Niende Scene.

Frøkenen.

Jeg gratulerer dobbelt, thi jeg seer, De har i dette Øieblik faaet en god og høist nødvendig Present.

Fruen.

Ja fra den gode Madam Rar.

Frøkenen.

Hvad sender hun Dem?

Fruen.

Dyr, Harer, Østers, Æbler, Viindruer.

Frøkenen.

Kort sagt, al den Høflighed man kan vente af en Frugt- og Vildthandlerske. O lad os gaae ud og see det!

Fruen.

Nei lad os nu først i Ro og Mag drikke en Kop Geburtsdags-Kaffe. Man har neppe et Øieblik frit.

Frøkenen.

Ja det var ikke saa galt. En Kop Kaffe skal smage mig. Jeg har saadan trasket om idag. ( de sætte sig om Kaffebordet.) Idag har man dog lidt Ro her i Huset for de velsignede Børn. Men de mange Timer i Byen! Ja det er rigtignok forskrækkeligt! ( Fruen har imidlertid skjænket Kaffe.) Nei, men jeg maa rigtig see hvad der er i Kurven ( springer op.)

Fruen.

Nei, bliv nu, Deres Kaffe bliver jo kold.

Frøkenen

( sætter sig.)

Ja det er ogsaa sandt. ( til Zierlich.) Glem ikke Philipinen!

Zierlich.

Nei det skal jeg ikke.

Frøkenen.

De troer ikke, hvormange Steder jeg har været idag.

Fruen.

Just derfor skulde De nu lade falde lidt Ro paa Dem.

Frøkenen.

Det er mig umuligt, jeg er i en evig Bevægelse.

Fruen

( byder hende Tobak.)

Befaler De?

Frøkenen.

Ja mange Tak, en Priis i Næsen er ikke ilde. ( nyser.)

Zierlich.

Gud velsigne Dem!

Fruen.

Gud velsigne Dem!

Constance.

Gud velsigne Dem!

Trine.

Gud velsigne Dem!

Frøkenen.

Jeg takker. ( til Fruen.) Men det er sandt, maa jeg spørge Dem om noget? ( springer op.)

Fruen

( kommer hen til hende.)

Nu da?

Frøkenen.

Har De faaet det De veed nok?

Fruen.

Hvilket?

Frøkenen.

Presenten fra Børnene?

Fruen.

Nei.

Frøkenen.

Ja saa faaer De den nok iaften. Vi have taget det Sjal som De selv søgte ud, det til 70 Rigsdaler. Alle de Smaa have skillinget sammen.

Fruen.

Tak skal De have for Deres Bistand. Ja jeg var meget uvis om jeg skulde vælge Sjalet eller Tøi til Gardiner, men et Sjal er dog saadant et godt Stykke.

Frøkenen.

Ja det synes jeg rigtig ogsaa. Men lad de andre nu ikke mærke noget. ( De sætte sig igjen ved Bordet.) Det er sandt, Trine! Du spiste jo i Onsdags hjemme hos Din Moder, jeg har reent glemt at spørge Dig hvad I fik til Middag.

Trine.

Sagosuppe og Frikadeller.

Frøkenen.

Var der Viin i Sagosuppen?

Trine.

Ja jeg troer det nok.

Frøkenen.

Fik I ikke noget til Frikadellerne?

Trine.

Jo, botfelske Roer.

Frøkenen.

Hvad passeerte ellers den Dag? Kom der ingen om Eftermiddagen?

Trine.

Ingen andre end Slagtermester Langbeen.

Frøkenen.

Hvad gjorde han?

Trine.

Han sad og talte med Moder.

Frøkenen.

Hvad talte de om?

Trine.

Det kan jeg ikke huske længer.

Frøkenen

( afsides til Zierlich.)

Han har et godt Øie til Madam Rar. Jeg tænker der bliver endnu et Par af de to. ( høit) Nei for at komme tilbage til det jeg vilde sige Dem, nu skal De bare høre alle de Steder jeg har været idag.

Mel. af Lulu: Kloden maatte styrte sammen.

De Andre.

Frøkenen.

De Andre.

Zierlich.

Enhver anden end Peer Madsens vilde have været Peer Gantes Vei, ha, ha, ha! Jeg beundrer Dem, Frøken Trumfmeier, jeg beundrer Dem. Klokken er neppe Eet, og saa meget har De allerede udrettet.

Frøkenen.

Men De maa ogsaa vide, at jeg begyndte min Cours imorges Klokken 7. O for alt det Nyt jeg har hørt og fornummet idag.

Fruen.

Hvad da?

Zierlich.

Hvad da?

Frøkenen.

Tænk bare at Cancellieraad Terp i Gothersgaden gifter sig.

Fruen.

Hvad for noget?

Zierlich.

Er det muligt?

Frøkenen.

Ja det maa De nok sige. Og kan De nu gjætte med hvem? Ja det er utrolig! Med den ældste Datter af Madam Lam paa Vesterbro.

Fruen.

Ih Snak! det er jo smaa Børn!

Frøkenen.

Sagde jeg det ikke nok? Den ældste gaaer endnu til Præsten, hun skal først confirmeres paa Søndag otte Dage. Men ikke desmindre skal hun have været forlovet med Cancellieraaden i tre Maaneder. Jeg hørte det paa Christianshavn; det er utroligt hvad Folk der ere vel underrettede. De veed hvad som foregaaer her i Byen, meget bedre end vi selv. Ja der er saamæn dem der paastaae, at Brylluppet er berammet saa tidlig af visse Grunde, som De nok selv kan gjætte. Men jeg finder det dog rimeligere hvad jeg hørte i et andet Huus paa Christianshavn, at Frue Strøm, som aldrig før har kunnet taale at tænke med mindste Tanke paa at Cancellieraaden skulde kunne faae isinde at gifte sig, nu ikke blot har tilladt dette Partie, men maaskee endogsaa selv stiftet det, fordi hun tænkte, at da han dog vist en Gang gik hen og giftede sig, Knald og Fald over Hals og Hoved, saa var det bedst, om hun sørgede for at han fik saadan en dum Gaas, som denne Pige skal være, for saa kan hun haabe, at han snart bliver kjed af sin Kone, og saa falder han tilbage til Fruen, som hendes gamle Eiendom.

Fruen.

Ja det er ganske rimeligt.

Frøkenen.

Og især naar De betænker at Madam Lam er i de allersletteste Omstændigheder, saa hun maa takke Gud for at faae sin Datter anbragt paa hvilkensomhelst Maade.

Zierlich.

Skulde det være sandt?

Frøkenen.

Men det er saa bekjendt som Strikstrømper. Hun sidder i Gjæld op over Ørene. Hun skylder til Bager, til Urtekræmmer, til Slagter, til Spekhøker; hun har ikke engang betalt sin Huusleie for sidste Halvaar. Tænk engang hvad jeg hørte forleden hos Madam Vinter paa Christianshavn, som boer skraaes over for Vor Frelsers Kirke, at Jomfrue Kleinkopf og Fuldmægtig Steengaard besøgte Madam Lam en Onsdag Aften i forrige Maaned, og saa vilde hun byde dem Theevand, og sendte Bud hen i Urteboden for at kjøbe et halvt Pund Puddersukker, men saa fik hun til Svar af Urtekræmmeren, at hun maatte først betale hvad hun skyldte; før kunde han ikke betroe hende meer. Der er mange Dage hun har ikke en Rigsdaler i Huset.

Trine.

Men kan det ikke undertiden hænde meget skikkelige Folk?

Frøkenen.

Nu snakker den Gaas med!

( det banker paa Døren i Baggrunden.)

Fruen.

Kom ind!

Frøkenen.

Ak det er da fortrædeligt! man har heller aldrig et Øiebliks Ro til at tale sammen.