Tredie Scene.

Keiser.

Salve, aestumatissime collega! ornatissime, doctissime, juris studiosissime juvenis!

Trop.

Aa gaae Fanden i Vold med Jeres Latin! Jeg er ør nok i Hovedet af alt det Pluddervelsk, jeg maa høre herude den ganske Dag.

Keiser.

Hvi saa?

Trop.

Taskenspiller-Fransk, Rytter-Italiensk, Tyroler-Tydsk, Vaffel-Hollandsk, Jøde-Polsk, beaumonde-Dansk, Abekatte-Sprog og Papegøie-Dialect. Man kommer ingen Vei her, med mindre man har et babylonisk Lexicon og en Beskrivelse over Noæ Ark.

Keiser.

Tør jeg da spørge høistærede Collega, hvad han egentlig vil herude?

Trop.

Collega? hm! (idet han lægger Hat og Stok bort, og tørrer sig om Panden.) De kan troe, jeg har nok at bestille her; det er saamæn ikke for min Fornøielses Skyld jeg er her.

Keiser.

O det gjør mig hjertelig ondt at høre!

Trop.

De kan troe, naar det ikke var for Examens Skyld, saa satte jeg ikke mine Been her.

Keiser.

Hvorledes? Hørte jeg ret? Det er for at kunne læse til Examen i landlig, uforstyrret Ro, at høistærede Collega er flyttet herud?

Trop.

Ja, gjør De Dem kun lystig. Den veed bedst hvor Skoen trykker .....

Keiser.

Som har Støvlen paa. Ikke sandt? Har maaskee høistærede Collegas Manuducteur taget sit Sommerqvarteer herude, og derved sat Dem i den Nødvendighed at maatte følge med, studiorum causa?

Trop.

Nei han har ikke. Men, siden De vil vide det: for at kunne betale Manuducteur, maa jeg først fortjene Penge.

Keiser.

Altsaa Collega fortjener Penge i Dyrehaven? Hvilket misundelsesværdigt Lod! Jeg og alle andre blive af med vore Penge, naar vi komme herud, men Herr Studiosus Trop speculerer herude og vinder.

Trop.

Aa, Studiosus hid og did! De behøver slet ikke at lade mig høre, at jeg endnu ikke er Candidat. Chi va piano, va sano.

Keiser.

De kan ogsaa Italiensk?

Trop.

Ja det Ordsprog har jeg lært af Madam Voltisubito.

Keiser.

Hvad hører jeg? De staaer i Forbindelse med denne elskværdige Beriderske, som har udsmuglet af Kjøbenhavns Fæstning saa mangt et Hjerte og saa mangen Bankoseddel.

Trop.

Ja, men det taler vi ikke om. De skal ikke gjøre Nar af mig. Jeg kunde for længe siden havt dansk juridisk Examen med Characteer Beqvem, men det vilde jeg ikke.

Keiser.

Fy! det havde været en Fornærmelse mod Kongens latinske Undersaatter.

Trop.

Jeg kan, hvad Øieblik det skal være, skaffe Attest paa, at jeg har været nær ved at tage latinsk juridisk Examen. Det er jo dog noget.

Keiser.

Det er i alle Maader ligesaa godt, som om De virkelig havde taget den.

Trop.

Saa? Mener De det? Ja, jeg skal nok faae den endnu! Naar jeg engang gaaer op, saa kan De troe, jeg veed ogsaa lidt mere om Tingene, end disse nymodens lette Studenterdukker, som blive saa vindige af at gjøre Exercice.

Keiser.

Naa, godt Ord igjen! Lad os ikke mundhugges! Vi ere jo confratres, musarum alumni. Jeg seer Tingen fra den rette Side. Jeg mener, at Herr Trop, for at kunne vedblive at være Student, som er det første man kan være paa Jorden, opsætter at tage Examen. Nu, saa skal han ogsaa i Evighed aldrig kaldes Philister, men stedse regnes med til Musatræets unge Skud. Kom, lad os drikke et Glas Viin paa den Forklaring!

Trop.

Et Glas Viin? saamæn!

(De sætte dem ved Bordet.)

Keiser.

See her, dette Glas er reent, ja bedre end reent; thi den smukke Rose har drukket deraf.

Trop.

Rose! see, see!

Keiser.

Er det ikke en smuk Pige?

Trop.

Jo, saamæn er hun saa.

Keiser.

De smukke Pigers og Jurisprudensens Skaal! Skal vi slaae dem sammen i eet Glas?

Trop.

O ja! de gjør hinanden saavist ingen Skade.

(De klinke.)

Keiser.

Lad nu Bacchus aabne vore Hjerter, og fortæl mig hvad De bestiller herude.

Trop.

Ja, det er saamæn ingen Hemmelighed. Det er for Pryssings Regning jeg ligger her.

Keiser.

For Pryssings?

Trop.

Er det ikke ogsaa for hans Regning at De er her?

Keiser.

Jeg?

Trop.

Ja vist, De har et godt Øie til Jomfrue Semprififa.

Keiser.

O kald hende ikke saadan. Hun hedder slet og ret Viva.

Trop.

Jo Gu' hedder hun Semprififa. Jeg kan bevise det ved Kirkebogen, at Faderen, som er en Flynder, imellem os sagt, og som forstaaer sig ligesaa meget paa fremmede Sprog, som en Bonde paa Agurkesalat, har ladet hende døbe ovre i Jylland, med det barbariske Navn. Det skulde nu være saa stort.

Keiser.

Hun hedder Viva.

Trop.

Ja, jeg veed saamæn nok hvad hun hedder. Nu kommer Touren til mig at drille Dem, Herr Keiser.

Keiser.

Ligemeget! Men i hvad Ærinde er De her for Pryssing?

Trop.

Det er nok første Gang, De er i Dyrehaven i Aar, siden De ikke veed det, for det er da bekjendt herude over det hele Folkefærd.

Keiser.

Nu da?

Trop.

Seer De, Pryssing er en Nar som har sat alle sine Penge til ved at ville være Forlægger af smaa kritiske og æsthetiske Skrifter; han har næsten intet meer at bestille som Bogbinder; han er nær ved at gaae Fallit.

Keiser.

Ja, det veed jeg.

Trop.

Nu tænker han at den ene Daarskab skal bøde paa den anden, og har besluttet at udgive et Ugeblad, for at hjelpe sine Financer paa Fode. Men da vi allerede har saamange ypperlige Blade, saa er han bange for at han ikke kan hamle op med de andre, hvis han ikke leverer Kunstkritiker og Recensioner.

Keiser.

Naa?

Trop.

Og da der nu ikke er Theater i Byen i Sommermaanederne, saa har han faaet i Sinde at give Kunstkritiker over alle Kunsterne i Dyrehaven, og saa betaler han mig en Rigsdaler om Ugen for at ligge herude og skrive dem.

Keiser.

Det er originalt.

Trop.

Og jeg tænker som saa: Du kan jo sagtens tjene de Penge; siden kan Du læse desmeer, for at faae Examen og komme i Embede. Har det allerede varet saalænge dermed, saa kan det vare Dyrehavstiden endnu.

Keiser.

Forstaaer sig.

Trop.

Men han er en skammelig Betaler; han skulde betale mig forud hver Uge, det er Accorden, men ikke desmindre skylder han mig nu to Rigsdaler. Ja, ja, han kommer herud i Eftermiddag. Han skal sandelig blive nødt til at punge ud.

Keiser.

Ja det er ikke meer end billigt.

Trop.

Mel. af Lønkammeret: Hør Skjønne, hvis I prøve vil.