XI

Gerhard sad længe bøjet over det sidste Ark. Han stirrede paa det - og smøgede af sin Pibe, uden at være sig bevidst at han røg den stærke Caporal.

Det bankede paa Døren, og der blev taget raskt i Laasen. Han gik mekanisk hen og aabnede... det var Annette, som kom hurtigt ind, øjensynligt i daarligt Humør. Hun rev i sin Handske og slog ud mod Røgen: Uf, den Tobak!

Gerhard var bleven staaende paa Gulvet, i Tanker. Hun slængte sig ved Skrivebordet, saa' paa Manuskriptet og læste højt Navnet Halvvig .

Gerhard gjorde et Par Skridt, lagde Arkene sammen og skubbede dem ind i sin Mappe: Det er Ulfs Hemmeligheder - som han betror mig - altsaa mine ! sagde han alvorligt.

Aa, svarede Annette - det kan være mig ganske ligegyldigt.... men jeg synes forresten, den gode Ulf kunde have andet at ta' vare end fylde Dig med Udgydelser over min Veninde - selvom hun maaske ikke har fundet Naade for hans Øjne!

Din Veninde? spurgte Gerhard forbavset.

Ja - naturligvis... Anna Funch - eller Fru Halvvig... hvor han nu har opsnuset det! - sagde hun tankeløst.

Gerhard stirrede paa hende.

Saa!... raabte hun... dér slap det mig ud af Munden! Men jeg synes, at jeg engang har fortalt Dig, at hun havde været gift med den Grosserer... aa, der er ikke noget Udkomme med Jer Mandfolk... det er Jer , der er Hemmelighedskræmmere - og Gud skal vide, hvilket Synderegister, I saa har allesammen, naar man ser rigtigt efter!

Over Gerhards Læber lagde sig det sælsomme, krusede Smil. Han stod og mumlede to Navne, som han søgte at forbinde... brød saa kort af og sagde til Annette: Lad os rejse herfra - lad os tage til Bjærgene!

Hun nikkede, men hørte kun med det ene Øre paa ham. Det vældede frem med Formiddagens Begivenheder. Kandidat Nærøe, som ledsagede Stiftsprovsten, havde været oppe paa Visit hos Mama med Lieutenant v. Norden. Han var paa Gennemrejse... han og Kandidat Nærøe vilde tage sammen til Marseille - over Rivieraen til Genua - derfra op til Søerne - og maaske Fodtur gennem Schweiz eller gennem Tyrol. De vilde absolut spise sammen idag med Etatsraadens og Annette. Men Mama havde sin Migræne - og Papa var inviteret ud. Saa havde de været sammen i de store Magasiner - for at gøre Indkøb. Men Lieutenant v. Norden havde været drillende - og Nærøe havde været sentimental - og Alma havde været med... men hvad Annette vilde haft af Stoffer, det kunde hun ikke faa... Paris gik tilbage... ja, hun vilde begrave sig imellem Bjærgene - en lille Tid. Uf! Verden var væmmelig!...

Gerhard stod, vippende sin Pibe med Ravspidsen mellem Tænderne. Han havde et haardt Udtryk om Munden. Saa kom det krusede Smil... han sagde til sin Kone: Verden er unægtelig noget anderledes beskaffen, end den forekommer i de Ingemannske Romaner!

Kys mig! sagde hun.

Jeg lugter vist for meget af Caporal! svarede han.