Selve principperne for tekstudgivelsen har med små ændringer holdt sig siden det første bind af Diplomatarium Danicum udkom i 1938. For en nøjere beskrivelse af disse principper henvises derfor til {dette bind, dvs. 2. rk. I p. VII ff.}.
I det følgende vil den praksis blive beskrevet, som ligger til grund for online udgaven.
Online udgaven omfatter:
den digitaliserede udgave af de trykte publikationer Diplomatarium Danicum og Danmarks Riges Breve dækkende perioden 789-1400. Hver digital tekst er forsynet med henvisning til en faksimile af teksten i den trykte publikation,
diplomerne og deres oversættelser fra perioden 1401-39 (plus ufuldstændigt frem til 1450) udelukkende i digital form,
de supplerende diplomer og oversættelser for perioden 867-1399, udelukkende i digital form.
For perioden 789-1400 gengives konsonantisk u og i som sådan, dvs. cuius, uniuersis o.s.v.
For perioden 789-1400 har det ikke været muligt at kursivere opløste forkortelser i ikke-latinske tekster.
For perioden 1401 ff. gengives konsonantisk u og i med v og j, dvs. cujus, universis o.s.v.
I online udgaven står originaltekster og oversættelser parallelt indledt med en regest og redegørelse for overlevering, arkivalske og bibliografiske forhold.
I tillægene til det trykte bind VII i 1. række og det trykte bind XII i 2. række findes rettelser og tilføjelser. Disse er for langt størstepartens vedkommende blevet stiltiende indarbejdet i online versionen. I tilfælde af omdateringer og tilføjelse af nye tekster er der blevet sat krydshenvisninger og en redaktionel bemærkning herom.
Middelalderlig interpunktion gengives i onlineverionen på tre måder:
punkt (.)
opadgående skråstreg (/)
nedadgående skråstreg (\)
Den nedadgående skråstreg (\) gengiver i online versionen tegn, der ikke i orignalteksterne optræder som punkt (.) eller opadgående skråstreg (/). Den nedadgående skråstreg (\) svarer til den trykte versions opadgående streg med bullet: Dog anvendes dette tegn ikke i de af Skyum-Nielsen redigerede bind. I stedet anvendes semikolon.
Til markering af periodeinddelinger suppleres teksten med rhombe (♦). I de af Skyum-Nielsen redigered bind anvendes dette tegn ikke, men den nye periode indledes med stort begyndelsesbogstav.
Oprindeligt indsattes interpunktionen umiddelbart foran et givent ord med derpå følgende mellemrum. Således fx 1340. 13. januar:
Uniuersis presentes litteras inspecturis/ uel audituris/ frater Boetius abbas Vitescole/ totusque conuentus ibidem . . . etc.
I senere praksis sættes interpunktionen med mellemrum før og mellemrum efter. Således fx 1423. 1. november:
Wir Sigmund von gotes gnaden Romischer kunig . zu allenczeiten merer des reichs / vnd zu Vngern zu Behem Dalmacien Croacien etcetera kunig . bekennen vnd tun kunt offenbar mit disem brieff allen den die in sehen / oder hören lesen / ♦
Linje- og sideskift angives ikke.
Overstillede tegn gengives, for så vidt der skønnes at være skrifttypeunderstøttelse herfor, som de fremtræder. Ellers sættes de to tegn i parentes: {}. Således kan det udbredte ů gengives, mens eksempelvis i med overstillet e gengives {ie}.
Læsere bedes være opmærksomme på, at tekstkritisk apparat og henvisninger til citatbelæg i de digitaliserede originaltekster udelukkende optræder fra og med 1376. For perioden 789 til 1375 henvises til de ledsagende faksimiler.
Lakuner
Lakuner angives med [ ]. Såfremt tekst optræder inden for disse tegn, er den at opfatte som et forsøg på at genetablere den bogstavering, man med rimelighed kunne forvente. Således 1402. 14. maj:
Per presens [publicum] instrumentum [ c]unctis appa[reat euidenter] quod anno ab incarnatione domini millesimo qu[adringentesimo secundo indictione decima] etc.
Konjekturer
I tilfælde af fejl, der er forstyrrende for meningen, angives redaktionelle konjekturer med < > tilføjet en note med angivelse af den oprindelige læsning.
I tilfælde af mindre skriverfejl bibeholdes teksten, men under angivelse af den korrekte læsning i en note.
Begge eksempler forekommer i 1401. 12. marts:
ad ius nostrum spectantibus libera pariter et exempta precariis uero <que>2 nobis a communitate dantur saluis nobis et exeptis3 districte per graciam nostram prohibentes
I noterne gengives disse:
2. < que>] uel Aa1; 3. exeptis] = exceptis.
I tilfælde af at en læsemåde umuligt lader sig rette, indrammes den med † †. Således 1214. 1. marts januar:
… quasdam tam super matrimonio inter † Necui† . et N …
Henvisninger
Således som redaktionelle noter til lakuner og konjekturer angives med arabertal, angives også øvrige tekstkritiske bemærkninger. Citathenvisninger, typisk til Bibelen eller kanonisk ret, angives med bogstaver. Således 1410. 17. april:
. . . homo natus de muliere breui uiuens tempore repletur multis miseriis qui quasi flos egreditur et conteritur et fugit uelud umbra et numquam in eodem statu permaneta … ciuitatem manentem2 exstat transeundum ut homo . . .
Disse optræder i noteapparatet som:
a. homo natus . . . statu permanet] Iob 14, 1-2
og
2. ciuitatem manentem] manentem ciuitatem Aa.
De største afvigelser fra principperne fra 1938 findes i de af Niels Skyum-Nielsen redigerede bind 1. rk. bd. II-VII. Disse afvigelser er:
Redegørelsen for overlevering, tryk og registreringer er punktmæssigt opstillet, og der er tilføjet nye kategorier: 1a) Diplomforlæg, der fortegner diplomer, hvis formulering har påvirket teksten i det det foreliggende diplom. 1b) Monogr., som fortegner den relevante litteratur om ægthed, datering o.l.
De stemmatiske oplysninger angives ikke som A, Aa, Aa1 osv., men som A, a, a1 osv.
Ved tekstgengivelsen udgør diplomets protokol, kontekst og eskatokol hver deres afsnit.
Den middelalderlige tegnsætning er bevaret, dog er ethvert andet tegn end punkt (.) og opgadgående streg (/) gengivet ved semikolon. Et særligt skilletegn ved periodeslutninger anvendes ikke.
Overensstemmelser med diplomforlægget markeres i tekstgengivelsen med petitsats. I tilfælde af flere forlæg skelnes mellem disse med spærret petit og stærkt spærret petit. Det har ikke været muligt at gengive petitsatsen i de digitaliserede tekster; der henvises i stedet til de ledsagende faksimiler.