Tolvte Scene.

Gamstrup.

Kom hid, Jomfru, og see mig lige ind i Øinene! - Jo, det er rigtignok nette Historier, jeg maa høre om dig! Hvorledes har du begegnet denne Mand?

Sophie.

Denne Mand? Hvorledes skulde jeg have begegnet ham?

Gamstrup.

Ja, det er netop Det, som jeg spørger dig om.

Sophie.

Jeg forstaaer Dem ikke, kjære Onkel! Denne Mand har jeg jo aldrig seet før i dette Øieblik.

Link

(afsides.)

Naa, hun kan rigtignok lyve, som det var prentet.

Gamstrup.

Hvad for Noget? Ikke seet ham? Troer du, at du kan dreie mig den Knap?

Sophie

(efter at have betragtet Link nærmere.)

O jeg beder om Forladelse! Det er jo Klokkeren fra Grenaa!

Gamstrup.

Naa, saa nu vaagner Hukommelsen?

Link

(afsides.)

Nu fik hun Øinene op.

Sophie.

Men Gud bevares! De er jo reent ukjendelig. Hvad er det for en Forandring, der er foregaaet med Dem?

Link.

Med mig?

Gamstrup.

Med ham?

Sophie.

Jeg veed ikke, men De er aldeles forandret .... O, nu har jeg det! De har skiftet Kjole.

Gamstrup.

Det er saagu sandt! det har De jo ogsaa.

Link.

Aa ikke Andet end Det!

Sophie.

Ikke Andet? Det gjør meget til Sagen.

Link.

Det var min Frierkjole, som jeg før havde paa. Nu er der ingen Grund til at slide paa den.

Gamstrup.

Ligemeget med Klæderne! Men nu spørger jeg dig, Jomfru Næsviis, hvorfor har du havt denne respectable Mand til Nar?

Sophie.

Jeg?

Gamstrup.

Nei see, hvor hellig hun kan gjøre sig! Har du ikke over hundrede Gange sagt Nei til ham? og har du ikke svart Nei paa Alt hvad han sagde til dig, paa Alt uden Forskjel?

Sophie.

Det veed jeg virkelig ikke.

Gamstrup.

Ja, men jeg veed det, og mig skal du ikke kunne tage ved Næsen. Jeg veed ogsaa ret vel, hvad det er, som sætter dig Fluer i Hovedet. Det er den unge Logerende, som stikker bag ved alt Dette; han gaaer og smidsker for dig; og du er taabelig nok til at lade dig bedaare af hans prægtige Ord.

Sophie.

Men hvorledes kan De troe ....

Gamstrup.

Snik Snak!

Link

(afsides.)

Hammer! Skulde det være muligt?

Gamstrup.

Men der skal aldrig i Evighed blive et Par af jer. Han eier ikke en Skilling, med mindre han gifter sig med sin Cousine, efter Faderens Villie, men det vil Fyren ikke, og dersom han vilde det, saa kunde du da ligesaalidt faae ham. Og nu skal jeg sige dig Noget: Jeg vil ikke have ham længere her i Huset; han skal være saa god at flytte; jeg har al Grund til at bede ham fortrække, thi det er idag den første i Maaneden, og han har endnu ikke betalt sin Leie.

Sophie.

Men kjære Onkel, det er jo endnu ikke Middag; han kan jo betale endnu.

Gamstrup.

Nei, saadanne Affairer afgjør man om Morgenen. Den Logerende, som ikke er accurat i den første Maaned, han bliver det saamænd aldrig.

Link.

Da maa jeg dog sige, at De vist gjør ham Uret heri. Saavidt jeg veed, har han Orden i sine Affairer, og er ogsaa ved Penge.

Gamstrup.

Naa, vil nu ovenikjøbet De tage ham i Forsvar?

Link

(som imidlertid er gaaet til Vinduet.)

See, der kommer han! Nei, hvor han farer ned ad Gaden lige hen imod Huset!

Gamstrup.

Ja, lad ham kun fare ind i Huset! han skal snart fare ud af det igjen ..... Funtus! der falder mig Noget ind! ... Sophie, bliv her og tag imod ham; Link og jeg gaae ind her i Værelset, og lytte til jeres Samtale. Og hør nu hvad jeg befaler dig: Du siger ikke et Ord til ham, undtagen »Nei!« Paa Alt hvad han siger til dig, svarer du Nei og Nei og Nei, og ikke Andet end Nei! Nu vil jeg dog med egne Øren høre, om det er sandt, at du kan hjelpe dig med det ene Ord.

Sophie.

Men bedste Onkel ....

Gamstrup.

Ikke et Muk! jeg viger ikke fra min Villie. Og dersom du siger et eneste Ord til ham foruden »Nei,« saa kommer jeg frem, og dreier Halsen om paa dig.

Link.

Hvad er det nu værdt, Hr. Justitsraad? ....

Gamstrup.

Stille! saadan skal det være .... Der er han! Kom, Hr. Link! kom!

(Trækker Link ind i Værelset paa venstre Haand.)