Forerindring.

Den Bebreidelse, som en og anden Læser af dette Skuespil muligviis vil gjøre dets Forfatter, at han har villet støde til Vognen, som allerede hælder, maa jeg forekomme ved at anmærke, at jeg alt havde skrevet denne Comødie i sin oprindelige Form for et Aar siden, da endnu næsten ingen offentlig Stemme havde fordristet sig til at afvige fra den almindelige Mening om den Publikums Yndling, som har givet Anledning til en stor Deel af den heri anvendte Satire.

Desuden vil enhver, som blot med meer end almindelig Opmærksomhed læser min Comødie, tilstaae, at Hensigten med dens satiriske Vaaben ikke er at ramme hin Publikums Yndling selv, men kun hans Publikum.

Det vil da saaledes neppe kunne bebreides mig medrette, at jeg udgiver den nu forandrede og Omstændighederne mere tillempede Comødie et Aar for sildigt; tvertimod ansaae jeg det selv for nødvendigt, at den samme festlige Aarstid, som begeistrede Digteren til at skrive, maatte vende tilbage, og fornyet oplive Publikum, før jeg turde udsende mit begeistrede Spøg i den kolde, alvorlige Verden.