IX

Hvem dér? raabte Gerhard, utaalmodig over Afbrydelsen.

Le facteur! svaredes der udenfor med hæs Stemme.

Man lukker altid op for Postbudet – denne Skæbnens eller Skæbnernes Mellemmand.

Gerhard modtog Aviser, et Brev, og en forseglet, rekommanderet Pakke i Kardusomslag, som han kvitterede for.

Gerhard besaa' Pakken – kendte ikke Udskriften og glemte at se efter Afsenderen. Tog saa Brevet – kendte heller ikke Udskriften – brod det – læste og studsede.

Det var fra Skyggen. Og Skyggen skrev – temmelig forvirret – noget om at Ulf var forsvunden; man vidste ikke, hvor han var bleven af; man formodede og frygtede noget slemt.... Saa laa der en lille Seddel, af senere Dato end Brevet. Paa Seddelen stod: Nu er Ulf opdaget – paa en af Øerne sønden for Sjælland – han har skrevet mig til, at jeg skulde besørge hans Bøger og Habengut 290| solgt og sende ham Pengene; han kom aldrig til Byen mere, han vilde tage til Udlandet, blive borte for bestandig. Og Skyggen havde tilføjet: min Forudsigelse har slaaet til – det er naturligvis hende , der staar bagved – skøndt han ikke skriver derom. Skulde han komme til Paris og De være heldig at træffe ham – saa tag Dem af ham – men sig intet om, at jeg har skrevet! Ingen Underskrift – blot Skyggen.

Hvad er dog det? sagde Gerhard og mærkede, hvor urolig han blev.

Han greb Pakken, rev Omslaget op med dirrende Haand... saa' et Manuskript, Ark efter Ark... det kunde kun være Ulf, som havde sendt det.

Han laasede atter Døren – satte sig ved Bordet med Pakken foran sig. Længe saa' han paa Papirerne... og han fornam sit Hjærtes Slag, som blev han stævnet til et Møde.

Øverst laa en lille Seddel. Paa den stod: Kære De! Jeg skriver ikke Brev – men Breve. Gør mig den Tjeneste at læse dem i numereret Orden, efter Datum'erne; og begaa ikke den Anakronisme, som vore første Forældre, at begynde med Slutningen. De véd jo nok: »Døden kom ind i Verden ved to Mennesker, som syndede«... osv. Altsaa; først synes Døden at have været, førend Alt det Andet, Forlovelser, Bryllup, Barsel, Udgivelse af Bøger, Skrædderregninger og Schopenhauers Filosofi kom til! Men Døden kalder vi jo Slutningen. Begynd altsaa ikke med den! – Ulf B.

Gerhard vendte og drejede Papiret. Det inde291|holdt ingen anden Meddelelse. Noget beroliget stak han Seddelen til sig, ordnede Bladene i den lille Manuskriptpakke, tændte sin Pibe, og gav sig til at læse.