine børns og for alle kristne sjæle.

Derfor forpligter jeg mig og mine rette arvinger til at fri det ovennævnte gods til det ovennævnte Helligåndshus med alle dets rette tilliggender for hver mands tiltale og kære

Til yderligere sikkerhed og større bekræftelse lader jeg af fri vilje og velbefindende hænge mit segl under dette brev med andre dannemænds, som er Erik Nielsen af Brovst skov, Niels Godskesen af Kokkedal, væbnere, Esgi Bonde af Borup, Jakob Andersen af Arlofgård, Anders Gris af Slettegård og Niels Terkilsen af Besdrup

Skrevet år og dag og sted, som er skrevet ovenfor