forrige næste

Syv og tyvende Scene.

ZIERLICH, FRØKEN TRUMFMEIER, HANS og TRINE, ( alle skiulte.) FRUE BITTERMANDEL og EN TJENESTEPIGE ( træde ind ad Døren i Baggrunden.)

Fruen.

Gud hjelpe mig! hvordan hænger det sammen?

Pigen

( grædende.)

Her maa have været en Tyv og stjaalet baade Dyr og Harer og Østers og Æbler og Viindruer og hele Klatten ud af Forstuen.

Fruen.

Men hvorfor har I uforskammede Tøser ikke passet bedre paa?

Pigen.

Ak Fruen kan troe, det er et heelt Complot! der kom en Steen igjennem Vinduet, og saa foer vi allesammen ud paa Gaden, for at gribe ham, som havde kastet den, og i den Tid maa Tyven have seet sit Snit.

Fruen.

Jeg ulykkelige Menneske! Og mine Fremmede, som jeg kan vente hvert Øieblik! Men hvor er da Constance? Hvor er Trine? Er Herr Zierlich endnu ikke kommen, og har ingen seet Frøken Trumfmeier? ( Pigen gaaer grædende bort.) Ja naar Katten er ude, spille Musene paa Bordet.