Tekstredegørelse 
Carsten Hauch, Aftensang

Tekstredegørelsen indeholder beskrivelser af det anvendte tekstgrundlag for nærværende udgaver af Aftensang. Hver tekstversion og hvert musikstykke er baseret på én udvalgt kilde, som betegnes med et stort bogstav med fed skrift (fx A). Kilderne er opregnet i den følgende oversigt og beskrevet nærmere i afsnittene længere nede. Afsnittet Komponisternes brug af tekstkilder redegør for sammenhængen mellem tekst- og musikkilder.

Kildeoversigt

Udgaven af Aftensang indeholder tre tekstversioner, dels A og C, som Hauch selv godkendte, dels B, som Hauch selv udgav. De 10 musikværker til digtet er betegnet D til M.

Tekstkilder

A Psalmer og Bønner udvalgte og lempede efter vor Tids Trang til Brug saavel ved Underviisning som ved huuslig Andagt, Peder Hjort (udg.), København: Gyldendal, 1838, s. 84-86 (del V, nr. 4) (digitalisering). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, 4,-213 8°.

B Carsten Hauch, Lyriske Digte, København: C. Steens Forlag, 1842, s. 83-84 (digitalisering). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, 53,-300 8°.

C Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt, København: Det Kongelige Vaisenhuses Forlag, 1856, s. 90-91 (nr. 83) (digitalisering). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, 4,-199 8°.

Musikkilder

D Peter Heise, autograf, [ca. 1851-1857]. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, C II, 144 mu 7107.2163.

E Tostemmige Sange til Skolebrug, Christian Julius Hansen (udg.), bd. 2, København: Jacob Erslevs Forlag, 1859, s. 9 (nr. 7) (digitalisering). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, D201.

F Tillæg til Melodier til Sangbog udgivet af foreningen for højskoler og landbrugsskoler, M.T. Bredsdorff (udg.), Nyborg: C. Schønemann, 1908, s. 15-16. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, UB1, Mus. 22360 8°.

G Henrik Rung, Aftensang, manuskript, 1865. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, C II, 12 Familien Rungs samling 4.

H Johanne Fenger, Sex Sange med Accompagnement af Piano, componerede og Fru Edel Holm tilegnede, København: Jacob Lund, 1869, s. 6 (nr. 4) (digitalisering). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, D204.

I Carl Attrup, Romancer og Sange for een Syngestemme med Pianoforteaccompagnement. Hefte 5. 6 aandelige Sange, op. 5, København & Frankfurt: Wilhelm Hansen, [1874], s. 6. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, Node (1) Attrup, Carl (1).

J Oscar Hansen, Sex Aandelige Sange for Sopran, Alt, Tenor og Bas, København: Horneman & Erslev (S.A.E. Hagen), [1874]. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, AR-00 11388.

K Ludvig Birkedal-Barfod, Syv Sange med Pianoforteaccompagnement, op. 2, Svendborg: Theodor Hindings Forlag, [1879], titeloplag fra Wilhelm Hansens forlag, 1915, s. 9. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, 4-92-5750.

L Carl Nielsen, »Aftenstemning«, i: Wilhelm Hansen Kor-Bibliotek (Mandsstemmer), nr. 100, København & Leipzig: Wilhelm Hansen, [1908] (digital udgave). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, D200-ko 1910-11.64.

M Frederik Matthison-Hansen, Tre Aftensange af Ingemann og Hauch komponerede for to Stemmer (Sopran og Alt) med Klaver eller Orgel, København & Leipzig: Wilhelm Hansen, [ca. 1925], s. 6-7 (nr. 3). Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, 3-105-0183.

Beskrivelse af kilder til Hauchs digt

A

Psalmer og Bønner udvalgte og lempede efter vor Tids Trang til Brug saavel ved Underviisning som ved huuslig Andagt blev udgivet af Peder Hjort (1793-1871) i 1838. Hauch lærte Hjort at kende i Københavns litterære miljø i 1810’erne, og siden var de kolleger på Sorø Akademi fra 1827 til 1847.

Psalmer og Bønner var en blandt flere af de såkaldte ‘private’ salmesamlinger, der udkom i første halvdel af 1800-tallet for at imødekomme tidens behov for alternative salmer til private andagter i hjemmet og skolen. Siden 1798 havde den autoriserede og officielle salmebog i kirken været Evangelisk-christelig Psalmebog til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt, men den blev af flere ‒ heriblandt Peder Hjort ‒ stærkt kritiseret for at være utidssvarende og for at mangle poetisk indhold.¹ Psalmer og Bønner skulle ifølge Hjorts forord »tjene adskillige Landsmænd og Medchristne, maaskee især Sjælesørgere og Opdragere«, og i dedikationen til J.P. Mynster, der på daværende tidspunkt var biskop over Sjællands Stift, skriver Hjort, at samlingen kunne opfattes som »en ærbødig Opfordring til at virke for Tilvejebringelsen i de danske Menigheder af en bibelsk og ægte poetisk foruden almeenfattelig Psalmebog«.

Psalmer og Bønner indeholder 63 salmer, som er inddelt i fem afdelinger, heriblandt bedesalmer, dvs. bønner, der synges som salmer. Samlingen består af ældre, let reviderede salmer af bl.a. Thomas Kingo og H.A. Brorson, oversættelser af især tyske salmer samt helt nye salmer. Foruden Aftensang er der medtaget én anden tekst af Hauch, som har fået titlen Gravsang (del V: »Troen«, nr. 19, s. 47), med førstelinjen »Stirrer ei i Graven ned«. Aftensang findes som nr. 5 i samlingens femte afdeling, der har overskriften »Bønnen« og indeholder 14 bedesalmer.

Peder Hjorts salmesamling kom siden i to nye og meget forøgede udgaver, hhv. i 1840 og 1843, som begge fik titlen Gamle og nye Psalmer. Desuden forberedte Hjort en fjerde udgave, hvis trykforlæg kan findes på Det Kgl. Bibliotek (NKS 1359 oktav).

I forordet til tredjeudgaven fra 1843, som nu ikke kun var tiltænkt undervisning og huslig andagt, men ifølge undertitlen var beregnet »til Brug i Skolen, Hjemmet eller Kirken«, gjorde Hjort det klart, at hans salmesamling kunne danne grundlag for en ny autoriseret salmebog: »[D]et var min Plan i en tredie Udgave at se at faa alting med, saa meget som muligt, eller ligefrem at sætte mig til Formaal en Psalme-Bogs Udarbejdelse, der igjen kunde tjene til Grundlag eller Udgangspunkt for Tilvejebringelsen af en Kirkelig Sangbog i Danmark.«

Tredjeudgaven indeholder foruden Aftensang og Stirrer ei i Graven ned tre originale salmer af Hauch, nemlig Solen i sin klare Glands, O Herre, jeg vil gaae, hvorhen du kalder og Intet Blad sig i Skoven rører, samt otte oversættelser, nemlig Gaa nu hen og grav min Grav, Jeg veed paa hvem jeg bygger, Min Sjæl hvad kan du meer begjere, Stedse maa jeg derpaa grunde, Vær takket Herre du som slaaer, Befal kun dine Veje og Mod Herrens Aasyn gaaer min Vej.

B

Lyriske Digte fra 1842 er Hauchs første digtsamling. Den udkom, knap 28 år efter at Hauch debuterede som digter, og indeholder 54 digte ‒ dels digte, Hauch tidligere havde fået trykt i forskellige antologier, aviser og tidsskrifter og som dele af hans skuespil og romaner, dels digte, der ikke tidligere var publiceret. Samlingen er inddelt i fire afdelinger: først en afdeling med 33 blandede digte uden fælles overskrift, herefter to afdelinger med overskrifterne »Geistlige Sange« og »Romancer«, bestående af hhv. syv og 11 digte, og til sidst en afdeling med tre digte af blandet form og indhold uden fælles overskrift. Aftensang findes blandt de 33 blandede digte, men som det sidste før overgangen til de gejstlige, dvs. religiøse, sange, der var beregnet til at blive sunget uden for kirken.

I sin »Fortale« skriver Hauch, at hans hovedformål med at udgive sin samling var »at give et Udvalg af det Bedste, hvad jeg i lyrisk Retning har skrevet« (s. IV-V). Han tilføjer, at han har tilladt sig at foretage nogle forandringer af sine tidligere udgivne digte, når han »troede det nødvendigt for at fremstille Hovedtanken i klarere Lys« (s. VI).

Lyriske Digte udkom i »Anden meget forøgede Udgave« i 1854. Den indeholdt 91 digte, og Aftensang var stadig at finde blandt den store gruppe af blandede digte.

C

Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt, der også kendes som Roskilde Konvents salmebog, blev autoriseret i 1855, udkom året efter og er den første autoriserede salmebog siden Evangelisk-christelig Psalmebog til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt fra 1798. Arbejdet med at tilvejebringe en ny autoriseret salmebog begyndte allerede i 1846, da præstekonventet i Roskilde nedsatte en komité til at drøfte behovet og mulighederne for en ny salmebog. Det resulterede i første omgang i prøvesalmebogen Psalmebog. Samlet og udgivet af Roskilde-Konvents Psalmekomite. (fremlagt for Konventet), der udkom i 1850, hvor Hauchs Aftensang er optaget i underafdelingen »Forsynet« under afdelingen »Troen paa Gud Fader« (nr. 84). En andenudgave af prøvesalmebogen udkom i 1852.

I 1854 leverede den af regeringen nedsatte Kirkekommission af 1853 et kommissorium vedrørende Roskilde Konvents salmebogsforslag. Kommisionens medlemmer var overvejende tilfredse med prøvesalmebogen, men mente, at der manglede en digter i komitéen, og at der var behov for en revision. Blandt andet påpegede de, at »[d]e foretagne forandringer […] ofte [er] unødvendige og undertiden i poetisk henseende mindre heldige«, og anbefalede at »[s]almer af nyere digtere, som ikke tidligere har været i kirkeligt brug,« ved en kommende revision »optages uforandrede, for at de kan prøves i digterens egen form, hvis ikke aldeles overvejende grunde taler for en eller anden ændring«.² Det blev B.S. Ingemann, der fik til opgave at gennemse salmebogen.

I Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt findes Hauchs Aftensang blandt 21 morgen- og aftensalmer i underafdelingen »Forsynet« under afdelingen »Troen paa Gud Fader« (nr. 83). Salmebogen indeholdt 572 salmer (inklusive indgangs- og udgangssalme), og foruden Aftensang optog den seks salmer af Hauch: de to originale Solen i sin klare Glands (nr. 35) og Stirrer ei i Graven ned (nr. 562) samt de fra tysk oversatte Min Gud befaler jeg min Vei (nr. 45), Vær takket, Herre, du som slaaer (nr. 252), Jeg veed, paa hvem jeg bygger (nr. 433) og Gaa nu hen og grav min Grav (nr. 559).

Beskrivelse af kilder til musikværker

D

Peter Heises (1830-1879) komposition til Aftensang (»Alt Skoven sig fordunkler«) eksisterer i form af en autograf på et beskåret dobbeltblad i tværformat (26,0 x 36,4 cm), der er bundet sammen med andre blade af uens størrelse. Indbindingen er halvlæder, og på ryggen er der med guldskrift påtrykt: »SANGE / AF / P HEISE«. Der er ingen dateringer i manuskripterne, men at dømme efter Heises håndskrift stammer autograferne fra tiden mellem 1851 og 1857.³

Dobbeltbladet fremstår som en samling, der på første side er forsynet med følgende titel: »Trois petits morceaux / pour / le chant / avec / accompagnement du Pianoforte / composées / et / dediées / à / Mademoiselle d. Holm, P. / par / Heise, P.«. På trods af titelbladets beskrivelse indeholder dobbeltbladet fire sange, hvoraf Aftensang er den tredje. Alle sangene er til danske tekster, som foruden Hauch er skrevet af Frederik Paludan-Müller, Johannes Ewald og Christian Winther.

Bindet tilhørte Pauline Holm, inden det blev erhvervet af Det Kgl. Bibliotek i 1934.⁴ Hun var datter af konferensråd Frederik Holm, i hvis hjem Heise kom som ung, og hun er den »Mademoiselle«, som Heise tilegnede Aftensang og andre sange i bindet. Pauline Holm omtaltes i eftertiden som »en Romancesangerinde med en meget smuk Stemme«.⁵

E

Christian Julius Hansens (1814-1875) Aftensang (»Sig Maanen langsomt hæver«) blev udgivet i andet bind af samlingen Tostemmige Sange til Skolebrug. Hansen havde selv udgivet de to bind i serien, som udkom på Jacob Erslevs Forlag. Første bind kom i 1855 og andet i 1859.

Udgivelserne er sammenlignelige med tidens mange samlinger med musik tilpasset til brug i skoler. Det kommer til udtryk ved, at de to bind, der har hhv. 30 og 25 sange, indeholder arrangementer for to lige stemmer, hvormed de er beregnet til at kunne synges af børn. Sangene er overvejende af danske komponister, og titelbladet anfører, at sangene er »udsatte«, dvs. arrangeret, for to stemmer af Hansen. Ved enkelte af sangene er der imidlertid angivet, at de pågældende komponister selv har udarbejdet arrangementet.

På titelbladet betegnes Hansen som »Kammermusicus«, en titel, som han blev tildelt af Frederik 7. i 1852.

F

Peter Heises melodi til »Sig månen langsomt hæver« blev udgivet posthumt i Tillæg til Melodier til Sangbog udgivet af foreningen for højskoler og landbrugsskoler i 1908. Sangbogen var et supplement til Melodierne til Sangbog udgivet af foreningen for højskoler og landbrugsskoler, som Heinrich Nutzhorn, sanglærer ved Askov Højskole, havde udgivet i 1904. I tillægget betegnes sangbogen fra 1904 som »hovedsamlingen«, hvilket også ses af, at nummereringen af melodierne i tillægget starter med 486 som en fortsættelse af melodibogen fra 1904. Heises melodi er nr. 521.

Den sangbog, som melodisamlingerne knyttede sig til, var Sangbog udgivet af Foreningen for højskoler og landbrugsskoler, der udkom første gang i 1894, og som i folkemunde blev kaldt Højskolesangbogen. Grunden til, at Heises melodi kom med i tillægget i 1908, må være, at »Sig Maanen langsomt hæver« først blev optaget i sangbogens femte udgave i 1906.

Over noderne til Heises melodi i meloditillægget nævnes det, at melodien er gengivet efter »komponistens manuskript«, altså angiveligt en autograf. Videre anføres det, at melodien »Vistnok [er] komp[oneret] omtrendt 1860«. Det har ikke været muligt at genfinde det pågældende manuskript.

Heises komposition er udgivet som enstemmig melodi ligesom alle de andre melodier i melodibogen. Dog må det formodes, at Heise komponerede melodien med henblik på akkompagnement for klaver eller lignende.

G

Henrik Rungs (1807-1871) komposition (»Sig Maanen langsomt hæver«) er bevaret på to nodeblade (33,0 x 25,7 cm), der på side 1 har følgende titel: »Aftensang / componeret for / En Syngestemme / med / Orgelaccompagnement / af / H. Rung.« Kompositionen er skrevet med blæk på side 2-3 og indeholder strofe 1, 2 og 6. Strofe 5 er tilføjet med blyant.
De to nodesider er limet sammen med et omslag i groft papir. På forsiden af omslaget er en mærkat i nederste venstre hjørne påtrykt »Sophie Kellers Musikalier«, hvorpå der er skrevet »H. Rung / Aftensang.« Et trykt løbenummer er dækket af en blank mærkat.

Manuskriptet har tilhørt Rungs datter, sangerinden Sophie Keller, der muligvis også udfærdigede manuskriptet. I hvert fald er det ikke Rungs håndskrift. Efter sidste takt er der skrevet »H. Rung. April 1865«, sådan som Rung ofte selv ville gøre på sine egenhændige manuskripter, og derfor må det antages, at forlægget for afskriften er en nu bortkommet autograf.

Et løsblad i form af et papirfragment (25,9 x 17,3 cm) er indlagt i hæftet. Det indeholder sangstemmen til Aftensang på side 1 samt sangstemmer til J.P.E. Hartmanns Herrens Røst er over Vandet og Georg Rungs Solen er slukket på side 2. Georg Rung var søn af Henrik Rung. Over Aftensang i øverste højre hjørne er tilføjet »Edur« med blyant, svarende til en tilføjelse i partituret. Dynamiske tilføjelser med blyant i selve noderne (p i t. 4 og 16) antyder, at stemmen har været brugt til opførelse. Efter noderne står med blæk: »(gl. Psalmebog Nr. 83. / overs. fra Tydsk af Hauch)«, dvs. kilde C. Stemmen indeholder strofe 1, 5 og 6.

H

I udgivelsen Sex Sange med Accompagnement af Piano udkom i 1869 Johanne Fengers (1836-1913) musik til Hauchs Aftensang (»Sig Maanen langsomt hæver«). Undertitlen på samlingen viser, at sangene var »componerede og Fru Edel Holm tilegnede«. Holm, der var enke efter grosserer Ludvig Holm, boede på Christianshavn i København, og Fenger kan muligvis have lært hende at kende, efter hun fra 1854 begyndte at komme oftere i København, eller efter hun og hendes familie flyttede til byen som følge af faderens død i 1861.

Samlingen indeholder foruden Aftensang også musik til tekster af Ingemann og Grundtvig samt to folkeviser.

I

Carl Attrup (1848-1889) udgav sin komposition til Aftensang (»Sig Maanen langsomt hæver«) som en del af serien Romancer og Sange. Her indgår udgivelsen som hæfte nr. 5, der har undertitlen »6 aandelige Sange«. De seks sange udgjorde hans op. 5. Af det eneste bevarede eksemplar fremgår det, at udgivelsen er tilegnet Dronning Louise, der var kendt for sin interesse for musik.

Samlingen udkom i december 1874 på Wilhelm Hansens forlag, der i en annonce gør opmærksom på, at forlagets nye noder er »passende Julegaver«.⁶ Attrup var på denne tid lærer på konservatoriet og organist ved Vor Frelsers Kirke i København.

J

Oscar Hansen (1842-1918), der var søn af Christian Julius Hansen (se ovenfor), blev uddannet jurist i 1871 og var herefter ansat i finansministeriet. Desuden virkede han som organist.⁷

Hansens Aftensang (»Sig Maanen langsomt hæver«) udkom i Sex Aandelige Sange for Sopran, Alt, Tenor og Bas på Horneman & Erslevs forlag (S.A.E. Hagen), der samtidig havde et samarbejde med Elkan & Schildknecht i Stockholm og J.A. Rösholm i Kristiania (Oslo). Udgivelsen er ikke dateret, men det nummer (»1029«), som figurerer nederst på hver side, antyder, at udgivelsen kom i 1874.⁸ Det bekræftes af annoncer i dagspressen.⁹ Udgivelsen indeholder desuden korsange til tekster af Peter Foersom og Christian Richardt.

K

Ludvig Birkedal-Barfod (1850-1937) var organist ved Vor Frue Kirke i Svendborg fra 1877 til 1894. I samme periode fik han udgivet sin komposition Aftensang (»Alt Skoven sig fordunkler«). Den kom i samlingen Syv Sange, som blev udgivet i Svendborg på Theodor Hindings Forlag i oktober 1879.¹⁰ Udgivelsen var Birkedal-Barfods op. 2 og var tilegnet hans hustru Beate Ferdinandine f. Winther.

Samlingen er kun bevaret som et titeloplag fra Wilhelm Hansens forlag, hvilket betyder, at Hansens forlag må have overtaget Hindings trykplader og genoptrykt udgaven. På de bevarede eksemplarer har Hansen tilføjet sine egne forlagsoplysninger på titelbladet under de oprindelige fra Hindings forlag. Titelbladet er påstemplet »1915«, hvilket må formodes at være året for udgivelsen af Hansens titeloplag.

L

Carl Nielsens (1865-1931) korsats over Aftensang (»Alt Skoven sig fordunkler«), som han komponerede til mandskoret Bel Canto, navngav han Aftenstemning. I et brev fra korets dirigent Vilhelm Poulsen fremgår det, at Nielsen havde foreslået at komponere en serenade med tenor-solo, hvilket Poulsen mente passede koret godt.¹¹ Korstykket blev uropført af koret i Odd Fellow Palæets Mindre Sal i København d. 19. oktober 1908.

Samme år kom noderne i form af partitur og korstemmer, sidstnævnte trykt på løsark, så de kunne bruges ved opførelse. Udgaven kom på Wilhelm Hansens forlag i den serie, Kor-Bibliothek Mandsstemmer, som forlaget havde udgivet siden 1905. Nielsens Aftenstemning blev udgivet som nr. 100 i serien. Udgaven indeholder de to første strofer af Hauchs digt sammen med de tilsvarende strofer fra Claudius’ tyske tekst.

M

Tre Aftensange af Ingemann og Hauch komponerede Frederik Matthison-Hansen (1868-1933) for sopran, alt og akkompagnement (klaver eller orgel). Udgivelsen, der kom på Wilhelm Hansens forlag, er ikke dateret, men pladenummeret 18846 peger på, at den kom omkring 1925.¹² På denne tid var Matthison-Hansen organist ved Skt. Jacobs Kirke i København.

Ud over Hauchs Aftensang (»Sig Maanen langsomt hæver«) indeholder samlingen musik til Ingemanns »Den store stille Nat gaar frem« og »Den skønne Jordens Sol gik ned«.

Komponisternes brug af tekstkilder

Begge Hauchs versioner af Aftensang blev sat i musik, og med deres to forskellige førstelinjer, »Sig Maanen langsomt hæver« (A) og »Alt Skoven sig fordunkler« (B), er det let at identificere komponisternes tekstkilder. Bearbejdningen af den førstnævnte version, som udkom i Roskilde-salmebogen (C), omfatter blandt andet udelukkelsen af den oprindelige strofe 6 samt omskrivninger i strofe 2 og sidste strofe (se indledningen). Denne varians kan bruges som dokumentation for, at C blev den dominerende version blandt komponisterne, hvad en tilføjelse i kilde G også bekræfter (se ovenfor). Som et særligt tilfælde står imidlertid E og J, komponeret af far og søn, som bruger stroferne 1-5 fra C og tilføjer den ellers udeladte strofe 6 fra A.