Nar thu gaar offuær 50 aar
Non scitis, moneo vos qui mea robora nostis.
Nam ruit ense meo siquis fuerit meus hostis.
Uir
Jeg er nw wordhen stærck och froo,
thet kændes paa mynæ næbbedæ sckoo,
mynæ klædher haffuæ manghæ lydhæ.
Hwo mig tør brydhæ eth ord imod,
myt swærd schal lægghæ hannum for myn fod,
inthet wænschaff schal han nydhæ.
Til tingh och steffnæ bedes ieg at gaa,
at trwæ, at brusæ, at bindæ och slaa,
a4v|tijd wil mig huær mand haffuæ.
Ey er then mand myn wæn saa god
at han faar noghet i saghæn bod
vthen ieg faar storæ gaffuæ.
Jeg sighær hannum wensckaff meth myn mwnd,
thet rørær ey deyrt myn hiarthens grwnd,
saa falsck er ieg aff sindhæ.
Offuær en wæy wil ieg ey gaa
och ey paa rætthæ nogher tijd staa
vthen ieg kan penninghæ windhæ.
