De Forrige. Pryssing. Viva.
Mel. Themaet af Carnavalet i Venedig.
Pryssing.
Trop.
Pryssing.
Trop.
(Pryssing tager Papirerne og læser; Keiser springer op og iler hen til Viva, som staaer noget bag ved de Gamle.)
Keiser.
Viva.
Trop
(trækker Keiser i Kjolen.)
Pryssing
(læsende.)
Trop.
Pryssing.
Trop.
Keiser og Viva.
Keiser og Viva.
Pryssing
(givende Trop Papirerne.)
Trop
(afsides.)
(Keiser sætter sig paa sin forrige Plads, tager en Bog op af Lommen og læser. Viva nærmer sig de andre.)
Pryssing
(til Trop.)
Kjender han det Menneske, som sidder der og lader som han læser?
Trop.
Lader? Jeg troer, han læser virkelig.
Pryssing.
Det troer jeg neppe. Kjender han ham ikke?
Trop.
Nei, jeg gjør saamæn ikke.
Pryssing.
Det er en Student, som hedder Keiser.
Trop.
Saa? Ja det er meget muligt. Jeg er ikke pligtig at kjende alle Studentere.
Pryssing.
Det er en Laps, en Vindbeutel.
Trop.
Ja han seer ud til allehaande.
Pryssing.
Viva! - Naa, er Du der? Gaae ikke for langt bort, mit Barn! hold Dig her i Nærheden.
Trop
(afsides til Viva.)
Bryd sig om ingen Ting, Jomfrue; jeg skal nok holde den Gamle med Snak.
(Viva giver Keiser et Tegn, og gaaer ud igjennem Teltet til Promenaden. Han følger efter.)