Indledning

Diplomatarium Danicum er en stort anlagt tekstkritisk udgave af danske middelalderbreve. Heri findes i princippet alle middelalderbreve fra danskere, til danskere eller omhandlende danskere og Danmark.

Brevene har siden omkring 1600 hørt til historikernes vigtigste kilder til dansk middelalderhistorie, og udgaven er et af middelalderhistorikernes vigtigste arbejdsredskaber. Brevene er hovedsagelig affattet på latin, nedertysk (også kaldet plattysk) eller gammeldansk. Hertil slutter sig en lille gruppe på fransk og nederlandsk. Ét har en græsk version: Det drejer sig om Manuel Paleologus' overdragelse af en flig af Jesu kjortel i 1402 til dronning Margrete.

Næsten alle brevene er juridiske dokumenter, for private breve er kun bevaret i meget ringe antal. Disse juridiske dokumenter er af meget forskellig art: internationale traktater, kongelig lovgivning og retsudøvelse, pavelige udnævnelser til gejstlige embeder, hansestædernes korrespondance vedrørende forholdet til Danmark, danske dokumenter vedrørende fast ejendom osv. Brevene ligger for størstedelens vedkommende i Rigsarkivet og i Det Kongelige Bibliotek; derudover befinder de sig i arkiver og universitetsbiblioteker i Norden, Vatikanarkivet, Public Record Office, Den Tyske Ordensmesters arkiv i Berlin eller hanseatiske byarkiver. Et mindretal af breve befinder sig i Paris, Bourges, Bruxelles, Mainz, Wien; et enkelt brev befinder sig i universitetsbiblioteket i Baldwin, Kansas.

Diplomatarium Danicum har været udgivet siden 1938 af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. I år 2000 udkom det sidste trykte bind af værket, som da bestod i 35 bind plus 35 parallelbind i oversættelsesrækken Danmarks Riges Breve. På det tidspunkt dækkede Diplomatarium Danicum perioden 789 til 1400. Fra 2001 til 2021 udkom Diplomatarium Danicum online dækkende årene 1401 til 1439 fuldstændigt plus en torso bestående af årene 1440 til 1450. For årene 1413 til 1439 er der dog ikke en ledsagende oversættelse, men regesterne (dvs. den indledende opsummering af diplomets indhold) er udvidet betragteligt i forhold til den øvrige praksis og udgør dermed egentlige parafraser. I perioden 2021 til 2023 er den trykte del af Diplomatarium Danicum samt Danmarks Riges Breve blevet digitaliseret, hvilket danner baggrund for den nuværende online ressource, der dækker årene 789 til 1439 (1450).

Den trykte udgave af Diplomararium Danicum og Danmarks Riges Breve samt publiceringen online af diplomer for perioden 1401 til 1439 (1450) er finansieret af Carlsbergfondet. Digitaliseringen af den trykte udgave er finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal.

Diplomer og formler

Et diplom er den skriftlige udfærdigelse af en retshandel, dvs. en juridisk bindende aftale eller disposition. Dette dokument er gjort retsgyldigt ved særlige formalia, fx besegling eller underskrift. Dermed bliver diplomet et retsstiftende dokument. Således er der formel overensstemmelse imellem den ydmygste lejekontrakt og den mest pompøse domsafsigelse. Diplom oversættes på dansk til ’brev’, hvilket for så vidt ikke er helt heldigt, når man tænker på den moderne betydning af brev som personlig meddelelse af som oftest venskabelig eller familiær karakter; men betegnelsen 'brev' fastholdes imidertid af historiske årsager.

Formen er fælles for det heterogene brevmateriale. Brevene er udformet med brug af faste afsnit og standardvendinger, såkaldte formler. Brevene indledes som regel med at nævne en udsteder og ofte også en modtager, mens årsagen til dokumentets affattelse, hovedærindet, udtrykkes i brevenes hovedafsnit. Derudover kan en række andre formler optræde efter behov eller fast praksis hos udsteder og modtager. Denne udprægede formalisme giver brevene det fællespræg, der begrunder deres samlede udgivelse i én publikation.

Ideelt set kan breve deles op på følgende vis:

Protokol, dvs. indledning som kan deles op i tre underkategorier:

Invocatio, dvs. en påkaldelse af Gud

Intitulatio, dvs. udsteder/afsender

Inscriptio, dvs. modtager/adressat

Arenga, dvs. en generel betragtning af religiøs, politisk eller filosofisk art. Meget hyppigt tager betragtningen sigte på skriftens nytte for hukommelsen

Promulgatio, dvs. en overgangsformel, ”vi gør vitterligt”, ”det skal være kendt” el. lign.

Dispositio, dvs. hoveddelen: Brevets egentlige anledning og indhold

Corroboratio, dvs. advarsel mod at handle imod brevets dispositioner

Eskatokol, dvs. afslutning som kan deles op i tre underkategorier:

Testes eller confirmatio, dvs. opregning af de personer der sætter deres segl på brevet og/eller garanterer dets indhold

Datum, dvs. angivelse af tid og sted

Appreciatio, dvs. en afsluttende påkaldelse af Gud med ønsket om, at de i brevet anførte dispositioner vil blive ført ud i livet.

Arenga, Promulgatio, Dispositio og Corroboratio kalder man samlet Tekst eller Kontekst.

Det sker sjældent – om nogensinde – at et brev indeholder samtlige kategorier, endsige samtlige kategorier i nævnte rækkefølge. I senmiddelalderen optræder arengaen fx ikke nær så hyppigt som i højmiddelalderen og tidlig middelalder. Men brevene indeholder altid en eller flere af disse kategorier og har således altid en udpræget formelagtig stil.

Breve kan inddeles i to hovedkategorier: åbne og lukkede breve. Åbne breve er offentlige bekendtgørelser af enhver art (vidnesbyrd, pantsættelser, krigserklæringer, fredsslutninger osv.). Lukkede breve er hyppigst befalingsskrivelser og udnævnelser med én eller få modtagere. Selve ordet diplom er afledt af det græske di-ploun, fordoble, og det afledte substantiv, diploma, går tilbage til romersk tid, hvor det betegnede et dokument bestående af to blyplader med et anbefalingsbrev fra senatet, dvs. et pas eller en begunstigelse, typisk den romerske borgerret, fra en højtstående magistratsperson eller kejseren selv. Det er muligvis betydningen ’at fordoble’, der har givet anledning til middelalderens diplomatarius, som betyder ’kopist’ eller ’kancelliafskriver’

Forløbere

Diplomatarium Danicum har en lang tilblivelseshistorie. Den første danske historiker, der for alvor benyttede diplomer, var Arild Hvitfeld (1546-1609), der som rigens kansler havde fri adgang til kongens arkiv. Han benyttede i vid udstrækning diplomer i sin Danmarckis Riigis Krønicke fra omkr. 1600, som ind imellem kan føles mere som en diplomudgave end en analytisk fremstilling. Også selv om Hvitfeld ind imellem synes at have konstrueret diplomer selv, kan man ikke nægte, at hans krønike er den første moderne kildebaserede fremstilling af Danmarks historie, og anvendt med varsomhed er han primær kilde til et ikke helt ringe antal nu tabte diplomer. I 1700-tallet ydede historikerne Hans Gram (1685-1748) og Jacob Langebek (1710-1775) en enorm indsats for at samle diplomer ind og afskrive dem. De blev dog aldrig trykt, men findes indbundne på Rigsarkivet under serienavnet Langebek, Jacob, diplomatarium, uofficielt kaldt Langebeks diplomatarium. Den dag i dag er Langebeks diplomatarium en vigtig ressource, da det strækker sig helt op i 1500-tallet, og da det indeholder afskrifter af diplomer og beskrivelser af segl, som er gået tabt i dag. I 1800-tallet kom adskillige regionale og lokaler diplomatarier til, fx Harsyssels Diplomatarium, Diplomatarium Flensborgense, Kjøbenhavns Diplomatarium (som går op til 1728), Dueholm klosters Brevbog, Ribe Oldemoder osv. Hertil slutter sig publikationerne Ældste danske Arkivregistraturer, Eline Gøyes Jordebog og Adelige Brevkister, der alle indeholder værdifulde oplysninger om tabte diplomer. I 1828 besluttede Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab at lade et regestværk udarbejde indeholdende alle trykte aktstykker vedrørende dansk historie indtil 1660. Udgivelsen kom imidlertid først i gang i 1847 og strakte sig til 1907 under titlen Regesta diplomatica historæ Danicæ. Chronologisk Fortegnelse over hidtil trykte Diplomer og andre Brevskaber til Oplysning af den danske Historie fra de ældste Tider indtil Aar 1660. Fra 1894 til 1906 udgav Kildeskriftselskabet 1. række af Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis, en fortegnelse over diplomer og disses afskrifter i danske arkiver for perioden 1085 til 1450. Fortegnelsen, Repertoriet i daglig tale, er indrettet således, at diplomer, der allerede er trykt, noteres med en henvisning til det pågældende tryk, hvorimod ikke før trykte diplomer gengives i uddrag.

I begyndelsen af det 20. årh. forelå således mange værdifulde diplomudgaver. Ikke mindst havde man et ret nøje overblik over, hvad der rent faktisk befandt sig af diplomer i danske og udenlandske arkiver og biblioteker. Dette var en afgørende forudsætning for et egentligt, fuldstændigt diplomatarium. Dvs. et diplomatarium, der ud over selve originalteksten indeholder en udtømmende metatekst i form af regest (dvs. kort indledende referat), arkivalske oplysninger med fuldt udfoldet overleveringshistorie, materiel beskrivelse af diplomet, fuldt udfoldede bibliografiske oplysninger, tekskritisk apparat, henvisninger til eventuelle forlæg for diplomet og ikke mindst oversættelse.

Da Det Danske Sprog- og Litteraturselskab fik en opfordring i 1931 fra Carlsbergfondet til at indsende en ansøgning med henblik på at etablere en redaktion, der skulle tage sig af at udgive et udtømmende diplomatarium, var man derfor ikke sen til at tage opfordringen op. Således blev den første ansøgning sendt ind til Carlsbergfondet 1931: Ansøgningen nød fremme, og i 1932 kunne man gå i gang med arbejdet. I 1938 forelå således det første bind dækkende årene 1250 til 1265 forsynet med principperne for udgivelsen.