Fjortende Scene.

Trop. Ledermann. Klatterup.

Ledermann.

Lad os tage Pl-Plads.

Trop.

Med Fornøielse. (De sætte sig, spise og drikke.)

Klatterup.

For at komme tilbage til Pryssing, han har allerede for længe siden givet Literatussen og mig hver en Vexelobligation for det vi have tilgode. Imorges var den udløbet. Vi præsenterede den, men han var ikke i Byen; de sagde endog, at han var taget i Dyrehaven. Det kan jeg dog ellers neppe troe, at han skulde turde vise sig herude under saadanne Omstændigheder.

Trop.

Nei, det tør han vist ikke.

Klatterup.

Ja, for vidste jeg, at han var her, saa skulde han rigtig nok see Løier.

Ledermann.

Hv-hva-hvad er det?

Klatterup.

Vi tale om Pryssing.

Ledermann.

Ja det er en st-stor Kjæ-Kjæ-Kjæltring. Lad os ikke tæ-tæ-tænke mere paa ham. Fo-Fo-Forfa-fa-fatterskabet leve!

Klatterup.

Ja den Skaal drikker jeg med. (de klinke.) Hvor skjønt, hvor opløftende at see to store Mænd i samme Fag gjensidigen at lade hinanden vederfares Ret, uden smaalig Jalousie! (til Ledermann.) Hørte De, hvad jeg sagde, Herr Literatus?

Ledermann.

Jo jeg gjo-gjorde, Hr. Klat-Klat-Klatterup!

Trop.

Men Herr Ledermann og jeg staae aldeles ikke hinanden i Veien.

Ledermann.

Nei, paa ingen Maa-Maade. De har valgt det Æsth-Æsthetiske, det Krit-Krit-Kritiske.

Trop.

De derimod det Statsoeconomiske, det Almeennyttige, det til Borgerheld sigtende .....

Ledermann.

Jeg le-le-lever af at gjøre op-op-gjøre op-opmærksom paa Mis-Mis-Misbrug.

Klatterup.

Ganske rigtig! hver har sit særskilte Fag. Af begges forenede Bestræbelser vil der fremgaae en høi Grad af almeen Oplysning og almeen Velstand.

Mel. Malborough i Leding drager. (Under denne Sang spiser og drikker Ledermann meget graadig.)

Trop.

Naar jeg til Kilden drager ....

Ledermann.

Hvad beha-ha-ha- hvad behager?

Trop

(høiere.)

Naar jeg til Kilden drager,

Er det for Kunst og Smag.

Klatterup

(til Trop.)

Ja vist, men Kunst og Smag

Er ei vor Naboes Fag.

Naar han sig hid umager ....

Ledermann.

Hvad beha-ha-ha- hvad behager?

Klatterup

(høiere.)

Naar De Dem hid umager,

Er det en anden Sag.

(til Trop)

Han seer paa Brød, paa Smør,

Han modig nævne tør

Den Taxt som hver en Bager ....

Ledermann.

Hvad beha-ha-ha- hvad behager?

Klatterup

(høiere.)

Den Taxt som hver en Bager

Og Kromand følge bør.

(til Trop)

I Kjøbenhavn saa net

Han passer Fortougsret,

Og tidt i Bladet klager ....

Ledermann.

Hvad beha-ha-ha- hvad behager?

Klatterup

(høiere.)

De tidt i Bladet klager

Paa Rendestenens Bret.

(til Trop)

Han agter paa hver Støi,

Hver Lygtepæl, hver Fløi,

Og skarpt for Øie tager ....

Ledermann.

Hvad beha-ha-ha- hvad behager?

Klatterup

(høiere.)

De skarpt for Øie tager

Befalte Ringetøi.

Klatterup og Trop.

Saa har enhver sit Fag:

De/Jeg}har Kritik og Smag,

Men Ledermann paatager ....

Ledermann.

Hvad beha-ha-ha- hvad behager?

Klatterup og Trop

(høiere.)

Men De Dem helst paatager

Vor Borgerfriheds Sag.

Klatterup.

Begge Forfatterne leve! Herr Literatus! (klinker med ham). - Herr Trop! (klinker med ham.)

Ledermann.

Tak, Herr Klat-Klat-Klatterup!

Trop.

Meget forbunden.

Ledermann.

Gid der dog vilde pa-pa-pa-pa-passere nogen Uorden herude, for at vi kunde faae no-noget at kla-klage over i Bla-Bla-Bladet.

Klatterup

(til Trop.)

Har De ingen løbske Heste seet?

Trop.

Nei, ingen andre end min Pegasus.

Klatterup.

Ingen Luxus i Tjenestepigernes Dragt?

Trop.

Nei, jeg synes de har snarere for lidt end for meget paa.

Ledermann.

Hvad-hvad er det?

Klatterup

(høiere.)

Vi tale om Luxus i Klædedragten.

Ledermann.

Ja den st--stiger bety-bety-betydelig.