¶ Imprecationes mulieris.

Ieg wil tig swodanæ gaffuer giffuæ
vnder mandzens macht tha scalt thu bliffuæ
offuer tig scal han waræ herræ      i.
Al tijd scal han legghæ ther paa wind
at swichthæ thit ondhæ haardhæ sind
eller i faræ baadhæ werræ

Thu scalt arbeygdhæ med rock och teen
eller han slaer sønder baadhæ ryg och been
om thu wilt hannum ey lydhæ
Uarer med fred thet staar ether wæl
tha leffuæ i samen med ræth och sckiæl
c2r|thet scal ether ey fortrydhæ

Thin sckyld findes meer end adam brød
thi scalt thu wordhæ bleg och rød
nar thu thinæ børn scalt fødhæ      ij.
Aff twang och nød som thu scalt lidhæ
for sandt thu scalt tha geldhæ widhæ
thu taaldt baadhæ wee och mødhæ

Aff sorg thinæ tænder gaa til hobæ
ioduth och wee mwnæ thu tha robæ
then tijd scal wordhæ tig banghæ      iij.
Thu wildhæ tha hælder waræ død
end taalæ swodan bitther nød
om daghenæ wordhæ noghet langhæ

Allæ qwindffolk som børn scullæ fødhæ
the mwghæ alt taalæ swodan mødhæ
fuld saaræ the offuer tig kæræ
Haffdhæ thu ey syndhet med thin vsnildhæ
then tijd thu æbled ædhæ wildhæ
nød haffdhæ ey kommet hæræ

Thu scalt vpffyldes med wee och twang
och tidhen scal wordhæ tig gansckæ lang
swo scalt thu thet forstandhæ      iiij
At taalæ then nød som thu scalt haffuæ
for syndhen thu giordhæ: aff legoms plaffuæ
thet spørs offuer allæ landhæ

c2v|Ieg haffuer forbandhet ether allæ
tree
swo ether kan aldrig løckæ sckee
gaar hijd nw allæ til lighæ
Thu dieffuel gack bort aff paradijs
thu swegst adam tog han war wijs
bort hædhen scalt thu wighæ

I ormæ lighæ haffdhæ thu tig sckapt
wisthæ thu ey wæl thu wasth fortapt
end solen wasthw fæddræ
At thu haffdhæ bleffuit vti hælffuedes glødhæ
och taaled ther twang med pynæ och mødhæ
thet haffdhæ wareth møghet bæddræ

End thu scullæ swighæ thessæ twendhæ folk
och kommæ al wærdhen vti kwmmer och wolk
forbannedhæ wordhæ thinæ stwndhæ
Lad mig tig aldrig meræ see
far bort til hælffuedes twang och wee
thi thu æsth ond aff grwndhæ

Adam tænchthæ paa hwad han wildhæ gøræ
thet gud sagdhæ ormen kwnnæ han wæl høræ
han ræddes for gudz wredhæ
Misckwndelighæ herræ tha giff mig dom
mig war i mod ieg foræ tig kom
thu stander alt nw til redhæ

At dømæ mig for myn sckyld och brødhæ
c3r|ieg wed thw wilt mig saaræ hødhæ
gør thet med twcht och æræ
Driff mig ey aff thennæ stæd
lad mig hær bliffuæ och eua med
hær wildhæ wij gernæ bliffuæ

At bæddræ thet wij haffnæ mod tig brot
thet tychthæ mig waræ nytthæ och got
wildhæ thu tig ther til bøghæ
Kwnnæ wij ey meræ aff himmerighæ faa
end thennæ stæd wij standhæ vpaa
wij ladhæ oss ther med nøghæ

Adam och eua gaar baadhæ hijd
ether staar nw foræ en ynckælig tijd
thet maa ey andhet wæræ
Huad i haffuæ brøt ethers gud i mod
thet faa i næppelighen nogher tijd bod
paradijs scullæ i ombæræ

Adam gack fram thu fwlæ mand
then syndughæ qwindhæ tag med thin hand
gaar wd til wærdzens mødhæ
Himmel och iord maa hær foræ grædhæ
allæ the som sckabes theres øgnæ wædhæ
och solæn maa ther foræ blødhæ

for gang som adam och eua the
gaa
gud ladhæ thet foræ thcres synder staa
c3v|begynthæ tha baadhæ at raabæ
Allæ diwr som sckapthæ waaræ      Rabbi moyses.
mellomadam och gud the witnæ baaræ
     genesis
iij.
aff paradijs strax the løbæ

The soghæ til himmelæn och stampedhæ paa iord
for adam han haffdhæ ildhæ giord
gud wisthæ huad the mwnæ myeenæ
Foglæ fløghæ høgt och ropthæ swo fast
For adam war aff paradijs kast
sloghæ them mod trææ och greenæ

O adamadam huar thet war ildhæ
thu sculdhæ theu storæ glædhæ spildhæ
och gøræ tig sielff then sckadhæ
Fisckæ som waræ i allæ flodhæ
the løbæ i wandhet och ildhæ the lodhæ
offuer adam stoer ynck the hadhæ

Huad sorg vti adams hiarthæ stod
thet wedh then gud hannum wordhæ lod
han gaff sig gantzæ saaræ
Eua: sagdhæ adam med
grædendhæ taar
eya huad onth oss foræ staar
gud giffuet wij dødhæ waaræ

Eua ropthæ tha med iemmerlig røst
o adamadam giff mig trøst
ieg døør aff hwnghers waadhæ
c4r|Paa trediæ dag haffuer ieg uw gaad
Adam vthen thu kanth findhæ raad
tha bliffuæ wij dødhæ baadhæ

Aff hwngher och tørst med fraast och kwld
gudz nadhæ och hielp er for oss dwld
thi gaar oss møghet til meenæ
Ieg bedher tig adam gør saa wæl
mædhen wij hær gaa sla mig i hiæl
swo fødher thu tig wæl eenæ

Eller gud ledher tig i paradijs
som wij waræ før och gør tig wijs
swo faar thu thinæ fødhæ
I huadh wij gøræ i thennæ tijd
om wij gaa baadhæ om wærdhen wijd
tha findhæ wij inghen grødhæ

Iordhen giffuer ey nw aff sig lwcht
ey noghet trææ wil bæræ frwcht
som wij sculdhæ oss aff bierghæ
Uoræ klæder kwnnæ oss ey sckiwlæ for fraast
swo lidhen er wor daglighæ kaast
wij kwnnæ oss ey nw wærghæ

For noghen then ting oss er i mod
o adam hielp thet wij faa bod
bedh gud om hielp och nadhæ
Awij huat wij haffuæ ildhæ giord.
c4v|then tijd wij braadhæ wor herres ord
med æbled ther wij aadhæ

Adam begynthæ at suckæ och grædhæ
thet war fuld ildhæ wij sculdhæ thet ædhæ
gud nadhæ oss allæ stondhæ
The kaar wij haffuæ i baadhæ hænder
for sødmæ ther gick gemmen mwnd och thænder
the æræ baadhæ haardhæ och ondhæ

O herræ som wij haffuæ brøt emod
vnd oss at gøræ plycht och bod
før dødhen tagher oss aff liffua
Før wij scullæ ind vti hælffuedhæ gaa
vpfylt med sorg i huærriæ wraa
wij villæ oss til tig giffuæ

Ey er then plicht swo stoer paa iord
ther thet kan bødhæ som wij haffuæ giord
ieg sigher huad thu scalt gøræ
Eua: gack paa thiu baræ fod
gør plicht och bod i tigris flod
mig hobes gud wil tig høræ

En steen tag vp aff flodens grwnd
holt hannum fuld hart vti thin mwnd
stadt ther vti .xxx. daghæ
swo lenghæ scalt thw ey talæ eth ord
besyrghæ thet wij haffuæ ildhæ giord
c5r|med swodan legoms plaghæ

Til iordans flod wil ieg nw gaa
swo længhæ wil ieg i wandhet staa
taalæ ther hwad gud wil sændhæ
Jeg wil ey drickæ ey helder ædhæ
myn brødhæ wil ieg ther syrghæ och grædhæ
til liffuet fangher ændhæ

Eua ieg wil nw fran tig wighæ
lad tig ey meer aff dieffuelen swighæ
om han wil til tig kommæ
Tænck huad han haffuer førræ giord
wt aff thin mwnd tal ey eth ord
tha faar thu løckæ och frommæ

Adam gick bort synæ synder at bødhæ
fuld snart mwnæ dieffuelen qwinden mødhæ
han wisthæ wæl huad hwn giordhæ
Han taledhæ til hennæ i samæ tijd
hwn wændhæ sig huærcken hist eller hijd
hannum inthet hwn swaræ tordhæ

Dieffuelen sckapthæ sig i ænglæ lighæ
forthi han wildhæ hennæ meræ swighæ
bad hennæ hwn sculdhæ hannum lydhæ
Han ynckedhæ sig offuer then qwindes twang
eya huar tidhen er wordhen tig lang
gudz wilghæ wil ieg tig bydhæ

c5v|Aff wandhet scalt thu gaa i stædh
huart ieg gaar foræ gack faræløst med
thet er gudz særdeles williæ
Hwar saaræ war qwindhen then tijd flad
ther hwn giordhæ som dieffuelen bad
wildhæ sig ey fran hannum sckilliæ

Dieffuelen foer tha med løgn och føg
swo grøn war eua som en løg
hennes krop war wissnet med allæ
Hwn gad ey staaedt paa synæ been
for kuld haffdhæ giort hennæ swodant meen
mod iordhen maathæ hwn fallæ

Dieffuelen tog hennæ vp i syn faffn
hwn tenchtæ han giordhæ hennæ nytthæ och gaffn
hennæ tychthæ hwn fick tha lisæ
Esthw gudz ængel som ieg wæl troer
och scapt aff then i himmelen boer
thu scalt mig adam wisæ

The ginghæ tijd baadhæ som adam stood
och bøthæ synæ synder i iordans flood
adam græd gantzæ saaræ
O qwindhæ hwi æsthw kommen hijd
æsthw nw swighen andhen tijd
eua: huad haffuer thu faaræ

Hwn wred synæ hænder drog sig i haar
c6r|mwnæ thettæ waræ dieffuelen hooss mig staar
giff mig thet nw til kennæ
Twi wordhæ thin armæ wslighæ qwind
at thu swo løss wast i thit sind
swo swaredhæ adam hennæ

I wandnet stod adam .xl. daffuæ
toldhæ kwld och hwngher med møghel plaffuæ
fuld saaræ mwnæ han sig weenæ
For qwindhen som tha haffdhæ ildhæ giord
til hennæ wildhæ han ey talæ eth ord
syn fødhæ sanckedhæ hwn ther eenæ

Then fødhæ war ey møghet god
thet war thet tang i wandnet stod
och fisckæ som inghen mathæ ædhæ
Thet frod och slym som wandnet dreff op
ther med føddhæ hwn syn swlthenæ krop
synæ hænder mathæ hwn ey wædhæ

I flodhen: som adam tha i stod
al wærdhen war them baadhæ i mod
thet er nw .xl. dæffuæ
Sidhen thu gigst i thetthæ kaaldhæ wand
ieg bedher tig adam gack nw til land
lad oss nw vedhermod haffuæ

Och fattigdom forwthen ændhæ
til gud wil oss syn nadhæ sændhæ
c6v|ther med ladhæ wij oss nøghæ
Och taalighen bæræ i allæ maadhæ
mædhen wij kwnnæ waræ samen baadhæ
huad han wil oss til føghæ

Adam gick strax aff iordans
flood
begynthæ at bygghæ en løffuæ bood
som han wildhæ haffuæ syn hwilæ
Medeua han affledhæ ther en søn
han kalledhæ hannumabel som jeg kan sckiøn
the ginghæ sidhen manghæ milæ

I wærdzens sorg med twang och nød
med graad atspwrdhæ the theres brød
wæl .xxx. winther til ændhæ
Sidhen ginghæ the til then stæd igeen
som the waræ førræ med mødhæ och myeen
gudz ænghel han them thet kændhæ

Eua kom tha i sorghens garn
hwn bleff ther med eth andhet barn
thet kom hennæ lidhet til fraamæ
Aff leghoms twang och wee och nød
thet war stort wndher hwn bleff ey død
fuld lenghæ bleff hwn en daamæ

Hwn kwndhæ ey see ey hælder høræ
ey noghet ledhæmod paa sig røræ
thet taaldhæ hwn manghæ daghæ
d1r|Allæ qwindfalck sckiæncthæ hwn then
sckaal
the misthæ fuld manghæ baadhæ sind och maal
then arff effther hennæ the haffuæ

Om sygher slog hwn synæ øghenæ op
och tog sielff paa syn siwghæ krop
hwn wenedhæ sig allæ stwndhæ
Adam gack bort ieg scal nw fødhæ
myt fooster til wærdhen med angher och mødhæ
hoes mig bliff inghælwndhæ

Chayn føddæ hwn han war ey god
abel hoess adam han wdhæ
stod
hwn kalledhæ sidhen at them baadhæ
Thetthæ scalt thu adam sckiødhæ och widhæ
swo scullæ qwindfalk effther thessæ tidhæ
fødhæ børn med døtzens waadhæ

At arbeygdhæ kændhæ ænghelen them med synæ ord
och biærghæ sig aff wand och iord
som folk plæghæ nw at gøræ
Mandhen scal gaa med harghæ och plow
tærsckæ: och mwghæ: och aghæ til sckow
och qwindhen scal mandhen høræ

Sidhen skedhæ thet mod ræth och sckiæl
at chayn slog abel syn broder i
hiæl
hannum tymdes ther foræ stor wandhæ
Gud bleff hannum wreed for samæ sag
d1v|for inthet creatwr bleff han
med mag
landfflychtug bleff han aff landhæ

En tijd sckiwldhæ chayn sig hoess eth trææ
ther waræ ey dywr: ey fwglæ: ey fææ
kasthæ om sig manghæ greenæ
Han wildhæ ther ligghæ med hwilæ och roo
for han mathæ ey paa iordhen boo
thet gick hannum stort til meenæ

Lamech han heffnedhæ ther abels
død
i samæ stæd han chayn sckiød
     genesis
iiij.
hannum tog han strax aff liffuæ
Then gerning war adam møghet i mod
gantzæ lenghæ thet i hanss hiarthæ stod
hwar chayns siæl kwndhæ bliffuæ

Han syrgdhæ for abel och chayn waræ
dødhæ
hwndredhæ och .xxx. aar med stor mødhæ
han kwndhæ thet ickæ wændhæ
Lamech bleff sidhen i wandet sænkt in diluuio.
som gud haffdhæ wrag offuer menniscken tænckt
swo fick hanss leeffnet ændhæ

I sckriffthen thet ey aff glømæ gaar
at adam leffuedhæ sidhen .ix. hwndredhæ aar
och .xxx. wyntheræ til ændhæ
Adam bleff sidhen en gammel man
xxx. søner tha affledhæ han      ex
historia sco-
d2r|gudløst i leghomz tændhæ
     lastica.

Eua føddhæ .xxx. døtther ther til
the woxthæ thet war eth wnderligt spil
al wærdhen fick aff them frommæ
Allæ som æræ sckapthæ och sckabes end nw
the haffuæ afsprwng aff thessæ tw
aff adam och eua the
kommæ

Adam bleff siwg effther leghomsens laap
at leffuæ haffdhæ han ey lengher haap
swo fick han tha til ordhæ
Myt lijff sætther ieg nw snart til wæd
vthen ieg faar noghet at smørghæ mig med
ieg kan ey siwgheræ wordhæ

Then trediæ søn haffdhæ han hoss sig
sæth: hør nw huad ieg sigher tig
til paradijs scalt thu ganghæ
Miskwndhetz ølliæ er myn attraa
snarlighen scalt thu paa wæghen gaa
at ieg kwndhæ hennæ fanghæ

I østher tag wæghen paa høgræ hand
tha finder thu ther eth wissnet sand
ther standhæ woræ fiæd wæl kændhæ
Som engelen kiørdhæ oss aff paradijs wd
slog oss fuld saaræ paa wor hwd
ther wij oss mod hannum wændhæ

d2v|Til ængelen nar thu kommer tijd
sig ieg til hannum sætther al myn lijd
bed hannum mig noghet naadhæ
Och giffuæ mig smørelsæ til leghoms trøst
ieg bedher hannum dess med grædendhæ røst
ieg er nw stædt i waadhæ

Enghelen fick sæth try æblæ korn
the waræ swo hordhæ som noghet horn
och sagdhæ huad han sculdhæ gøræ
Han gick sidhen hiem och græd och tød
syn fadher han fandt han war tha død
til iordhen mwnæ han hannum føræ

Oc iordedhæ hannum paa then wenstræ hand
     In
i ebron som gud gaff vp syn and
     mon-
swo fick hanss leffnet ændhæ      te
cal-
Hanss siæl bleff offuer .v. twsendhæ aar
     uarie.
i hælffuedhæ som sckreffuet staar
gud hennæ til limbum sændhæ

The kærner waræ førdhæ offuer wand och haff
och planthedæ sidhen paa adams graff
thet sckedhæ i formaals tidhæ
Ther aff woxthæ eth trææ fuld stort
aff huilket wor herres kaars war giort
thet scullæ allæ mennisckæ widhæ

Finis: Deo gratias:

d3r|     ¶ Thetthæ scullæ allæ mennisckæ widhæ
     At ligherwijs som adam han gior-
     dhæ strængh penitentz och plicht och
     bood for syn synd: swo scullæ wij och
     gøræ: om wij willæ fly oc vndgaa
     hælffuedes pynæ. Och thet gøra wij
     med sckriffthæmaal: almessæ gerningher
     och at wij altijd gernæ scullæ willæ
     høræ: och læssæ gudz ordh. Och ath
     wij lidhæ och taalæ wærdzens mod-
     gang for gudz sckyld: med andræ och
     fleræ godhæ gerningher. Ther foræ
     sigher wor herræ til menniscken.

O mennisckæ: lidher thu noghet for mig

fuld snarlighen tha bedrøffuer thu tig

Tag vp thit kaars och efftherfylghæ mig

see hwilket ther er tha swarest for sig

Haffuer thu mig kær vti thin modgang
i himmerighæ scalt thu til ewig tijd frøydhæ tigh
blant ængelæ sang

Uilt thu med welløst myt kaars forbij gaa

tha scalt thu och wthen myt righæ staa

Kwnnæ ieg ickæ vti myt righæ forwthen pynæ
och modgang kommæ
d3v|foruthen modgang fangher thu ther
lidhen frommæ

Med wngdom eller siwgdom orsaghæ tig ingæ
ledz mig at tiænæ
hæltz forthi: at thu ickæ wedst manghæ lijffs da
ghæ ieg wil tig forlænæ

Lad ickæ tidhen tig forsømelighen bedraghæ

ieg haffuer ickæ bebreffuet tig at leffuæ i viij dagæ

Dieffuelen offrær thu thinæ wnghæ aar openbaræ

thu staar dog om the gamblæ fuld stor en faræ

Seer thu ickæ at dødhen daglighæ dags blant
falcket slaar
som stegheren blant hønsenæ nar som han til ste
gherhwset gaar

Then hanæ som han lader igen leffuæ han siwn
gher allighæ fast
och ickæ achther eller betrachther at han och scal
døø med en hast

Trycht vti købmandhaffn: hoss her Pouel ræff
Cannick vti samæstet .M.d.xiiij.