Sjette Scene.

Sophie.

En Fremmed?

Hammer

(sagte til Sophie.)

Det er Frieren!

Sophie

(sagte.)

Det er ikke muligt!

Hammer.

Som jeg siger Dem. For Himlens Skyld! gjør nu, som jeg har bedet Dem om! Fra mit Værelse vil jeg kunne høre hvert Ord, og jeg forsikkrer Dem, at dersom De ikke opfylder min Begjæring, saa -

Sophie.

Hvad saa?

Hammer.

Ja saa troer jeg, at jeg skyder mig en Kugle for Panden!

(Løber ind i sit Værelse, men holder Døren paaklem, og lytter til Samtalen.)

Sophie.

Ih! Gud forbarme sig! ... Saa hør dog! ... Han er allerede væk! .. Men han holder Døren paaklem, han staaer og lytter .... Hvad skal jeg dog gjøre? ... Det vil blive en underlig Samtale.

Link

(afsides, idet han betragter hende.)

Det er saagu et vakkert Pigebarn. Nu gjælder det at tage Mod til sig.

Sophie

(afsides, idet hun betragter Link.)

Min Gud! hvilket besynderligt Udseende! Det er mig næsten ikke muligt at bare mig for at lee.

Link

(idet han bukker for Sophie.)

Min høistærede Jomfru veed sagtens nok, hvem jeg er.

Sophie

(afsides.)

Her kan jeg med god Samvittighed føie Hammer i hans Ønske. (Høit, til Link.) Nei.

Link.

Herr Justitsraaden har dog udentvivl underrettet Jomfruen om, at en vis Person .... i en vis Anledning ..... vilde tage sig en vis Frihed ..... jeg mener, vilde gjøre Jomfruen sin ærbødigste Opvartning.

Sophie.

Nei.

Link.

Ikke det?

Sophie.

Nei.

Link.

Det er da høist besynderligt. Mig har han skrevet til, at Jomfruen var foreløbigen underrettet om mit Andragende. Det kan jeg ikke forstaae; forstaaer De det?

Sophie.

Nei.

Link.

Det kan jeg tænke! Saa har han da naturligviis heller ikke sagt Dem mit Navn eller min Stand?

Sophie.

Nei.

Link.

Ak, min bedste Jomfru! Saa staaer jeg her i en ganske besynderlig Stilling. Forkundskaberne mangle, og jeg nødes til at begynde min Beretning forfra, ligesom man begynder Historien med Verdens Skabelse .... De leer; ja men saaledes er det; det vil blive noget vidtløftigt, og jeg er desværre ikke uden Frygt for at min Vidtløftighed vil kjede Dem.

Sophie

(forsikkrende.)

Nei!

Link.

O Gud velsigne Dem! Deres Svar giver mig Mod. Seer De da, min meget ærede Jomfru, mit Navn, uden at rose mig, er Link.

Sophie

(spørgende.)

Nei?

Link.

Jo tilforladelig. Hvad min Stilling anbelanger, da er jeg Klokker.

Sophie

(med Forundring.)

Nei!

Link.

Jo, jeg er saamænd; Klokker ved Kirken i Grenaa. Ja, Jomfruen veed da vel sagtens, hvor Grenaa ligger.

Sophie

(langsomt trækkende paa Ordet, som om hun besindede sig.)

Nei.

Link.

I Jylland min bedste Jomfru, lige paa Østkysten. Byen er ikke stor, men der findes adskillige velhavende Familier, og jeg er desuden vel anskreven hos dem, jeg er ikke uden Anseelse i Byen, saa at jeg visselig ikke kan klage over mine aarlige Indtægter.

Sophie

(spørgende.)

Nei?

Link.

Det er jo rigtignok ingen høi Stand at være Klokker.

Sophie

(med et Suk.)

Nei.

Link.

Men Alt kommer da heller ikke an paa Høihed og Glands.

Sophie

(forsikkrende.)

Nei!

Link.

Og hvad Klokker-Embedet angaaer, saa har det den Behagelighed, at Forretningerne ere faa, men Indtægterne temmelig mange. Derfor er det hvad man kalder et fedt og mageligt Embede, og De har vel ogsaa nok hørt hvad man siger om en Klokker?

Sophie.

Nei.

Link.

Ja, man siger nu saa Meget. Jeg vil ikke tale om, at det er en stor Fornærmelse at kalde en Mand Klokker, naar han ikke er det; men naar han derimod virkelig er Klokker, kan det naturligviis ikke være nogen Fornærmelse at kalde ham saa.

Sophie

(som i Udraab.)

Nei!

Link.

Men det var ikke Det, jeg vilde sige. Nei, man har et andet Ord, som lyder:

»En Klokker sove kan i Ro til Klokken ti.«

Kjender De det?

Sophie.

Nei.

Link.

Det staaer i Peder Paars. Har De ikke læst Peder Paars?

Sophie.

Nei.

Link.

Maaskee De ikke finder Smag i Holberg?

Sophie.

Nei.

Link.

Det kunde jeg nok tænke. (Afsides.) Det er en dannet Pige; det er godt at mærke paa hendes Conversation. (Til Sophie.) Og hvad nu vore Kirkeklokker i Grenaa anbelanger, saa maa jeg tage mig den Frihed at sige Dem, at det er noget nær de bedste i hele Jylland. De har en Klang! O det vilde fryde Dem i Hjertet, om De kunde høre dem! De kan troe, jeg føler mig stolt, hver Gang jeg ringer med dem.

Sophie

(spørgende.)

Nei?

Link

(begeistret.)

Jo!

Link.

Hammer

(i Døren.)