Ellevte Scene.

Svenden.

Jeg skal hilse saa flittig fra Viinhandler Wassermann, og bede Fruen ikke forsmaae til sin Geburtsdag to Ankere god Medoc.

Fruen

( afsides.)

Min Gud! hvorledes gaaer det til? ( til Svenden.) Hvem er den gode Mand?

Svenden.

Viinhandler Wassermann paa Christianshavn.

Fruen.

Naa saaledes. ( afsides) Skam faae jeg om jeg kan begribe det. ( til Svenden) Jeg beder hilse og takke saameget. - Lille Trine, vil Du laane mig en Rigsdaler endnu, saa gjør det ialt 14 Rdlr. 2 Mk.

Trine.

Gjerne, Frue Bittermandel. ( gaaer ind i Kabinettet.)

Svenden.

Men saa skulde jeg spørge Fruen, om De havde en Kurv at give mig med til at tage Flaskerne i, thi Herr Wassermann havde idag slet ingen Viinkurve tilovers.

Fruen.

Naa det var jo godt at jeg beholdt Madam Rars Kurv, saa kan jeg tømme den og hente Viinflaskerne i den. Og vil De saa bede Herr Wassermann, om han vil gjøre mig den Ære at komme her iaften med Kone og Børn, til Theevand, Concert, Fesperkost, Bal og Souper, Bouillon om Natten, og Kaffe om Morgenen.

Svenden.

Jeg takker paa Herrens og Madamens Vegne, men hvad Madamen angaaer, saa er hun død for over tre Aar siden.

Fruen.

O det gjør mig hjertelig ondt! Men Børn har han dog?

Svenden.

Ja, elleve Piger og sexten Drenge.

Tennemann

( til Frøkenen.)

Gu bevas! Det var faslig många Barn. ( til Svenden.) Har han dem alle med een Hustrue?

Svenden.

Nei han har været givt tre Gange.

Fruen.

Naa saa haaber jeg at see dem alle syv og tyve.

Simon.

Den Viin er min Seel demmelig dir betalt.

Fruen.

O det er jo Børn. De faae bare lidt Smørrebrød og Hindbær-Ædike.

Trine

( som imidlertid er kommen tilbage.)

Vær saa god, Frue Bittermandel.

Fruen

( til Svenden.)

Der, min Ven, har han Drikkepenge; saa stoler jeg paa at han besørger Vinen ordentlig herhen.

Svenden.

Det skal jeg nok, Frue, og maa jeg saa bede om Kurven.

Fruen.

Ja, det er sandt, nu skal jeg gaae og tømme den.

Zierlich.

Nei, dyrebare Frue, berøv ikke Selskabet Deres saa meget attraaede Nærværelse. Jeg gaaer at tømme Kurven. Undskyld blot at jeg i Deres Overværelse trækker min Kjole af, og lægger den ind i Skabet saalænge.

Fruen.

Tag Dem iagt, kast den ikke ovenpaa Wiener-Tærten, som staaer der.

Zierlich

( i det han lægger Kjolen ind i Skabet.)

Gud forbarme sig, hvilken deilig Tærte!

( de gaae alle hen og see den.)

Frøkenen.

Det er et Mesterstykke!

Fugtel.

Et Kunstværk!

Simon.

Hvor har De faaet den fra?

Fruen.

Fra Conditor Papageno, hvis Datter gaaer her i Skolen.

Zierlich

( til Svenden.)

Kom saa! ( gaaer med Svenden.)