forrige næste

Femtende Scene.

De Forrige. En Tjenestepige.

Pigen.

Her er Bud fra Viinhandler Wassermann med Flaskerne.

Fruen.

Hvor er de?

Pigen.

Svenden og to Karle staae her udenfor med dem; han spørger, hvor han skal sætte dem.

Zierlich.

Lad dem kun blive i Kurven. Jeg skal nok selv besørge dem paa deres Plads. Siig til Svenden, at han ikke behøver at opholde sig. ( Pigen gaaer.)

Madam Rar.

Naa jeg vil ikke opholde Dem længere. De har nok at bestille. Jeg kommer igien iaften. Hvad Tid er det?

Fruen.

Selskabet samles Klokken fem.

Madam Rar.

Meget vel. Farvel, farvel! Dersom det var muligt jeg kunde faae min Kurv tilbage i Eftermiddag, saa var det mig kjært.

Fruen.

Den skal blive Dem tilsendt om lidt.

Madam Rar.

Det haster ikke. ( til Frøkenen.) Naa, hvordan blev det med Presenten?

Frøkenen.

Vi tog det Sjal til halvfjerdsindstyve Rigsdaler. Børnene bringe det med iaften.

Madam Rar.

Ja det var ogsaa det rigtigste. Nu farvel! ( gaaer.)

Fugtel.

Jeg maa ogsaa anbefale mig indtil videre. Jeg har endnu nogle Kunder at barbere.

Simon.

Jeg denker, vi gaae allesammen. Det er jo Tid at spise til Middag.

Fruen.

Vil De spise til Middag?

Simon.

Ja det forstaaer sig.

Fruen.

Det gjør vi ikke. Vi har drukket Kaffe. Nu gjemme vi vor Appetit til den gode Souper inat Klokken 2.

Simon.

Nei jeg bedakker mig, solænge kan jeg ikke gaae med en sulten Mave.

Vinke.

Naa kom nu!

TENNEMANN, SIMON, VINKE og FUGTEL ( gaae.)

Fruen

( til Zierlich.)

De bliver dog?

Zierlich.

Ja min bedste Frue, jeg bliver for at gaae Dem tilhaande.

Frøkenen.

Farvel saalænge! Jeg skal endnu informere i Miss Lumpkins Institut, og derefter har jeg et Ærinde i Nærheden af Sølvgadens Kaserne, og det er tilforladelig sandt, jeg skal ogsaa op i Industrien, men jeg er her igjen inden Klokken fem. Jeg spiser heller ikke til Middag. ( gaaer.)

Zierlich.

Hvad mener De, Frue, var det ikke bedst at sætte Kurven for det første her ind i Stuen? Saa kan vi herfra transportere Viinflaskerne ind i Salen, eftersom vi bruge dem.

Fruen.

Jo det var nok det bedste.

Zierlich.

Nu saa vil jeg selv besørge den herind.

Fruen.

Nei det er jo en Skam.

Zierlich.

O ingenlunde. Tillad blot at jeg trækker min Kjole af. ( Trækker den af og lægger den ind i Skabet.)

Fruen.

Og naar De er færdig med det, saa kunde De nok komme ind til mig, for at følge mig et Par Ærinder ud i Byen. Jeg har endnu nogle Smaating at kjøbe ind til iaften.

Zierlich.

Med allerstørste Fornøielse. ( Gaaer.)

Fruen.

Trine! Kan Du endnu laane mig to Rigsdaler?

Trine.

Jeg har endnu en Femdaler-Seddel, den er til Frue Bittermandels Tjeneste.

Fruen.

Nu saameget desbedre, men lille Trine, saa skal Du have nitten Rigsdaler, to Mark i alt. ( Trine gaaer.) Pas saa paa Døren, Constance, mens jeg er ude. ( raaber ud ad Døren i Baggrunden.) Kom saa ind og tag Kaffetøiet ud, og sæt alting i Orden. ( til Constance.) Og lad saa Kurven med Viinflaskerne tømme, og naar den er tom, saa lad Een gaae hen med den til Madam Rar.

Trine

( kommer.)

Vær saa god, Frue Bittermandel!

Fruen.

Tak, mit Barn! ( Gaaer ind i Kabinettet tilhøire.)

( Tjenestefolkene komme ind og rydde op.)

ZIERLICH ( kommer med Kurven, som bæres af et Par Karle, og lader den sætte foran Klaveret. Karlene gaae.)

Zierlich.

Man skal ikke sige om mig, at jeg er storagtig. Gud veed, jeg slider idag som en Hest. Men blot ikke mine gode Klæder tage Skade, saa er det ligemeget. ( Gaaer hen og tager Kjolen ud af Skabet og tager den paa, og gaaer ind i Kabinettet tilhøire. Tjenestefolkene ere imidlertid blevne færdige og gaae.)