Sextende Scene.

Constance. Trine.

Constance.

O Trine, jeg er færdig at gaae fra Forstanden! Hvilken forfærdelig Formiddag!

Trine.

Ja Du har noget at tale om, men hvad skal jeg sige, som saadan har maattet holde her og ladet mig examinere i alle Videnskaber og Kunster?

Constance.

O intet andet end det! Men jeg, som endnu ikke har kunnet komme til at læse mit Brev! ( tager det frem.)

Trine.

Du arme Stakkel! Ja Du er rigtignok at beklage. - Men ere vi nu ogsaa sikkre!

Constance.

Jeg kan ikke vente længere.

Trine.

Skynd Dig da, inden Frue Bittermandel faaer taget sit Tøi paa.

Mel. af Figaros Giftermaal: Su l'aria: Che soave zefiretto.

Trine.

Lad høre!

Constance

( læser.)

»Lad Din Yndlingsblomst Dig minde« -

Trine.

Din Yndlingsblomst Dig minde!

Constance.

»Om den Ven, der har Dig kjær.«

Trine.

Om den Ven, der har Dig kjær!

Constance.

»Blomster spire, Blomster svinde« -

Trine.

Hvordan lød det?

Constance.

»Blomster spire, Blomster svinde« -

Trine.

Blomster spire, Blomster svinde!

Constance.

»Han dog er Dig stedse nær.«

Trine.

Han dog er dig stedse nær!

Begge.

Han dog er dig stedse nær!

Constance.

Vil du læse det, Trine?

Trine

( læser.)

»Lad Din Yndlingsblomst Dig minde« -

Constance

( læser.)

»Om den Ven, der har Dig kjær!«

Trine.

»Blomster spire, Blomster svinde« -

Constance.

»Han dog er Dig stedse nær.«

Begge.

Han dog er{Dig/mig}stedse nær.