DE Forrige. Rose (med et malet Skilt i Haanden.)
Rose.
Herr Trop, der staaer en Mand derude og paastaaer, at De har bestilt dette Skilt hos ham. Det nytter ikke, at jeg siger ham, det maa være en Feiltagelse; han bliver ved at paastaae, at De har bestilt det.
Trop.
Lad mig see! Jo, det er rigtigt.
Rose.
Naa saa er det dog til Dem?
Trop.
Ja det er, mit Barn.
Rose.
Saa De vil vise et Dyr frem?
Trop.
Ja jeg vil.
Keiser
(tager Skiltet og betragter det.)
Et Dyr?
Trop.
Er Herr Pelt derinde?
Rose.
Nei, han er gaaet et Øieblik bort.
Trop.
Naa, ja, det er det samme. Han veed Beskeed, han har givet mig Lov til at forevise det her i Teltet.
Keiser
(læsende Skiltet.)
»Her forevises et sjeldent Dyr. Første Plads een Mark, anden Plads otte Skilling, tredie Plads gratis. Notabene, Børn betale det halve.« - Hillemæn! De vil faae mange Børn paa tredie Plads!
Rose.
Nu saa vil jeg gaae ud og sige til Manden ...
Trop.
Ja, siig ham kun, det er rigtigt. Hvad Betalingen angaaer, saa veed han Beskeed.
(Rose gaaer.)