af Carsten Hauch (1850)   Udgave: Bjarke Moe, Jakob Schweppenhäuser og Axel Teich Geertinger  
forrige næste

Når Svanen drømmende

Viggo Sanne

Filen hauch_laengsel_sanne.mei blev ikke fundet
Når Nattens Stjærner funkler i det høje,
da tænker jeg, mit skjulte Haab, på dig
og på den Glans, der funkler i dit Øje,
og på det Smil, der har fortryllet mig.
Når Månen bleg og længselsfuld sig hæver,
da voxer end min Længsel efter dig,
når som et Dødningskib den fremad svæver,
da tænker jeg: kan Døden frelse mig?
Thi gjærne vorder jeg med den fortrolig,
hvis i dens Nat jeg skal gjenfinde dig,
men Himlen selv mig vorder Sorgens Bolig,
hvis ej du der forenes skal med mig.