Mel. Nu hviler Mark og Enge
Sig Maanen langsomt hæver,
Den gyldne Stjerne svæver
Paa Himlen klar og blid;
Vor Skov er taus og stille,
Og hvide Taager spille
Paa Engen rundt ved Aftentid.
Hvor rolig Jorden hviler
Bag Nattens Slør og smiler,
Saa mild og sommervarm;
Ret som et stille Kammer,
Hvori al Dagens Jammer
Forglemmes skal i Søvnens Arm!
63|Betragter Maanens Bue!
Den er kun halv at skue,
Og er dog heel og rund;
Saa er vel flere Sager,
Som nu vort Hjerte vrager,
Fordi vi halvt dem skue kun.
Vi stolte Adams Slægter
Kun saare lidet mægter,
Og Meget veed vi ei;
Vi efter Skygger jage,
Og mangen Kunst opdage,
Og komme længer fra vor Vei.
Gud Fader i det Høie,
Lær mig at skjelne nøie
Det Sande fra sit Skin!
Og mens jeg er ilive,
Lad lig et Barn mig blive,
Skjenk mig et fromt, eenfoldigt Sind!
Koldt Nattens Vinde sukke,
Mit Øie vil sig lukke,
Giv mig, o Gud, din Fred;
See naadig til min Slummer,
Og trøst mig i min Kummer,
Og trøst min syge Nabo med!
