Ni og tyvende Scene.

Chor.

Fruen.

( afsides.)

Gid de vel var herfra!

Chor.

Fruen.

Chor.

Fruen.

( afsides.)

Gid de var Fanden i Vold!

Chor.

Fruen.

( afsides.)

Chor.

Fruen.

Chor.

En Madame

( med en lille Pige ved Haanden.)

Ak min gode Frue Bittermandel! der paaligger mig en høist sørgelig Pligt at opfylde. Som Moder til dette klodsede Barn er jeg nødt til at være, ikke blot hendes, men alle Børnenes Talsmand i et overmaade ubehageligt Anliggende.

Fruen.

Hvad mener De, gode Madam? Tal De kun uden Forbeholdenhed. Idag er jeg forberedt paa al Slags Confusion og Malheur.

Madamen.

Malheur! ja det er det rette Ord, saadan Malheur kan ikke komme uden fra Fanden selv, som er det Ondes Fader.

Fruen.

Ja det har De saavist Ret i.

Madamen.

Saa Fruen veed hvad det er?

Fruen.

Jeg veed hvad Malheur jeg selv har havt idag, og hvorfor jeg er nødt til at gjøre Selskabet en Undskyldning.

Madamen.

Det træffer sig besynderligt, thi Selskabet, i det mindste Ungdommen deraf, har en Undskyldning at gjøre Dem.

Fruen.

O jeg beder Dem, De har saamæn intet at undskylde.

Madamen.

Jo saamæn har vi saa.

Fruen.

Nei saamæn har De ikke.

Madamen.

Jo gu har vi saa, vil De nu bare høre. Vi havde kjøbt et Sjal til 70 Rdlr. .......

Fruen.

Ja det veed jeg.

Madamen.

Veed De det?

Fruen.

Ak nei, jeg fortalte mig, jeg vilde sige, det er ikke noget som behøver at undskyldes. Et Sjal til 70 Rdlr. er meer end godt nok til mig, jeg forlanger intet dyrere, jeg er ikke saa stor paa det.

Madamen.

Ak ja, Frue, men De faaer det ikke.

Fruen.

Ikke det?

Madamen.

Nei hør bare. Børnene trak Lod om hvem af dem der skulde overrække Dem Sjalet tilligemed et af Herr Zierlich forfærdiget Digt i denne Anledning. Loddet traf min keitede Karoline, og tænk engang, saa kaster den tossede Tøs ( hun brister i Graad.) baade Sjal og Digt i Rendestenen. Dit vanartige Barn! ( Barnet græder.)

Fruen.

Naa paa den Maade er vi da qvit; thi jeg maa til Gjengjæld sige Dem, at vor hele Aftensmad er bleven stjaalen, og at næsten alle mine Dilettanter have faaet Forfald, saa vi faae hverken Mad eller Concert eller Bal.

Alle.

Aa!

Børnene.

Sikke noget! ( de græde.)

Fruen.

Naa græd ikke, I Guds Unger, græd ikke! Nu skal I faae Kage. ( vil aabne Skabsdøren.) Den er slaaet ilaas. Hvis jeg nu ingen Nøgle har, saa kan jeg ikke engang skaffe jer Kage. ( søger.) Alting er ogsaa ligesom forhexet idag. - Her er den, nu skal I see Løier. ( aabner Skabet, Frøken Trumfmeier træder ud, holdende Tørklædet for Ansigtet.) Hvad seer jeg!

Børnene.

Frøken Trumfmeier!

Fruen.

Hvad gjør De derinde?

Frøkenen.

O jeg er saa undseelig. Jeg vil sige Dem Sandheden, mit Skobaand var gaaet op, og saa gik jeg ind i Skabet for at binde det, og saa kom der een og slog Døren i. Af Skamfuldhed turde jeg ikke raabe paa Hjelp.

Børnene.

Kage, Frue Bittermandel!

Fruen.

Nu skal I faae den, I smaa Lam! ( gaaer ind i Skabet og faaer Zierlichs Kjole i Haanden.) Men hvad er det?

Børnene.

Herr Zierlichs Søndagskjole!

Madam Rar.

Hvad gjorde De med den, min bedste Frøken?

Frøkenen.

O jeg har slet ikke seet den!

Madamen.

Det er meget ubehageligt for Dem, saaledes at findes indelukket med en Mandfolkekjole.

Fruen.

I skal ikke tale derom, Børn!

Frøkenen.

Jeg forgaaer af Bludsel.

Simon.

Ei was! den Kjole kan min Seel ikke skade Deres gode Renommee.

Børnene.

Kage, Frue Bittermandel!

Fruen.

Naa nu skal jeg hente den. ( gaaer ind i Skabet, og kommer ud med Fadet, som er næsten tomt.) Hvad seer jeg! ogsaa dette! Herre Gud, Frøken! hvorfor har De spiist den Kage?

Frøkenen

( brister i Graad.)

Jeg skulde have spiist Kagen! Hvor kan De sige mig saadant noget i mit aabne Ansigt! Jeg har ikke seet den, ikke tænkt paa den. Jeg veed ikke hvem der har været ifærd med den.

Fruen.

Nei saadan Confusion har jeg aldrig seet Mage til. Der, Børn, har I Resten. ( Børnene spise Kagen.) Men hvor er Constance? Hvor er Herr Zierlich? Hvor er Trine? Der maa jo dog nogen af dem vide Besked. ( raaber ved Kabinetsdøren.) Constance, er Du der? - Hvor Pokker kan hun være? Jeg vil hente min Hovednøgle.