Tekstredegørelse 
Carsten Hauch, Sangfuglen

Tekstredegørelsen indeholder beskrivelser af det anvendte tekstgrundlag for nærværende udgaver af Sangfuglen. Hver tekstversion og hvert musikstykke er baseret på én udvalgt kilde, som betegnes med et stort bogstav med fed skrift (fx A). Kilderne er opregnet i den følgende oversigt og beskrevet nærmere i afsnittene længere nede. Afsnittet Komponisternes brug af tekstkilder redegør for sammenhængen mellem tekst- og musikkilder.

Kildeoversigt

Udgaven af Sangfuglen indeholder to tekstversioner (A og B), som begge udkom i Hauchs levetid. De fire musikværker til digtet er betegnet C til F.

Tekstkilder

A Gæa, æsthetisk Aarbog, P.L. Møller (udg.), København: Udgiverens Forlag, 1846, s. 290-291. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, Eks. 1.

B Carsten Hauch, Lyriske Digte. Anden meget forøgede Udgave, København: C.A. Reitzel, 1854, s. 86-87 (digitalisering). Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, 53,-300 8°.

Musikkilder

C Jørgen Malling, Tyve Viser og Smaasange for Piano componerede og hendes K. K. Høihed Storfyrstinde Maria Feodorowna tilegnede, København: C.C. Lose, [1869], s. 13 (nr. 11). Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, Node 2-00-9948.

D Waage Matthison-Hansen, Til kgl. Kammersanger Chr. Hansen R. af D. V Romancer og Sange komponerede for en Syngestemme og Pianoforte, København: Wilhelm Hansens Forlag, [1878], s. 6-8. Eksemplar: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, Node 2-00-8583.

E Niels Krarup-Hansen, Fire Sange, bd. 2, København & Leipzig: Wilhelm Hansen, [ca. 1935]. Eksempler: Aarhus, Det Kgl. Bibliotek, Node AR-00-12364.

F Alfred Tofft, autograf, [ca. 1914]. Eksemplar: København, Det Kgl. Bibliotek, MA ms 5296 mu 9705.2800).

Beskrivelse af kilder til digtet

A

Gæa var en æstetisk årbog, der indeholdt skønlitterære bidrag, litteraturkritik og illustrationer, og som blev udgivet af den danske litterat og forfatter P.L. Møller i slutningen af årene 1844-46 (på titelbladene 1845-47).

Sangfuglen er trykt i årgang 1846 sammen med Carsten Hauchs digt Nomadeliv (senere optrykt i Lyriske Digte, 2. udg., 1854). Desuden indeholder samme årgang en artikel af P.L. Møller med titlen »Et Besøg i Sorø«, hvor han rapporterer fra et litterært aftenselskab hos Hauch.

B

Sangfuglen blev optaget i den »Anden meget forøgede Udgave« af Hauchs første digtsamling, Lyriske Digte, fra 1854 (1. udg., 1842). Samlingen indeholder 91 digte ‒ dels digte, som Hauch tidligere havde fået trykt i forskellige antologier, aviser og tidsskrifter og som dele af hans skuespil og romaner, dels digte, der første gang blev publiceret i enten første- eller andenudgaven af Lyriske Digte. Samlingen er inddelt i fire afdelinger: først en afdeling med 65 blandede digte uden fælles overskrift, herefter to afdelinger med overskrifterne »Geistlige Sange« og »Romancer«, bestående af hhv. syv og 13 digte, og til sidst et »Tillæg af Blandede Digte« bestående af seks digte. Sangfuglen findes blandt de 65 blandede digte.

I sin »Fortale« til andenudgaven af Lyriske Digte skriver Hauch, at hans hovedformål med at udgive sin samling var »at give et Udvalg af det Bedste, hvad jeg i lyrisk Retning har skrevet« (s. V).

Beskrivelse af kilder til musikværkerne

C

Jørgen Malling (1836-1905) udgav sin musik til Sangfuglen i en samling med Tyve Viser og Smaasange for Piano. Udgivelsen tilegnede han storfyrstinde Maria Feodorovna, der i 1866 som dansk prinsesse med navnet Dagmar var blevet gift med storfyrst Aleksander, den senere russiske zar Aleksander 3.

Udgivelsen udkom på C.C. Loses forlag, og at dømme efter annoncering i dagspressen skete det i 1869.¹ Klaverakkompagnementet er noteret med sædvanlige noder, men sangstemmen er noteret efter Chevémetoden (se illustration 3), som Malling var en ivrig fortaler for. Her benyttes tal i stedet for noder. I udgaven er tallene transskriberet til noder.

D

Waage Matthison-Hansen (1841-1911) udgav sin musik til Sangfuglen i en samling med fem romancer og sange. Udgivelsen var tilegnet kongelig kammersanger Christian Hansen. Samlingen udkom på Wilhelm Hansens forlag, og ud fra udgivelsens pladenummer (»3670«), det nummer som står nederst på hver side, er det muligt at datere udgivelsen til 1878.² Matthison-Hansen udgav med samlingen også musik til digte af Ludvig Bødtcher, St. St. Blicher og Frederik Bøgh.

E

Niels Krarup-Hansens (1861-1951) musik til Sangfuglen udkom i andet bind af samlingen Fire Sange på Wilhelm Hansens forlag. Pladenummeret »24559« nederst på hver side viser, at udgaven kom i tiden omkring 1935.³ Samlingen er tilegnet Krarup-Hansens søster, kongelig kammersangerinde Johanne Krarup-Hansen.

Sangen komponerede Krarup-Hansen allerede i 1888, hvilket fremgår af en samling bevarede autografer, der består af otte enkelt- og dobbeltblade, der er syet sammen i ryggen.⁴ Bladene er beskåret i forskellige størrelser (ca. 33 x 25 cm), og papiret er skrøbeligt, så flere af bladene er faldet fra i ryggen. På et senere tidspunkt er hæftningen forstærket med forskellige slags tape. Som et læg rundt om bladene er der desuden påklistret papir af nyere dato.

Det oprindelige titelblad lyder: »Sange componerede af N K-[H]«. Herefter følger en oversigt over de otte sange noteret med kuglepen. Efter håndskriften at dømme er denne oversigt tilføjet på et senere tidspunkt. Et nyt titelblad er klæbet ovenpå, dog kun sådan, at det oprindelige titelblad stadig kan ses ved at løfte hjørnet af det nye. På det nye titelblad står: »8+22 | Sange | Komponeret af Niels Krarup-Hansen.«

De oprindelige blade er noteret i slutningen af 1800-tallet, svarende til de dateringer, som forekommer inde i noderne. Titelbladene og den forstærkede hæftning vidner om, at bladene senere er blevet forsøgt samlet og ordnet. De 22 sange, som nævnes på det nye titelblad, er ikke med i samlingen.

De otte blade indeholder otte sange, der hver er nummereret. Noderne fremstår som blækrenskrifter. Efter nogle af sangene forekommer dateringer, ligesom komponisten har angivet sine initialer. På dateringerne fremgår det, at sangene er komponeret i den rækkefølge, de står i manuskriptet: nr. 1: 23. maj 1886; nr. 3: 29. oktober 1887; nr. 5: 9. december 1887; nr. 6: 28. april 1888 og nr. 7: 5. august 1888. Den ottende sang er ukomplet, idet der sandsynligvis mangler et blad. Sangfuglen er sang nr. 7.

En kollationering mellem tryk og manuskript viser, at trykket er resultatet af, at Krarup-Hansen har bearbejdet værket videre. Trykket er derfor hovedkilde for nærværende udgave. Manuskriptet indeholder ganske få dynamiske angivelser, ligesom tempobetegnelsen er Allegretto. Også enkelte noder er ændret, fx t. 1, 3 og 37 i klaverets nederste system, hvor H i de første fem akkorder i takten er udeladt.

F

Der er bevaret tre autografer til Alfred Toffts (1865-1931) komposition til Sangfuglen. En blyantsskitse på et dobbeltblad i tværformat (26,2 x 34,4/35,1 cm) indeholder en ukomplet version af Sangfuglen på s. 1.⁵ På s. 2 forekommer en skitse til et orgelværk med angivelse af »Manual« og »Pedal« til venstre for nodesystemet. S. 3-4 har tomme nodelinjer. Skitsen til Sangfuglen er en tidlig version af værket, som afviger på væsentlige punkter fra det endelige værk.

Et dobbeltblad (35,1 x 27,1 cm) indeholder en blyants- og blækkladde med rettelser i blyant og blæk.⁶ På s. 1-2 er Sangfuglen noteret uden nogen titel, og kun første strofe er noteret i sangstemmen. På s. 3 findes et værk for to sangstemmer og klaver med titlen »Tonerne«, og på s. 4 er noteret et værk med titlen »Kunstnerens Sang« for sangstemme og klaver. Sidstnævnte indeholder ingen sangtekst. Værket Tonerne indgik i Toffts samling Duetter, som han udgav som op. 59 i 1914 på Wilhelm Hansens forlag. I samme læg opbevares to andre dobbeltblade med kladder til værker fra op. 59. Muligvis er Sangfuglen derfor komponeret samtidig med de andre sange. Alene det faktum, at Sangfuglen er komponeret for én sangstemme og ikke for to, udelukker imidlertid, at værket skulle have været en del af en duetsamling.

Den tredje og tilsyneladende yngste kilde er en blækrenskrift, der stammer fra Wilhelm Hansens Arkiv.⁷ Det tyder derfor på, at Tofft påtænkte at udgive værket, hvilket imidlertid ikke skete. Manuskriptet er et dobbeltblad (34,5 x 26,1 cm), der har følgende noteret på titelbladet: »Sangfuglen | Digt af | C. Hauch | Musik af Alfred Tofft.«. I øverste venstre hjørne er med rød farve tilføjet »2 Sal.«, hvis nærmere betydning er uklar. S. 2-4 indeholder en blækrenskrift af Sangfuglen med enkelte, men entydige rettelser med blæk. Blækrenskriften er valgt som hovedkilde for nærværende udgave.

Komponisternes brug af tekstkilder

Der er ganske få forskelle mellem A og B, og de drejer sig overvejende om ændringer i tegnsætning og ortografi. I slutningen af første strofes to første vers har Hauch eksempelvis ændret »Fugl,« til »Fugl« og »Sti;« til »Sti,«. Denne type varians er ikke nok til at afgøre, hvilke af de to kilder komponisterne kan have benyttet som tekstforlæg. Ofte ændrede komponisterne eller musikforlæggerne nemlig ortografi og tegnsætning. Som eksempel ses en blanding af de to former i Mallings komposition (»Fugl« og »Sti;«).

I femte strofes fjerde vers foretog Hauch en omformulering, så »Da synger jeg her ei meer« blev til »Da synger ei her jeg meer«. Da Matthison-Hansen gengiver den første formulering, har han sandsynligvis kendt teksten fra Gæa, mens Toffts forlæg formodentlig var Lyriske Digte, idet han gengiver den sidste ordlyd. For Malling og Krarup-Hansen er det ikke muligt at dokumentere, hvilke forlæg de brugte. Det skyldes, at de ikke har sat den femte strofe i musik. Malling har kun strofe 1-3, mens Krarup-Hansen har 1-4.