Man skal tage en hel, gammel høne, koge den og derefter skære den i stykker. Siden skal man tage en rå høne og dele kødet i små stykker og tilsætte flæsk skåret så småt som ærter og pulver af kommen. Af dette skal man lave små boller og komme dem i den kogte hønsesuppe, tilsætte kommen, vin, safran, en passende mængde smeltet fedt samt salt og tykne det med æggeblommer og koge det.