»Ja ja,« sagde Gud, »det skal nok ske.
Adam, nu skal du aldrig le.
Det er din første plage.
c1r|Du adlød din hustru mere end mig
da hun rådede dig til løgn og bedrag,
du skal have vældig fattigdom.
Nøgen og barfodet skal du gå rundt,
du skal skaffe din føde med stort besvær,
og du skal sørge og græde.
Verden skal være imod dig
fordi du lod dig bedrage af kvinden,
og øjnene skal du væde.
Både stok og sten skal være imod dig
til du igen forvandles til jord,
og vand og luft tillige.
De børn du herefter avler,
skal fylde den vide verden,
men de bliver aldrig rige.
Så længe du lever, skal regnen ikke
få jorden til at gøre gavn;
det sker for din forseelses skyld.
Af tørst og sult med frost og kulde
skal din krop blive ganske fuld
indtil du nærmer dig døden.
Du skal ikke spise ved noget bord,
Adam, for du har handlet forkert;
ikke sove på din side
på nogen seng i hele dit liv.
c1v|Hus eller hjem skal du ikke have,
hele din tid skal du slide.
Med arbejde, smerte og hjertesorg
skal du skaffe dig dit daglige brød,
og dine efterkommere også.
Sådan har du sat alverden i nød,
det skete på opfordring fra en kvinde,
til ringe gavn for jer begge.
Adam, gå bort, du kender din dom!«
Straks trådte kvinden hen til Vorherre;
hun kunne ikke svare meget.
»Du er,« sagde Gud, »det værste
som nogen kan finde i verden;
jeg vil ikke skåne dig.
