Tekstredegørelse 
Carsten Hauch, Længsel

Tekstredegørelsen indeholder beskrivelser af det anvendte tekstgrundlag for nærværende udgaver af Længsel. Hver tekstversion og hvert musikstykke er baseret på én udvalgt kilde, som betegnes med et stort bogstav med fed skrift (fx A). Kilderne er opregnet i den følgende oversigt og beskrevet nærmere i afsnittene længere nede. Afsnittet Komponisternes brug af tekstkilder redegør for sammenhængen mellem tekst- og musikkilder.

Kildeoversigt

Udgaven af Længsel indeholder tre tekstversioner, nemlig A, som indgik i et skuespil, B, som indgik i en roman, og C, som indgik i en digtsamling. De to sidste var vigtige for digtets receptionshistorie, også efter Hauchs død. De syv musikværker er betegnet D til J.

Tekstkilder

A Carsten Hauch, autograf til Flugten til Sæteren, [1850]. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, NKS 3821, 4º, III. Skuespil, 7.

B Carsten Hauch, Robert Fulton. En Fortælling, første del, København: C.A. Reitzels Forlag, 1853, s. 142 (digitalisering). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, 57,-161 8°.

C Carsten Hauch, Lyriske Digte, anden meget forøgede udgave, København: C.A. Reitzels Bo og Arvinger, 1854, s. 54 (digitalisering). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, 53,-300 8°.

Musikkilder

D Peter Heise, Laura’s Sange af Robert Fulton. Roman af C. Hauch componerede og Digteren tilegnede, København: P.W. Olsen, [1853]. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, D204.

E Henrik Rung, To Sange af Hauch (af Robert Fulton) (Romancer og Sange componerede af H. Rung, nr. 4), København: Horneman & Erslev, [1853-1854]. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, SmS2-ru.

F Rudolph Bay, »Lauras Sang af Robert Fulton«, bilag til: Ydun. Ugeskrift for Damer, nr. 13 (25. marts 1855). Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, 3-114, 6037.

G Peter Erasmus Lange-Müller, Tolv hidtil utrykte Sange, København: Nordisk Musikforlag, 1912. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, D204 mu 7703.1192 - (1913-14.1).

H Sophus Albert Emil Hagen, autograf, 1928. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, C II, 142 4° 1957-58.679.

I Viggo Sanne, 6 Sange for en mindre Stemme med Pianoforteaccompagnement, op. 12, København: Wilhelm Hansen, [1874]. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, 2-149-2123.

J Caroline Irminger, Sange for en dybere Stemme, København: I kommission hos Wilhelm Hansen, [efter 1881]. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, Node 3-00-0842.

Beskrivelse af kilder til digtet

A

Sangen med førstelinjen »Naar Svanen drømmende paa Strømmen bølger« findes uden titel i et af de to manuskripter til Hauchs utrykte skuespil, der er bevaret på Det Kgl. Bibliotek, og som har haft de forskellige titler Flugten til Sæteren, Flugten til Fjeldene og Eventyr mellem Fjeldene. Manuskriptet er fejlagtigt placeret i samme læg som et manuskript til Hauchs skuespil Marsk Stig. Det er ufuldstændigt, består af 37 folierede blade og mangler titelbladet samt de første par blade, så titlen kendes ikke. Det er skrevet med sort blæk, og der er foretaget nogle korrektioner af Hauch. Det indeholder ingen datering.

B

Længsel blev første gang trykt som del af Hauchs roman Robert Fulton (1853). I romanen er der indlagt fire lyriske tekster: et længere digt i frie vers, der er skrevet og bliver oplæst af digteren Joel Barlow, med førstelinjen »For mange Gaver takker jeg ham« (trykt som Barlows Digt om Amerika i Lyriske Digte, 2. udg., 1854) samt tre sange, som bliver sunget af Laura Lacour (se under tekstredegørelsen til C).

I Robert Fulton er Længsel trykt uden titel og afviger kun lidt i forhold til versionen i manuskriptet til Flugten til Sæteren.

Robert Fulton er udkommet i en videnskabelig udgave ved Poul Schjærff i Hauchs Udvalgte Skrifter, bd. 2, fra 1928 i serien Danmarks Nationallitteratur.

C

Længsel blev optaget i »Anden meget forøgede Udgave« af Hauchs første digtsamling, Lyriske Digte, fra 1854 (1. udg., 1842). Samlingen indeholder 91 digte ‒ dels digte, som Hauch tidligere havde fået trykt i forskellige antologier, aviser og tidsskrifter og som dele af hans skuespil og romaner, dels digte, der første gang blev publiceret i enten første- eller andenudgaven af Lyriske Digte. Samlingen er inddelt i fire afdelinger: først en afdeling med 65 blandede digte uden fælles overskrift, herefter to afdelinger med overskrifterne »Geistlige Sange« og »Romancer«, bestående af hhv. syv og 13 digte, og til sidst et »Tillæg af Blandede Digte«, bestående af seks digte.

Længsel findes blandt de 65 blandede digte som nummer to i en underafdeling med tre nummererede digte under den fælles overskrift »Lauras Sange af Robert Fulton«. De to øvrige digte er Hjemmet (»Jeg mindes vel et Sted, gid jeg var der igien«) og Skuffet Forventning (»Du var det deiligste Barn«).

I sin »Fortale« til andenudgaven af Lyriske Digte skriver Hauch, at hovedformålet med at udgive sin samling var »at give et Udvalg af det Bedste, hvad jeg i lyrisk Retning har skrevet« (s. V).

Beskrivelse af kilder til musikværker

D

Peter Heise (1830-1879) satte alle tre sange, som Hauch lod indgå i Robert Fulton, i musik. De kom i udgivelsen Lauras Sange af Robert Fulton på P.W. Olsens forlag i oktober 1853.¹ Det fremgår af titelbladet, at Heise tilegnede Hauch sangene.

Heise komponerede sangene i sommeren 1853, hvilket fremgår af et brev fra Heise til Edvard Holm dateret 21. august 1853. Her skriver Heise: »Jeg har gjort de tre Sange i Robert Fulton, som det vist vil klæde Din Søster at synge«.² Den omtalte søster var Pauline Holm, som var datter af konferensråd Frederik Holm, i hvis hjem Heise kom som ung. Heise komponerede også andre sange til hende, bl.a. Aftensang til tekst af Hauch. Pauline Holm omtaltes i eftertiden som »en Romancesangerinde med en meget smuk Stemme«.³

E

Musikken af Henrik Rung (1807-1871) til Længsel fik han udgivet i serien Romancer og Sange af H. Rung på Horneman & Erslevs Forlag. Serien startede i 1853 og udkom i særskilte hæfter. Det fjerde hæfte fra 1853-1854 har titlen »To Sange af Hauch (af Robert Fulton)«. Serien fortsatte i hvert fald indtil 1858, hvor hæfte nr. 15 udkom. I perioden 1846-1853 havde Rung udgivet sange på Lose & Delbancos forlag i en lignende serie.

Det benyttede eksemplar (E) har på titelbladet en oversigt over hidtil udkomne hæfter, og her er det fjerde hæfte det nyeste. I et senere eksemplar er listen nu oppe på ti hæfter, og det viser, at forlaget genoptrykte de enkelte hæfter i nye titeloplag, efterhånden som det var nødvendigt for at opretholde et salg.⁴ Efter 1879, hvor Wilhelm Hansens forlag opkøbte Horneman & Erslevs forretning, udkom Folkeudgave af Henrik Rung’s Romancer og Sange. Også denne udgave er et genoptryk af den oprindelige fra 1853-1854.

F

Rudolph Bays (1791-1856) musik til Længsel blev udgivet som et bilag til Ydun. Ugeskrift for Damer i 1855. Skriftet blev redigeret af Wilhelm Holst og udgivet af Theodor Gandrup i København. Førsteudgaven (F) er brugt som hovedkilde for nærværende udgave.

Efter Bays død sørgede H.S. Paulli for at offentliggøre Bays efterladte romancer, som i Bays levetid ellers ikke var blevet udgivet. Udgivelsen Efterladte Romancer og Sange kom i 1874 på Horneman & Erslevs forlag. I den samling var Bays musik til Længsel ikke med, da den jo var tilgængelig i en trykt udgave. Men da Wilhelm Hansen i 1879 overtog Horneman & Erslevs portefølje, fortsatte Hansen med at udgive Bays romancer, også de romancer, som tidligere havde været trykt. Det var formodentlig på Hansens eget initiativ, at Lauras Sang kom i en ny udgave i forlagets nye serie fra 1883 sammen med genoptrykkene af romancerne fra den posthume udgave Efterladte Romancer og Sange.⁵

En trykfejl (forkert placeret fortegn t. 6) og to manglende bindebuer (t. 4 og 8) i førsteudgaven er rettet i Hansens udgave, som derfor er brugt til at støtte rettelser i nærværende udgave. Flere steder afviger Hansens udgave fra førstetrykket, hvad fraseringsbuer og dynamik angår. På disse punkter følger nærværende udgave førstetrykket.

G

Peter Erasmus Lange-Müllers (1850-1926) musik til Længsel blev udgivet første gang i Tolv hidtil utrykte Sange (1912), hvori Lange-Müller samlede sange fra perioden 1867-1909. Udgaven kom på Nordisk Musik-Forlag i København i samarbejde med Norsk Musik-Forlag i Kristiania (Oslo). Dette tryk (G) ligger til grund for nærværende udgave.

Lange-Müller komponerede sangen i 1867, hvilket fremgår af en datering i trykket. En bevaret autograf i form af et dobbeltblad (34,6 x 26,1 cm) beskrevet med blæk bekræfter dateringen.⁶ På titelblad står: »To Sange, | Tante Ida tilegnede | af | Peter Lange-Müller. | Sandefjord 1867.« S. 2 indeholder Vuggesang (»Her vil jeg rede din Vugge«) fra Hauchs Tyrolerfamilien, mens s. 3 rummer en renskrift af Længsel under overskriften: »Længsel. | Af ‘Robert Fulton’ af C. Hauch«. På s. 4 ses tomme nodelinjer. Manuskriptet befinder sig i et læg af kraftigt papir, hvorpå er skrevet med blæk: »5 Sange | Frøken Ida Lange tilegnet | af | Peter Müller. | Sandefjord 1866.« Om Længsel også var en del af samlingen 5 Sange fra 1866, er ikke muligt at afgøre. Et løst blad (33,5 x 25,8 cm), der også ligger i lægget, indeholder slutningen af en ikke identificeret sang. Sikkert er det i hvert fald, at Længsel er et ungdomsværk fra tiden omkring 1867, hvor Lange-Müller begyndte i gymnasiet. Som det fremgår af de to titelblade, kan sangen være skrevet i Sandefjord i Norge, hvor Lange-Müller opholdt sig ad flere omgange for at rekreere på grund af en øjenlidelse og kronisk hovedpine.⁷

Lange-Müller samlede renskrifter af nogle af sine sange og instrumentalværker i et bind, der på forpermen har »P.E.L.Müller« påtrykt med guldbogstaver.⁸ Bindet er halvlæder og i tværformat, og papiret måler 24,0 x 34,4 cm. De første værker i bindet er sange, der er nummererede, og her optræder Længsel som sang nr. 19. Over sangen til højre står »Thommy tilegnet«, hvilket var kælenavnet for hans storesøster Thomine. Der forekommer ingen dateringer i manuskriptet, men at dømme ud fra håndskriftens skiftende udseende, må Lange-Müller have brugt bindet over en længere årrække til at notere sine værker i. Renskriften i dette bind synes at være udfærdiget senere end autografen dateret 1867.

De to autografer er næsten identiske, hvorimod den trykte udgave er bearbejdet på flere områder. En optakt før takt 1 er fjernet, og enkelttoner i klaversatsen er ændret flere steder, ligesom Lange-Müller har bearbejdet buesætning og dynamik. Hvor sangen i autograferne står i E-dur, er den trykte udgave i E♭-dur.

H

At dømme ud fra tre bevarede autografer påbegyndte Sophus Albert Emil Hagen (1842-1929) sin komposition over Længsel i 1873.⁹ Et skitsefragment i tværformat (ca. 11 x 28 cm) med otte systemer pr. side har på forsiden sang- og klaverstemmen skrevet med blyant. Dele af klaverstemmen er ukomplet, og kun nogle steder er sangteksten skrevet med blæk. Der forekommer en del udstregninger, som vidner om, at skitsen stammer fra en tidlig fase i Hagens arbejde med digtet. På bagsiden er skitser til en ikke-identificeret sang.

En blyantskladde, der måler 34,2 x 25,9 cm, har efter sidste takt dateringen »12/10 73«. Hagen kasserede kladden med et stort kryds på tværs af hele siden. På bagsiden forekommer en skitse til et ikke-identificeret værk.

En blækkladde, der også efter sidste takt har dateringen »12/10 73.«, forekommer på et dobbeltblad (34,7 x 26,0 cm). På s. 1 har Hagen med blyant øverst på siden påbegyndt en afskrift af sangen, men er stoppet efter få takter. Midt på siden står »Længsel« med blæk. På s. 2-3 forekommer en komplet afskrift af sangen, og notationen her har karakter af renskrift med store tydelige noder. Dog forekommer der adskillige rettelser med blyant og blæk, og derfor fremstår kilden som en kladde. På s. 4 ses blyantsskitser med sangteksten »og som du vist engang betror til mig« fra fjerde vers i første strofe.

De bevarede skitser og kladder viser, at Hagen i 1873 arbejdede i flere forskellige retninger med sangen, og den endelige kladde viser, at han nok blev færdig, men at han ikke fremstillede en endelig renskrift, der fastslog de mange rettelser. I 1928 genoptog han arbejdet og reviderede sangen væsentligt. Fra dette år stammer ligeledes tre autografer, hvoraf den yngste, der fremstår som en blækrenskrift, er hovedkilde for nærværende udgave.

En blyantskladde på et enkeltblad (34,9 x 24,8 cm) har efter sidste takt dateringen »4/2 28« og »færdig 26/2«.¹⁰ På bagsiden har Hagen med blæk skrevet de første seks takter af Arabesque af Genary Korganov (op. 6, nr. 8) og streget dem ud igen med blyant.

Endnu en kladde forekommer på et dobbeltblad (34,8 x 25,9 cm), hvor Hagen på første side har skrevet følgende titel: »Længsel | ‘Naar Svanen drømmende’ | Sang af C. Hauch’s | Roman | ‘Robert Fulton’ | componeret af | S.A.E. Hagen.«¹¹ I øverste venstre hjørne har Hagen tilføjet »Kladde«. Noderne, der ses s. 2-3, fremstår som en blækrenskrift med rettelser og udraderinger. Efter sidste takt på s. 3 står: »‘Hagenhus’, Helsingør, | componeret 26. Febr. 1928. | SAE Hagen scr., f. i Kjøbenhavn 3. Maj 1842.«

Den endelige renskrift af værket er ligeledes fra 1928 (H) og forekommer på et dobbeltblad (26,2 x 17,3 cm), der har tre sider beskrevet med blæk.¹² På titelbladet står: »Længsel | ‘Naar Svanen drømmende’ | Sang af C. Hauch’s | Roman | ‘Robert Fulton’ | componeret af | S.A.E. Hagen.«. I øverste højre hjørne har Hagen tilføjet: »Til Koncertsangerinden | Margrethe Petersen med | hjertelig Tak for din venlige Hilsen! | Julen 1928. Fra Bedstefader.« Sangen er noteret s. 2-3, mens der på s. 4 kun forekommer tomme nodelinjer. Kilden synes at være en afskrift af blækkladden fra 1928, men den fremstår helt uden synlige rettelser. En formulering efter sidste takt er identisk med den i kladden.

I

Viggo Sannes (1840-1896) musik til Længsel udkom i samlingen 6 Sange for en mindre Stemme med Pianoforteaccompagnement. Udgivelsen er Sannes op. 12, og den kom i 1874 – samme år, som Sanne blev kantor ved Vor Frue Kirke i København.¹³ Udgivelsen blev fremstillet i samarbejde med Wilhelm Hansens partnere C. Warmuth i Kristiania (Oslo) og S. Levy i Stockholm. I samme samling udkom også Sannes musik til »Jeg mindes vel et Sted«, der også stammer fra Robert Fulton.

Det anvendte eksemplar (I) tyder på at have været i privat eje, inden det blev optaget i Det Kgl. Biblioteks samling. På titelbladet er angivet »Ellen Knudsen« i øverste højre hjørne. Direkte under noderne i sangstemmen til Længsel er tilføjet sangtekst til stroferne 2-4 med blyant muligvis af hensyn til den syngende. Også i t. 7-8 er der tilføjelser med blyant, idet de høje toner er erstattet af dybere toner. Dette forekommer også i andre sange i eksemplaret, og det tyder på, at ejeren ikke har formået at synge de høje toner og haft brug for dybere alternativer. Disse blyantstilføjelser er ikke medtaget i nærværende udgave.

J

Caroline Irminger (1857-1947), født Jensen, fik udgivet sin musik til Længsel anonymt. På titelbladet til udgivelsen Sange for en dybere Stemme fremgår kun hendes initialer »C.I.«. På det anvendte eksemplar (J) har hun imidlertid tilføjet en personlig hilsen i øverste højre hjørne med blæk: »Med hjertelig hilsen fra en gammel veninde | Din hengivne Caroline Irming[er]«. Papiret er beskåret, og derfor mangler slutningen af hendes navn.

Udgaven er fremstillet af Wilhelm Hansen, men ikke forlagt af dem. Derfor er udgivelsen ikke forsynet med forlagets sædvanlige pladenumre, og nederst på hver side står derimod kun »I«, hvilket kunne betyde, at det var Irmingers første udgivelse. Titelbladet angiver, at udgivelsen blev solgt i kommission hos Wilhelm Hansen, og derfor drejer det sig nok om et privatfinansieret tryk. Det har ikke været muligt at fastslå, hvornår udgivelsen blev fremstillet, men det må have været efter 1881, hvor hun tog navnet Irminger. Muligvis kan det have været i 1910’erne, hvor hun fik trykt andre værker på samme forlag.¹⁴

Komponisternes brug af tekstkilder

Når Lange-Müller (G), Hagen (H) og Irminger (J) giver deres kompositioner titlen Længsel, viser det, at de kendte digtet fra Hauchs Lyriske Digte (C), hvor denne titel optræder første gang. I digtsamlingen fremgår det imidlertid også, at digtet stammede fra Robert Fulton og blev sunget af Laura, og derfor kan både Lange-Müller og Hagen nævne romanen som undertitel. Sanne (I) angiver som titel til sin sang Når Svanen drömmende, hvormed han ikke afslører, hvorfra han kendte digtet.

To steder i digtet har Hauch ændret formuleringer, da det udkom i Lyriske Digte (C). I første strofes fjerde vers er »Og som Du vist« ændret til »Men som Du vist«, mens første vers i tredje strofe er ændret fra »Naar Maanen bleg og længselfuld sig hæver,« til »Naar bleg og længselfuld sig Maanen hæver,«. Denne tekstvarians viser, at Rung (E), Bay (F) og Sanne brugte Robert Fulton (B) som tekstforlæg, og den bekræfter, at Lange-Müller, Hagen og Irminger brugte Lyriske Digte (C). Muligvis kan Hagen have kendt digtet fra romanen, for i en skitse bruger han netop formuleringen »og som du vist«. I renskriften er det ændret til »men som du vist«.

Mere kompliceret er det med Heises komposition (D). Han komponerede sangen i 1853, hvilket var i samme år, som romanen og året før digtsamlingen udkom. På titelbladet skriver han, at sangene stammer fra Robert Fulton, hvad der også har været det eneste offentliggjorte forlæg. Imidlertid har Heise begge tekstændringer, som senere blev optaget i Hauchs Lyriske Digte. Heise anvendte uden tvivl Robert Fulton som tekstforlæg, for de to øvrige sange i udgivelsen stammer også fra og stemmer overens med romanen. Det synes at udelukke, at han kendte Hauchs revisioner af digtene på forhånd. Muligvis kan Heise selv have foretaget revisionerne i Længsel, og Hauch kan efterfølgende have taget dem til sig.¹⁵