Nittende Scene.

SIGFRID ( skjult.) FRUE BITTERMANDEL ( med Briller paa Næsen.) Constance. Trine. Zierlich.

Fruen.

Naa nu skal vi da see.

Zierlich.

Min bedste Constance, det er jo grueligt hvad jeg maa høre om dem. De tager imod hemmelige Breve? ( han vil tage Papiret.)

Constance

( stiller sig i Veien for ham og Fruen.)

O skaan mig, jeg beder Dem! jeg vil tilstaae alt. Det er et Brev, et Vers.

Fruen.

Et Brev! sagde jeg det ikke nok?

Zierlich.

Og ovenikjøbet paa Vers! Nei det er grueligt!

Fruen.

Bekjend strax fra hvem det er.

Constance.

O Gud! fra -

Zierlich.

Fra Snedkeren, jeg veed det, og jeg som har været til Nar og bragt dem det i Bouquetten! Ja jeg skal tilforladelig ikke tiere være Deres Nar, det kan De troe.

Constance.

O jeg beder Dem saa meget, De maa ikke læse det!

Fruen.

Jo min Sjæl jeg vil læse det; troe mig nu, jeg bandede.

Zierlich.

Her hjelper ingen Snak. ( griber Papiret.)

Samme Melodie.

Fruen.

Lad høre!

Zierlich

( læser.)

»For en Vest at repareres« -

Fruen.

En Vest at repareres!

Zierlich.

»Fire Mark betalt til Tak« -

Fruen.

Fire Mark betalt til Tak?

Zierlich.

»Hvorfor skyldigst her qvitteres.«

Fruen. Constance. Trine.

Hvad er dette?

Zierlich.

»Hvorfor skyldigst her qvitteres.«

Fruen.

Hvorfor skyldigst her qvitteres!

Zierlich.

Hvad er det for tosset Snak?

Fruen.

Hvad er det for tosset Snak?

Begge.

Jeg forstaaer ei denne Snak.

Zierlich.

Vil De læse det, Frue?

Fruen

( læser.)

»For en Vest at repareres« -

Zierlich

( læser.)

»Fire Mark betalt til Tak« -

Fruen.

»Hvorfor skyldigst her qvitteres.«

Zierlich.

Hvad er det for tosset Snak?

Alle fire.

Hvad er det for tosset Snak!

Fruen.

Men hvad vil det dog sige? Det er jo ikke andet end en Skrædderregning.

Constance.

Ja Tante, jeg har jo aldrig sagt andet.

Fruen.

Du tilstod jo, at det var et Brev.

Zierlich.

Et Vers!

Trine.

Veed Frue Bittermandel ikke, at Skrædderregninger kaldes Kjærlighedsbreve og Nytaarsvers?

Fruen.

Tie stille! Der er ingen som taler til Dig.

Zierlich.

Men uden Fortrydelse, min smukke Jomfrue, hvor har De faaet den Regning fra?

Trine.

Een af Rullepølserne til Festen iaften var indsvøbt deri, og saa tog jeg den for at have noget at læse.

Zierlich.

Ih Din Strik! naar Du vilde læse, kunde Du da ikke finde en Aand og Hjerte mere forædlende Lecture end denne?

Fruen.

Ja vi har gjort Constance Uret for denne Gang. Men vær nu god igjen min Pige, og pas vel paa Huset, og glem ikke at tømme Kurven og lade den bringe hen til Madam Rar. Jeg vil dog tage Nøglen af Døren. ( lukker Døren tilhøire af og tager Nøglen i Syeposen.) Kom, Herr Zierlich! ( Fruen og Zierlich gaaer ud ad Døren i Baggrunden.)